Vi skylder kilderne at passe på vores data

For mange journalister kan det lyde utænkeligt at møde en kilde uden at medbringe optageudstyr eller telefon. Men det kan være nødvendigt, mener journalist på Dagbladet Information Sebastian Gjerding.

– Jeg er mødtes med kilder uden telefon. Tit vil fortrolige kilder ikke have, du optager samtalen. Det vil man selvfølgelig acceptere. Så må man diskutere med kilden, om man kan skrive ned, hvis de stoler på, du kan beskytte dine papirer, siger han.

Sebastian Gjerdings påpasselighed var en af grundene til, at han fik adgang til Snowden-dokumenterne om den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) og Wikileaks-dokumenterne omkring Irak-krigen:

– Gennem alt arbejdet med Snowden-dokumenterne var det et krav fra samarbejdsparterne, at vi stillede store sikkerhedsforanstaltninger til rådighed, siger han og fortsætter:

– Dengang slog det mig, at vi haltede langt efter med, hvordan vi som medier forholdte os til den problemstilling.

For nylig gennemførte Pew Research en rundspørge blandt 671 amerikanske undersøgende journalister. 64 procent havde en formodning om, at offentlige myndigheder har indsamlet data fra deres mobiltelefon, mail eller anden online kommunikation. Undersøgelsen viser desuden, at 8 ud af 10 undersøgende journalister, forventer at deres erhverv øger risikoen for, at deres data bliver indsamlet.

Ifølge en undersøgelse blandt danske redaktioner, foretaget af DR’s P1 Dokumentar, har kun få redaktioner i Danmark retningslinjer for beskyttelse af fortrolige kilder og dokumenter.

Udover myndigheder kan det også være virksomheder, der holder øje med hvem i virksomheden, der har udleveret materiale til pressen med henblik på at straffe vedkommende med fyring eller lignende, for eksempel ved at skaffe sig adgang til medarbejderes mails.

Sebastian Gjerding er en af dem, der går op i at beskytte sine kilder, og når det kommer til hvorvidt myndighederne reelt følger med i hans arbejde, mener han slet ikke, at det er en relevant overvejelse. Han mener tværtimod, man bør tage sine forholdsregler, uanset, om myndighederne følger med eller ej.

Læs også:Vi skylder kilderne at passe på vores data

– Det er spekulation, om myndighederne følger med i vores arbejde. I grunden er det ikke det, der er den interessante overvejelse. Pointen er, at de kan. Og i og med de kan, bliver du nødt til at beskytte dig, siger han.

– Det ligger i kildebeskyttelsen, at man skal gøre, hvad man kan for at beskytte sine kilder mod de uforudsete konsekvenser, der måtte være af, at de vælger at tale med dig.

Ingen grund til bekymring
Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er der ikke rent juridisk grund til bekymring i forhold til myndigheders adgang til journalisters arbejde. Han peger på, at der i retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse og ransagning af data er taget hensyn til mediers arbejde. Han siger, det kun er i meget særlige tilfælde, at myndigheder kan få adgang til medier og journalisters data, og at disse er beskyttet bedre end almindelige borgeres:

– Det er kun ved meget alvorlige sager, hvor der er mistanke om oplysninger om kriminelle handlinger, der kan straffes med mere end 4 års fængsel, at myndigheder kan få adgang til mediernes data. Og det er vel og mærke kun, når oplysningerne vurderes ikke at kunne skaffes på anden vis, forklarer han.

Det ligger i kildebeskyttelsen, at man skal gøre, hvad man kan for at beskytte sine kilder mod de uforudsete konsekvenser, der måtte være af, at de vælger at tale med dig
Sebastian Gjerding, journalist på Information

Nils Mulvad, lektor og underviser i digital journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at danske myndigheder kun i meget begrænset omfang er interesseret i at skaffe sig adgang til danske journalisters arbejde:

– Så meget finder journalister heller ikke ud af, som er en trussel. I langt de fleste tilfælde er indsamling af mediernes data simpelthen ikke interessant, forklarer han.

Ansvarlighed over for kilderne
For Sebastian Gjerding handler det grundlæggende om at påtage sig det ansvar, der hviler på en, når kilder kommer til en med fortrolige oplysninger:

– Journalister har et ansvar for at sikre kildebeskyttelse, og vi har i stigende grad gjort os afhængige af elektroniske kommunikationsmidler, hvor det er svært at kommunikere sikkert. Derfor har man som journalist en forpligtigelse til at forsøge at finde bedre elektroniske kommunikationsmidler, end dem, der er som standard i din smartphone eller computer, siger han og understreger:

Læs også: Forskning: Det kan multimedier tilbyde journalistikken

– Det er vigtigt, hvis man har med kilder at gøre, der har meget på spil, eller hvor du taler om noget, som er fortroligt.

Sebastian Gjerding erkender da også, det langtfra er alle sager, hvor det er nødvendigt at opretholde så høje standarder, som han arbejdede med under Wikileaks- og Snowden-sagerne.

– Hvis jeg bare skal ringe til en politiker som Venstres udenrigsordfører Søren Pind og høre, hvad han mener, om et politisk udspil, er det jo ikke nødvendigt, og 9 ud af 10 sager jeg arbejder med, er jo også ganske almindelige.

Nils Mulvad fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anerkender også, at myndigheder går langt, hvis det drejer sig om sager, hvor de har noget på spil.

– Man skal lægge sit sikkerhedsniveau efter, hvad man arbejder med, forklarer han.

– Hvis der er tale om fortrolige kilder, så vil enhver myndighed forsøge at finde ud af, hvem det er.

Nils Mulvad anerkender, at der kan være en øget risiko for at kilder eksponeres på grund af den stigende digitalisering, men understreger, at så længe man som journalist er lige så opmærksom, som man altid har været, og bruger de rigtige redskaber, så bør digitaliseringen ikke give anledning til en decideret øget risiko.

  data, databeskyttelse, digitale medier, journalistik, medier, Snowden