Foto: Morguefile
Autister, ordblinde, synsbesværede eller lidt generte børn. Listen over børn med forskellige særlige behov, som lærerne skal inkludere i undervisningen, er lang. Og fremtidens lærere er ikke rustet til opgaven alene via den allerede eksisterende undervisning.
Fra sommeren 2013 trådte den nye læreruddannelse, LU13 i kraft.
Med LU13 får alle lærerstuderende ét undervisningsmodul på 10 ECTS-point, hvor de bliver undervist i specialpædagogik med fokus på inklusion.
Linjefaget specialpædagogik på 40 ECTS-point blev samtidig nedlagt. På faget indgik inklusion som en væsentlig del af undervisningen.
Sammen med den nye folkeskolereform er der sat mål for, at 96 procent af de danske skolebørn skal inkluderes i den almindelige folkeskole pr. 2015.
Kilde: dr.dk
Sådan håndfast lyder vurderingen, når man spørger uddannelseslederne på landets lærerseminarer om udbyttet af den obligatoriske undervisning i inklusion. Det skyldes, at faget specialpædagogik, hvor inklusionsundervisning indgår, er blevet nedlagt i forbindelse med den nye læreruddannelse pr. 2013, LU13.
Læs også: Udsigt til reform: Bekymringer fylder hos klubpædagoger
På UC Syddanmarks læreruddannelse i Esbjerg, forklarer uddannelsesleder Robert Jepsen, hvordan de får specialpædagogik og inklusion til at indgå i undervisningen:
– Vi udbyder et modul, som stadig har fokus på det her specialpædagogiske område. Men det synes, vi ikke er tilstrækkeligt, siger Robert Jepsen.
Jeg er betænkelig ved, om kommunerne og skolerne vil prioritere midler til de lærere, som ønsker en diplomuddannelse i specialpædagogik.
Christian Quvang, Ph.d. og underviser i inklusion ved NVIE.
Hos Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), er Christian Quvang, Ph.d. og underviser i specialpædagogik og konsulent, enig i behovet for at styrke de studerenes specialpædagogiske kvalifikationer. Han mener ikke, der er tvivl om, hvor problemstillingen med inklusionsundervisning opstår:
– Problemet ved den nye ordning er, at der ikke er ret mange timer i specialpædagogik, siger Christian Quvang.
Læs også: Lærerforening: Tillidsreform klinger hult
Robert Jepsen og Christian Quvang er enige om, at der skal mere til for at løfte den store opgave, det er at skulle inkludere børn med forskellige fysiske og psykiske handicap. Som det er nu, bliver de studerende kun undervist i generelle inklusionssituationer og ikke specifikke diagnoser eller problemstillinger. Det er der ikke tid til.
Frivillige tilvalg skal kompensere
For at kompensere for den manglende undervisning, udbyder de på UC Syddanmark en række valgkurser med inklusion som hovedfokus.
– De studerende kan vælge at lave sig en profil, hvor inklusion har en særlig opmærksomhed gennem hele deres studie. De kan tilvælge 30 ects-point, hvor inklusion indgår som tema, siger Robert Jepsen om valgkurserne, som er udviklet af blandt andre Christian Quvang.
Men Robert Jepsen ser ikke tiltaget med valgkurserne som andet end en lappeløsning, der skal udfylde hullerne, hvor inklusionsundervisningen mangler. Han forklarer, hvordan de på UC Syddanmark er bevidste om udfordringerne ved at skulle ruste de studerende til inklusionsopgaven. Udover valgkurserne afholder de pædagogiske arrangementer med oplæg, hvor de studerende kan gå i dybden med særlige problemstillinger ved inklusion. Konflikthåndtering, fysiske handicap og overbegavelse har blandt andet været på programmet.
Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse, er der jo krav til, hvad vi skal undervise i, så der er ikke tid til at aflyse al undervisning for at skrue op for undervisning i eksempelvis autister. Det er der ingen mulighed for.
Asger Villemoes Nielsen, uddannelsesleder på Professionhøjskolen Metropols læreruddannelse.
Men ens for både valgkurserne og de pædagogiske oplæg er, at det er frivilligt for den enkelte studerende at vælge det til. Robert Jepsen stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den gennemsnitlige studerende kan klare inklusionsopgaverne, når de kommer ud på skolerne som undervisere.
Skolerne stilles ansvarlige
På Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse erfarer man også, at inklusionsundervisning er begrænset. Her bliver der ifølge institutchef, Asger Villemoes Nielsen, også kun undervist i generel viden og kompetencer i inklusion.
– Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse, er der jo krav til, hvad vi skal undervise i, så der er ikke tid til at aflyse al undervisning for at skrue op for undervisning i eksempelvis autister. Det er der ingen mulighed for, siger Asger Villemoes Nielsen.
Han mener, at de studerende på Metropol bliver rustet til inklusionsopgaven så godt, som det kan lade sig gøre med den begrænsede undervisningstid. Ifølge Asger Villemoes Nielsen er den specifikke uddannelse i forskellige diagnoser de respektive skolers ansvars:
– Det er på den lokale skole, at man bliver nødt til at lave de specifikke kurser. Og det satser vi på, siger han.
Det bliver en udfordring for de nye lærere. Det er der ingen tvivl om.
Christian Quvang, Ph.d. og underviser i inklusion ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Samme indstilling har man på UC Lillebælts læreruddannelse i Jelling. Uddannelsesleder Ulla Thomsen forklarer, hvordan det er nødvendigt for lærerne med et supplement til den obligatoriske undervisning:
– Det kræver ekstra kursus eller uddannelse i eksempelvis autister, eller et tæt samarbejde med ressourcepersoner i kommunen, siger Ulla Thomsen.
Læs også: Fritidshjem er bekymrede for skolereform
Chistian Quvang ser med bekymring på denne indstilling, da han ikke er sikker på, at skolerne har mulighed for at løfte opgaven.
– Jeg er betænkelig ved, om kommunerne og skolerne vil prioritere midler til de lærere, som ønsker en diplomuddannelse i specialpædagogik, men det er skolerne, der har den afgørende indflydelse. Og det er ikke givet, at de vil det, siger Christian Quvang.
Studerende bekymrede for fremtiden
Blandt de lærerstuderende efterlyser man mulighederne for at have lærere, der er eksperter i inklusion. De er glade for, at alle studerende på LU13 får en smule undervisning i inklusion, men ser fremtiden udfordret:
– Vi er også alle sammen enige om, at vi aldrig bliver eksperter på inklusion, ligesom vi bliver eksperter i matematik- eller tyskundervisning eller noget andet. Vi er nødt til at finde en løsning på det fremadrettet, siger formand for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro
Læs også: Voxpop: Lærerstuderende frygter inklusionsopgaven
– Det bliver en udfordring for de nye lærere. Det er der ingen tvivl om, medgiver Christian Quvang.