»Vi skal have tingene lidt på afstand for at kunne håndtere dem. Enten en tidsmæssig eller geografisk afstand. Derfor kan vi først vise billederne af Utøya nu, mens vi godt kan vise billeder af aktuelle tragedier, når de foregår langt væk fra os,« fortæller fotochef på Politiken Thomas Borberg om årets World Press udstilling, der har kørt i Politikens Hus indtil i onsdags.
Blandt de mange pressebilleder på udstillingen blev der vist en omdiskuteret billedeserie af massakren på Utøya. Billederne, der er taget af den svenske fotograf Niclas Hammarström, er ikke blevet trykt i norske medier selvom de har vundet en pris i den verdensturnerende udstilling. Herhjemme i Danmark er de blevet mødt med accept.
Vi skal blive påvirket
I februar vækkede det i det norske medieland harme, da serien på 12 billeder vandt en anden plads i World Press udstillingen. Det skyldtes, at nogle af billederne viste døde unge, der let kunne identificeres af pårørende. Formand for det danske pressefotografforbund Lars Lindskov mener, at det er »dobbeltmoralsk« ikke at vise billederne. Han synes, det er godt, at billederne vises på den danske udstilling. »Vi viser jo billeder af ofre i Libyen hele tiden, og derfor skal vi også vise billeder af alvorlige begivenheder herhjemme. Man kan ikke lade være med at vise relevante billeder, bare fordi de kommer for tæt på vores hverdag,« siger han.
Thomas Borberg mener også, at det er nødvendigt at vise billederne fra tragedien. »Når der sker noget frygteligt i verden, så skal vi vise det. Vi skal blive påvirket, for det minder os om, hvordan verden også er,« påpeger han.
Ikke de mest brutale billeder
Ifølge Thomas Borberg har Utøya-serien ikke rystet de danske besøgende mere, end andre pressebilleder på udstillingen har. »Det er meget forskelligt, hvilke pressebilleder vores gæster har reageret stærkest på. Det kommer an på hvem man er, og hvad man kan identificere sig med,« fortæller han. En af de besøgende er Toke Arnoldi, der arbejder som lærervikar. »De billeder der gjorde størst indtryk på mig, var de billeder, der vidner om en aktuel politisk konflikt«, forklarer han.
Han mener, at billederne fra Utøya ikke bar præg af »samme brutalitet« som andre billeder fra udstillingen. »Jeg blev selvfølgelig påvirket af billederne, fordi det hele er så tæt på. Men jeg synes billederne var lidt svage i forhold til mange af de andre«, beskriver han.
Toke Arnoldi er enig med Thomas Borberg i, at pressebilleder er vigtige, fordi det visuelle påvirker på en anden måde end det skrevne. »Pressebilleder får os til at reagere, når vi ser noget uretfærdigt,« forklarer Thomas Borberg. Toke Arnoldi påpeger, at selvom billederne fra Utøya påvirker os, kan vi ikke handle på dem. »Det er jo en konflikt, man ikke kan have indflydelse på, som med for eksempel Libyen. Billederne kan ikke gøre andet end at minde os om, hvad der skete,« afslutter han.