Twitter er et stort spørgsmålstegn efter Riis-afsked

Bjarne Riis i bilen på Tour de France
Bjarne Riis i bilen på Tour de France. Foto: Wikimedia

Hvorfor? Dét er det store spørgsmål dagen efter, at Bjarne Riis blev suspenderet som Team-manager fra cykelholdet Tinkoff Saxo, der ejes af russeren Oleg Tinkov.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvorfor den tidligere Tour de France-vinder er blevet suspenderet.

I en pressemeddelse, der netop er sendt af Tinkoff Saxo, står der blandt andet:

– Efter rygterne og spekulationerne, først i mange danske medier og siden i internationale cykelmedier, vil Tinkoff-Saxo gøre det klart, at Bjarne Riis siden sidste søndag ikke deltager aktivt i holdets aktiviteter.

Brugerne på det sociale medie Twitter diskuterer lige nu lystigt de mange ubesvarede spørgsmål om Bjarne Riis’ suspendering fra Tinkoff Saxo.