Modelfoto: Sarah Stendorf Meier
Hvis unge ikke høres i kommunerne, kan det resultere i døde byer og ingen nye skattebetalende borgere.
Derfor er det en god idé, at flere kommuner bruger ungdomsråd til at give de unge en stemme i kommunes politik. Det vurderer Klaus Levinsen, lektor fra Syddansk Universitet, der har forsket i unges deltagelse i politik.
Han mener, at de unges meninger er vigtige, fordi kommunernes fremtid afhænger af de unge borgere.
– Hvis borgerne flytter fra kommunen så ændres skattegrundlaget, og kommunen bliver måske også mindre attraktiv, hvis den har et mere smalt kulturelt udbud, siger Klaus Levinsen.
Det er vigtigt, at der er en demokratisk udfoldelse og en involverende proces, sådan at unge kan se, at ‘kommunen er også mig, for jeg er en del af det, der sker i kommunen’
Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune
Læs også: Flere kommuner tager de unge med på råd
- Fakta: Ungeråd i kommunerne
- 47 kommuner har et ungdomsråd
- 18 kommuner er ved at opstarte et ungdomsråd
- Ungdomsråd er en samling af unge mellem 13 og 30 år, der typisk arbejder med kommunale projekter, der relaterer til unge.
- Det kan f.eks. være ungdomspolitik, tilbud til unge og kulturtilbud I kommunerne.
- Ungdomsrådenes arbejde afhænger af kommunen. I nogle kommuner er ungdomsrådene med til påvirke kommunens politik og beslutningsprocesser. Andre steder arbejder ungdomsrådene med at arrangere koncerter og kulturelle tilbud til de unge i kommunen
Kilde: Netværket af Ungdomsråd & Wikipedia
Unge skal sætte kulør på kulturlivet
Ifølge Klaus Levinsen har det en betydning, at kommunen har en ungdomsgeneration, der kan være med til at sætte kulør på kulturlivet.
– Hvis der ikke er nogen unge, så er der en risiko for, at byen ”sover ind”, siger han.
Derfor tror han, at flere kommuner er begyndt at have ungdomsråd og føre ungdomspolitik.
– Jeg tror, at flere kommuner har fået øjnene op for, at det er vigtigt, specielt som en lille kommune, at være attraktiv for de yngre borgere. Og mange er nødsaget til at interessere sig for de unge, da mange faktisk har problemer med, at de unge flytter fra kommunen, siger han.
Hos Norddjurs Kommune kender man godt til, at de unge ikke bliver i kommunen. Her flytter halvdelen af de unge fra kommunen, når de skal have en videregående uddannelse.
Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, ser også en klar fordel i, at kommunen har et ungdomsråd.
– Det betyder, at vi bliver mere attraktive som kommune for de unge at være i, bo i og uddanne sig i, siger borgmesteren.
Læs også: For få kvinder i kommunalpolitik
Mere end bare ungdomsråd
Jan Petersen mener dog ikke, at det er nok bare at have et ungdomsråd. Han mener, at det er vigtigt at have en ungdomspolitik med en pallette af flere tiltag, der involverer de unge. I Norddjurs Kommune har de lavet et ungdomspolitisk program. Programmet blev udarbejdet på baggrund af en opfordring fra de unge i kommunen.
– Det er vigtigt, at der er en demokratisk udfoldelse og en involverende proces, sådan at unge kan se, at ‘kommunen er også mig, for jeg er en del af det, der sker i kommunen’, siger Jan Petersen.
Klaus Levinsen ser heller ikke ungdomsråd som kommunens eneste middel til at gøre kommunen attraktiv. Han mener, at der er flere elementer der spiller ind.
– Det handler jo selvfølgelig også om, at der er et udbud af uddannelsesinstitutioner, et kulturudbud, og at der er fritidstilbud, siger Klaus Levinsen.
Selvom unges indflydelse kan gøre en kommune mere attraktiv, tror lektoren dog ikke, at ungdomsrådene kan holde fast på de unge, eller holde dem fra at flytte til en større by, hvis de har lyst til det.