Flere lærerstuderende møder ikke op til undervisningen

Det er problematisk, at flere af de lærerstuderende ikke møder op til undervisningen på lærerseminarierne. Det mener flere af uddannelsesstederne og de studerende.

»Vi startede jo med at være et fuldt hold på nogle og 20 elever, og lynhurtigt blev det tal halveret. Til sidst så sidder man og kan godt være sådan en lille gruppe på 8-10 mennesker,« fortæller Anne Cathrine Olsen, der er studerende på læreruddannelsen Institut for Skole og Læring på Frederiksberg.

Lars Kettel, uddannelsesleder for Professionshøjskolen Metropol, er enig i, at det er problematisk, når de studerende ikke møder op. »Det er et problem. Selvfølgelig skal man komme til den undervisning, der er,« siger han og tilføjer, at det er de studerende selv, der skal skabe et attraktivt studiemiljø, så de har lyst til at komme i skole.

Også på læreruddannelsen i Odense bliver de studerenes fravær set på med kritiske øjne.

»Jeg synes, det er et problem, at de studerende ikke kommer til undervisningen, fordi det er der, både det faglige og det sociale miljø skabes ved fremmødet. Det skabes ved, at man er sammen,« siger Niels Højklint, Studieleder på University College Lillebælt.

Ingen diskussion uden fremmøde
Det er svært for uddannelsesstederne at vide præcis, hvor mange af de lærerstuderende der tager sig en fridag i ny og næ. For det er kun på det første år, ud af de fire år læreruddannelsen tager, der er mødepligt. Det betyder, at uddannelsesstederne ikke fører regnskab med de studerenes deltagelse og derfor ikke har nogle tal på det.

Det går udover elevernes læring, hvis ikke de møder op til timerne.

»Det er klart, at de studerende skal komme til undervisningen, det er jo det, studiet er baseret på,« mener Niels Højklint.

Det støtter Lars Kettel fra Metropol op om og uddyber med to hovedgrunde til at møde op.

»Fremmøde er en forudsætning for at kunne lære at håndtere relationer. Relationer er ikke noget, man lærer ved fjernstudier eller selvstudie. Det er noget, man lærer ved at indgå i en gruppesammenhæng. Man lærer det i praksis,« siger han.

Den anden grund er ifølge Lars Kettel, at de studerende skal udfordres. Han mener, at de studerende skal indgå i diskussioner for at blive udfordret, og at det kun er muligt, hvis man kommer til undervisningen.

»Der er faktisk ikke noget mere dræbende end at sidde med et hold, hvor der ikke er nogen studerende, eller hvor de få studerende, der er, er rørende enige om alting,« fortæller han.

Mødepligt eller fredagsbar?
Anne Cathrine Olsen er enig i, at flere studerende i klasseværelset er en forudsætning for, at undervisningen fungerer. Hun mener derfor, at mødepligt burde indføres på alle år af lærerstudiet.

»Jeg synes, der burde være mødepligt, fordi det også går ud over mig, og alle andre der dukker op. Når vi ikke er særlig mange, så bliver der ikke den samme dynamik i klasseværelset. For vi har brug for flere holdninger til de problematikker, vi sidder og diskuterer,« forklarer hun.

Men mødepligt er ikke løsningen ifølge Lars Kettel: »Mødepligt signalerer at fysisk tilstedeværelse er nok, og det vil sige, at så kan du sidde og være på facebook eller lave hvad som helst, bare du er der. Det er ikke nok for mig, så vil jeg hellere have, man ikke er der.« I stedet handler det om, »at man tager ansvar for sit eget liv,« mener Lars Kettel. Det, man kan gøre for at få flere i skole, er at skabe et studiemiljø, der skal gøre det attraktivt at komme i skole for andet end fredagsbaren, mener han. Derfor er alle ideer til fremme af det sociale miljø velkomne på Lars Kettels skrivebord.

»Studiemiljø, det er noget, som de studerende har ansvaret for at skabe. De må komme med hvad som helst, og det vil blive undersøgt. Det vil understøtte de studerenes engagement og dermed ansvar for studiemiljøet, som så igen gør det attraktivt at være her,« fastslår Lars Kettel.

I Odense nikker Niels Højklint genkendende til, at det sociale miljø har en afgørende rolle.

»De undersøgelser, vi har lavet, peger entydigt på, at de studerende, der ikke bliver en del af det sociale miljø på stedet, er dem, der også begynder at bevæge sig ud i periferien. Så holder de op med at komme til undervisningen, og så falder de fra på et tidspunkt. Det er næsten banalt så tydelig en sammenhæng, der er mellem det,” fortæller han.

Men Anne Cathrine Olsen mener ikke, at det sociale miljø fejler noget.

»Vi hygger os mega meget. Vi har det rigtig godt ude på skolen, så jeg tror ikke, det er det. Der er fredagsbar hver fredag og udover det, så er der rigtig mange foreninger, både sportsforening og en oplevelsesforening. Så der er masser af arrangementer, hvis man gerne vil være en del af det sociale liv,” fortæller hun.

Læs også: Lærerstuderende skal have et år ekstra på skolebænken

Læs også: S: Uddannelser skal selv lokke Københavnere til