Der er sket en ændring i den måde unge taler om det, de oplever. Det oplever de frivillige hos organisationen GirlTalk, der forebygger mistrivsel blandt piger og unge kvinder.
– Vi oplever, at de i højere grad refererer til deres diagnose som værende årsag eller forklaring på, hvorfor de har det, som de har det, forklarer Anna Bjerre, der er direktør i GirlTalk.
Ifølge Anna Bjerre handler det om de unge kvinders identitet, som konstant er i forandring. Anna Bjerre peger derfor på, at diagnoserne kan være en ny måde at se sig selv på, så de unge kan skabe rammer, de kan forstå sig selv ud fra. Men det kan ifølge Anna Bjerre, blive et problem, for det er ikke diagnosen, der skal danne rammerne for, hvad man kan og ikke kan.
Læs også: Klub Egedal bager mod ensomheden, og det har aldrig været mere aktuelt
– Det er vigtigt at forstå, at en diagnose bare fortæller noget om en samling personlighedstræk, men at man jo også selv har mulighed for at påvirke både, hvem man vil være og hvilke valg, man træffer, fortæller hun og understreger, at det bestemt ikke er alle følelser, vi skal reagere på.
Følelser som undgåelsesstrategi
Også psykolog med speciale i metakognitiv terapi Pia Callesen, møder unge gennem sit arbejde, der finder ro i diagnosticeringerne.
– Med en diagnose, får de en forklaring på deres adfærd. Det giver en form for ro. Det er sådan en gruble-stopknap, så man ikke længere grubler over, hvad der er galt, fordi man har et svar. Nå, så forklarer det min adfærd, mine tanker og mine følelser, siger Pia Callesen.
Ifølge Pia Callesen kan de unges fokus på en diagnose være et udtryk for en undgåelsesstrategi. Det betyder, at man ud fra sin diagnose skaber en forklaringsramme, som godtgør ens adfærd. Og det er uanset, om de unge har skizofreni, ADHD, angst, depression, social angst eller andre sårbarheder eller diagnoser.
Pia Callesen ser dog ikke noget problem i at sætte ord på sine følelser, eller forklare, hvordan man har det. Men det kan blive et problem, hvis man bruger for meget tid på at gruble over sine følelser. Derfor handler det også om at tænke mindre over det.
– Det handler om at mestre uvisheden, så man ikke er afhængig af svar, for at kunne fungere. Hvorfor er jeg sådan her? Hvad er der galt? Det er også vigtigt, at have spørgsmål i hovedet, man ikke altid har svarene på, siger Pia Callesen og fortsætter:
– Løsningen er ikke bare at finde svarene på det hele, for det kan godt være, at man får et svar på sin diagnose, men så kommer der jo andre spørgsmål, som man så ikke kan finde svar på.
Læs også: Musikken er blevet et fristed for elever med autisme
Sådan gjorde vi: Journalisten har interviewet kilderne telefonisk ud fra en tese om, at unge i dag aflyser sine aftaler i selvomsorgens navn. Ud fra forskerenes og psykologernes svar blev denne artikel om unges forhold til sine diagnoser, til.