Foto: Johanne Wainø Topsøe-Jensen
Når du tager dit morgenbad eller skyller ud i toilettet, har de danske rensningsanlæg endnu færre penge at rense det beskidte vand for, end for bare ti år siden. Branchen er under pres, og det kan risikere at sætte miljøet og driftssikkerheden over styr, lyder kritikken fra ansatte i vandsektoren.
I 2003 redegjorde Energistyrelsen for, at der var over en milliard kroner at hente årligt hos vand- og spildevandsforsyninger, hvis alle blev ligeså effektive som de bedste i branchen. Tirsdag i denne uge fastsatte man endnu en gang nye reguleringskrav for vandsektoren.
Succesen er ikke en selvfølge
Halsnæs Spildevandsforsyning har for nyligt gennemgået en omfattende ombygning i et forsøg på at efterleve kravene. Det har været et succesfuldt projekt, der har forbedret vandmiljøet, skabt bedre driftssikkerhed og mindsket de årlige udgifter markant.
Læs også: Halsnæs: Spildevandsprojekt giver renere badevand i Isefjord
Men udfordringerne i at efterleve retningslinjerne for vandsektoren kan komme til at have konsekvenser for Danmarks rene drikke- og badevand, mener driftschef for Halsnæs Forsyning, Finn Ellegaard:
– Vi (de ansatte i vandsektoren red.) tvinges til at mindske udgifterne. Det mener jeg, er en farlig vej at gå, og jeg tror, at man skal passe på, at jagten på besparelse for den enkelte borger ikke sætter noget over styr, siger han.
Et generelt problem
Frygten for de stigende stramninger er ikke kun at finde hos Halsnæs Forsyning. Direktør for vandselskabernes brancheorganisation DANVA, Carl-Emil Larsen, deler ligeledes denne bekymring.
– Diskussionen om reguleringerne er et spørgsmål om, hvorvidt man vil lade penge styre og ikke tage hensyn til miljøet. Det synes jeg, er en meget reel bekymring, siger Carl-Emil Larsen.
Carl-Emil Larsen understreger desuden, at der er blevet sparet de penge, der kunne spares:
– På vores område har vi arbejdet med at reducere siden 2004. Vi har sparet et par milliarder om året, og jeg mener, at vi er ved at have nået smertegrænsen. Jeg synes, at man nu skal fokusere på, hvad vi skal gøre fremadrettet. Man kan ikke blive ved med at skære og skære, siger han.
Danskerne skal høres
Driftschef for Halsnæs Forsyning, Finn Ellegaard, mener, at danskerne har for lidt indflydelse på, hvor mange penge de skal betale for vand, spildevand og klimatilpasning:
– Det er meget lidt hver borger giver for så stor en ydelse. Jeg tror ikke, at en eneste dansker ønsker at gå på kompromis med sikre kloaksystemer, rent drikkevand og rent badevand for at spare et par hundrede kroner om året, siger Finn Ellegaard.
Læs også: Danskerne bruger mere vand, når det ikke står på regningen
Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen, deler denne betragtning og mener, at danskerne i højere grad bør have mulighed for at tage stilling til, hvor meget der skal spares på området, og hvor store konsekvenser besparelserne må have.
– Vandselskaberne er jo underlagt nogle prislofter for, hvor meget man må kræve fra den enkelte forbruger. Loftet bliver hele tiden presset ned, og man skal hele tiden dukke sig mere og mere og levere det samme for en lavere og lavere pris. Laver du en rundspørge blandt danskerne, som jo egentlig burde være dem, der bestemte, så er jeg ret sikker på, at de nødig vil lade besparelserne gå ud over miljøet, siger Carl-Emil Larsen.
Vandsektoren er stadig ikke i mål
Det er Energistyrelsen, der fastsætter, hvad borgerne skal betale for vandsektorens ydelser og gennem analyser sikre at selskaberne yder den bedst mulige service.
Energi-, Forsynings og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt, mener dog, at der stadig er plads til forbedring hos de danske forsyningsselskaber:
– Der er analyser, som peger på, at selskaberne i vandsektoren og alle andre forsyningssektorer fortsat kan effektivisere og øge produktiviteten på samme måde som resten af samfundet, skriver Lars Christian Lilleholt til Netavisen.
Plads til forbedring
Ministeren anerkender dog den effektivisering der allerede har været inden for vandsektoren og nikker genkendende til, at områder af den nuværende regulering godt kunne trænge til et eftersyn:
– Jeg er dog også enig med DANVA i, at der er ting i den nuværende regulering af vandsektoren, som bør analyseres nærmere for at sikre, at vi har en høj effektivitet og en robust forsyningssikkerhed. Derfor er der også igangsat en række analyser, der ser på, om den økonomiske regulering og kravene til vandkvalitet og spildevandsudledning kan indrettes endnu mere hensigtsmæssigt, siger Lars Christian Lilleholt.
Der ligger derfor et arbejde forude, før analyserne af vandsektoren kan ligge klar i løbet af næste år:
– Det arbejde er DANVA og en række andre interessenter også involveret i, og jeg glæder mig derfor til se resultaterne af det arbejde, når analyserne ligger klar i 2018, så vi sikrer en fortsat effektiv og kvalitetsbevidst vandsektor, siger Lars Christian Lilleholt.
Et håb om fokus på problemet
Direktør fra DANVA Carl-Emil Larsen håber, at politikerne i den kommende tid vil få øjnene op for, at der er behov for at tage andre metoder i brug:
– Hvis man fortsætter på samme måde som nu, vil man sænke serviceniveauet. Det, tror jeg, er konsekvensen. Politikerne er ved at opdage, hvilke konsekvenser det har haft inden for sundhedsvæsenet. Man kan jo håbe på, at de vil se i retning af andre områder, hvor der bliver reguleret på samme måde. Det er jo blandt andet infrastrukturområdet som vi er en del af, siger han.