Foto: Fee Plumley, Flickr
Unge er glade for at deltage som forsøgspersoner i videnskabelige forsøg, og de ekstra penge til at supplere SU-en er ikke den eneste motivation.
22-årige Magnus Wurtz har været med i et forsøg om hjernen.
– Jeg var med i et forsøg, hvor de skulle måle hjernens iltforbrug, så jeg skulle ligge i en MR-skanner i halvanden time, mens jeg fik sprøjtet noget medicin ind i blodet. Det var ret sjovt og spændende at prøve, siger Magnus Wurts, der går på højskole.
Jeg vil anbefale andre at gøre det. Især hvis du vil arbejde med videnskab
Jeppe Johansen, studerende
Thomas P. Gunnarson fra Københavns Universitet har brugt forsøgspersoner til 13 forskningsprojekter i løbet af de sidste 8 år, og han fortæller, at det er lettest at skaffe forsøgspersoner i alderen 18-30.
– Som forsøgsperson får man jo lavet en dybdegående undersøgelse og lærer noget om sig selv. Fx får man lavet en fysiologisk profil i nogle forsøg, og det er der rigtig mange unge, der er interesserede i. Nogle gør det helt sikkert også bare på grund af pengene, men vi får altså også unge frivillige til forsøg uden honorar, fortæller postdoc Thomas P. Gunnarson.
På Gentofte Hospital er man i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt om sukkersyge, hvor man søger forsøgspersoner mellem 25-80 år. Siden januar har man fået 84 henvendelser, og 60 procent af dem har været under 30 år.
Læs også: Fattige forsøgspersoner nødvendige for videnskab
– De synes, at det er spændende at bidrage til videnskaben og er efterfølgende meget nysgerrige på, om vi finder ud af noget, fortæller Malte Palm Suppli, der er forskningsårsstuderende på Center for Diabetesforskning.
Bedre form og indblik i videnskab
Jeppe Johansen læser økonomi på Københavns Universitet og har deltaget i et forsøg, hvor han skulle tage noget bestemt medicin og styrketræne i tre måneder.
– Det var fedt, fordi man fik en professionel personlig træner, som jeg normalt ikke ville have råd til. Det var ret omfangsrigt, så jeg synes det var fair, at jeg fik lidt penge for det, men det var ikke kun derfor, jeg gjorde det, fortæller den 22-årige studerende.
Hvordan bliver man forsøgsperson?
På www.forsoegsperson.dk findes en oversigt over forskningsprojekter, der søger frivillige.
Som en del af forsøget skulle Jeppe Johansen også have taget muskelprøver, hvilket gjorde ondt, men han var ikke nervøs for bivirkningerne og følte sig godt informeret om forsøget.
– Jeg vil anbefale andre at gøre det. Især hvis du vil arbejde med videnskab, så er det en god idé at se, hvordan forsøg finder sted. Jeg har ikke ubehag ved at være på et sygehus mere, fordi jeg har prøvet at være der, uden at der var noget galt, siger Jeppe Johansen.
Komité sikrer at unge ikke lokkes
Det er slet ikke tilladt at ’lokke’ unge eller andre med penge, for at få dem til at deltage i videnskabelige forsøg, forklarer jurist Susanne P. Jakobsen.
– Der gives penge for transport og tabt arbejdsfortjeneste, men der tages også hensyn til forsøg, hvor der kan være risiko for bivirkninger eller ubehagelig indgreb, som fx en muskelprøve, forklarer Susanne P. Jakobsen, jurist ved Den Nationale Videnskabsetiske Komité.
Forskningsprojekter skal først godkendes af en komité, der bl.a. sikrer, at honoraret ikke bliver så stort, at det lokker personer til at sige ja til noget, de ikke har lyst til.