Mijamaya undgår nyheder om krigen i Ukraine: »For at bevare menneskeligt overskud«

Privatfoto: Mijamaya i naturskønne omgivelser hvor hun finder ro

Tre nyhedsudsendelser er, hvad Mijamaya Holmø Sonne har set  om krigen i Ukraine, siden Rusland invaderede landets grænser. Hun undgår så vidt det er muligt at se og læse nyheder om krigen for at passe på sig selv.

– Da jeg så de første nyheder om krigen, blev jeg ked af det og fik ondt i maven. Så det er et bevidst valg for at overleve og bevare et menneskeligt overskud i forhold til mit arbejde med udsatte unge og mine medmennesker, siger Mijamaya Holmø Sonne, som er vejleder i Fonden Unges.

– Der er billeder fra krig, som jeg ikke ønsker at have på nethinden. Selvfølgelig skal vi bevidstgøre hinanden i verden om, hvad der foregår, og der skal være nyheder, men nyhedsmængden er massiv, og det kan være både voldsomt og svært at skulle sortere i, hvad man kan tåle og kapere som menneske, siger hun.

Og det er ikke en unormal reaktion. Krisepsykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi, Rikke Høgsted, forklarer, at flere kan opleve et behov for at formindske forbruget af nyheder om krigen i Ukraine.

– Det er helt almindeligt, at man efter en periode med meget eksponering af voldsomme hændelser oplever en katastrofeudmattelse og derfor har behov for at skrue ned for sit nyhedsforbrug, siger Rikke Høgsted.

Der er billeder fra krig, som jeg ikke ønsker at have på nethinden

Mijamaya Holmø Sonne vejleder i Fonden Unges

Flere danskere undgår nyheder

I de seneste år har der været en tendens til, at flere danskere undgår at se, læse og høre nyheder. Undersøgelsen ”Danskernes brug af nyhedsmedier” fra 2019 viser, at 44 procent af danskerne ofte eller indimellem undgår nyheder – det er en stigning fra 2017, hvor andelen var 38 procent. Kim Christian Schrøder, professor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, står bag undersøgelsen.

– En af de hyppigste grunde til, at folk undgår nyheder er, at de bliver i dårligt humør, at de ikke kan holde ud at se på og læse om negative hændelser og vold – de fravælger det, fordi de ikke ønsker, at udsætte sig selv for alle de negative påvirkninger, nyheder kan have, siger han.

Danskernes nyhedsvaner

44 procent af danskerne undgår ofte eller en gang imellem nyheder

I aldersgruppen 18-44 år undgår ca. 50 procent nyheder ofte eller en gang imellem

51 procent af danskerne undgår aldrig nyheder

Den næste undersøgelse om danskernes nyhedsvaner udkommer i anden halvdel af 2022, og her vil Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet igen undersøge andelen af ’nyhedsundvigere’.

 

Kilde: Danskernes brug af nyhedsmedier 2019

”Jeg er på ingen måde ligeglad”

Mijamaya Holmø Sonne understreger, at hendes pause fra nyhederne ikke er et udtryk for ligegyldighed.

– Jeg er på ingen måde ligeglad, det tror jeg ikke, man kan være. Jeg tænker meget på alle de mennesker, der lever i Ukraine, dødsofrene og alle de bygninger, der er blevet bombet, og det er jo forfærdeligt, siger hun og tilføjer, at hun har doneret tøj og penge til ukrainske flygtninge.

Læs også: Kunstnere donerer værker til fordel for ukrainske flygtninge 

Men den dalende interesse for nyheder kan have konsekvenser for den demokratiske debat, mener professor Kim Christian Schrøder.

– Det er væsentligt for et demokratisk samfund, at befolkningen følger med i, hvad der sker, så de kan forholde sig til samfundet, agere politisk og stemme kvalificeret til folketingsvalg. Derfor er det betænkeligt, hvis flere danskere begynder at fravælge nyheder, siger han.

– Man kan sagtens få sin demokratiske oplysning fra andre kanter end de etablerede nyhedsmedier, for eksempel gennem familie og venner eller engagement i frivilligt arbejde, tilføjer han.

Mijamaya Holmø Sonne fortæller, at hun taler meget med sin mand, familie og venner om situationen i Ukraine, men hun prioriterer at bruge sin energi på de mennesker, som er en del af hendes hverdag.

Vigtigt at kende egne grænser

Ifølge krisepsykolog Rikke Høgsted er det netop vigtigt at mærke sine egne grænser.

– Man bør reflektere over og mærke efter, hvor meget eksponering af krigen i Ukraine, man kan kapere. Og så bør man tale med sine nærmeste om det, for det kan være, man ikke selv har bemærket, at nyheder om krigen har påvirket en i en depressiv retning, siger hun.

Rikke Høgsted understreger også, at man ikke skal have dårlig samvittighed over at tage en pause fra nyheder om krigen.

– Vi skal hver især forsætte med hverdagens gøremål og leve op til de menneskelige forpligtelser, vi har overfor vores nærmeste. En måde at udvise respekt for dem i Ukraine, der er berørt af krigen, er  at være aktivt taknemmelige for, at vi lever i fred, siger hun.

 

Sådan gjorde vi: Efter samtale med familie og venner der følte et behov for at skrue ned for nyheder om krigen i Ukraine, opstod idéen til artiklen. Over facebook kom vi i kontakt med Mijamaya Holmø Sonne fra Hillerød, som blev interviewet telefonisk. Krisepsykolog Rikke Høgsted og professor i kommunikation Kim Christian Schrøder blev interviewet over telefon.