23-årige Andrea om kønssygdom: »Den ødelagde min sommerferie fuldstændig, selvom jeg aldrig havde nogle symptomer«

Mange danskere har prøvet at gå til lægen for at blive testet for kønssygdomme. For 23-årige Andrea blev det dog en mere bøvlet affære end normalt.
Foto: Clara Boysen

Kønssygdommen Mycoplasma genitalium er for mange danskere stort set ukendt. Sygdommen, som kan give klamydialignende symptomer, kan behandles, men bliver i stigende grad resistent overfor flere typer af antibiotika. 23-årige Andrea oplevede i sommer på egen krop, hvordan det kan være en bøvlet affære at gå igennem et test- og sygdomsforløb med Mycoplasma genitalium. Andreas fulde navn er redaktionen bekendt. Hun ønsker ikke at optræde med efternavn i artiklen, da hendes historie indeholder intime detaljer om hende selv og folk i hendes netværk.

Læs også: Overlæge bekymret: Jo mere vi tester for denne kønssygdom, jo sværere bliver den at behandle

Historien starter med at Andrea, får et opkald fra en af sine venner, som hun kort forinden har været sammen med seksuelt.

Mycoplasma Genitalium

  • 5 % af de seksuelt aktive unge er smittet med Mycoplasma genitalium, hvilket gør den til den hyppigste seksuelt overførbare bakterielle infektion næstefter klamydia.
  • Mycoplasma smitter med sikkerhed ved samleje i skeden og i endetarmen.
  • Kondom beskytter imod smitte med Mycoplasma genitalium
  • Symptomerne for mycoplasma minder meget om symptomerne for klamydia, og kan eksempelvis være svie ved vandladning eller smerter i underliv eller pung.
  • Mycoplasma giver i mange tilfælde ingen symptomer – omkring halvdelen af de smittede får ikke tegn på smitten.
  • Behandling af infektionen er blevet vanskelig, da der er en høj forekomst af resistens mod den type antibiotika, der er standardbehandling. Der er set enkelte tilfælde, hvor der er udviklet resistens mod alle de antibiotika, der er tilgængelige.
    Kilde: sundhed.dk

– Han ringer til mig, og jeg får at vide, at jeg muligvis er smittet med noget der hedder Mycoplasma genitalium, og at det er en form for klamydia. Men jeg var på det tidspunkt lige blevet testet for klamydia og gonorré, så jeg fortæller ham, at det ikke kan være fra mig, siger Andrea.

Noget tid efter ringer vennen dog til hende igen, da han efter tre lægebesøg har fundet ud af, at Mycoplasma genitalium ikke er en form for klamydia, men en anden bakterie, hvis’ symptomer minder meget om dem, man kan opleve, hvis man har klamydia’. De to infektioner kræver derfor to forskellige tests. Vennens test for kønssygdommen er dog negativ, og Andrea tænker dermed, at hun er ude for fare. Men så kontakter en anden fyr hende.

– Lidt tid efter har jeg så været sammen med en anden fyr, som skriver til mig, at han er smittet med “en seksuelt overført bakterie, som er en form for klamydia”. Men på det her tidspunkt, er jeg jo så klar over, hvad Mycoplasma genitalium er, og at man skal testes specifikt for den, siger Andrea.

Andrea går derfor til Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital og bliver testet for Mycoplasma genitalium, selvom hun ikke har symptomer. Testen viser sig at være positiv, og hun undrer sig derfor over, at hun ikke er blevet testet for det før.

Symptomfrie bør ikke testes
Der er dog en særlig årsag til, at man ikke bare tester folk for Mycoplasma genitalium. Sygdommen er nemlig i stigende grad ved at udvikle resistens overfor flere typer antibiotika, og derfor er det vigtigt, at man kun behandler dem, der faktisk er generet af den. Har man ikke symptomer, er det nemlig ikke bevist, at sygdommen i sig selv er skadelig siger overlæge og førende forsker i sygdommen ved Statens Serum Institut Jørgen Skov Jensen.

– Den helt store bekymring i øjeblikket er, at vi står med nogle infektioner, som er rigtig svære at behandle, fordi antibiotikaresistens er så udbredt. Derfor er det vigtigt kun at behandle, der hvor man gavner patienten, mere end man skader både patient og samfund. Jo flere vi tester, jo flere vil vi behandle, og jo større er risikoen for, at flere udvikler resistens. Og så vil sygdommen jo sprede sig mere, fordi, at man ikke kommer til bunds i behandlingen, siger Jørgen Skov Jensen.

Man tester derfor ikke så ofte folk for sygdommen, hvilket kan være forklaringen på, hvorfor så få kender til den fortæller Helle Kiellberg Larsen, som er leder af Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. Hun advarer også for, at man ikke begynder at masseteste hvis man, som mange unge, har symptomer på klamydia.

– Vi skal ikke begynde at screene alle unge for det her. Vi gør det på den måde, at når man ikke har klamydia eller gonorré, men stadig har symptomer, altså svie ved vandladning eller udflåd, så tester vi for den, fortæller Helle Kiellberg Larsen.

En lang proces
Selvom det var svært at forstå, hvorfor hun ikke i forvejen automatisk var blevet testet for Mycoplasma genitalium, føler Andrea, at de på klinikken var gode til at informere hende.

– Jeg fik at vide, at man kun tester for kønssygdommen, hvis man har symptomer på klamydia, men klamydiatesten er negativ.

Til gengæld synes hun, at den efterfølgende proces var tidskrævende og svær at finde rundt i.

– Jeg ringede ud til Bispebjerg flere gange om dagen, fordi jeg ikke hørte noget længe. Når man ved, at man er smittet med en kønssygdom, vil man jo genre behandles for den. Jeg endte med at vente en uge på at få svar på, om jeg havde det. Så ventede jeg en uge på resistensprøven. Så fik jeg medicin i en uge. Og så måtte jeg ikke være seksuelt aktiv i fire uger fordi, at jeg havde den bakterie, der er resistent overfor den antibiotika, man normalt behandler med. Så jeg har været nedlagt med Mycoplasma genitalium hele sommerferien, siger Andrea

Mulige bivirkninger ved medicinen
Da Andreas resistensprøve var positiv, skulle hun behandles med en anden type antibiotika, end den man normalt ville udskrive. Derfor fik hun en recept på moxifloxacin, som overlæge Jørgen Skov Jensen fortæller, at man skal bruge med omtanke.

– Det er et stof med et advarselsmærkat, så vi skal passe på, at vi ikke misbruger det, da der er en række bivirkninger, som man er bekymrede for, siger Jørgen Skov Jensen.

Andrea føler dog ikke, at hun blev oplyst om dette på klinikken.

– De fortalte slet ikke noget om bivirkningerne ved antibiotikaen, også selvom jeg talte med en læge i lang tid. Det var først på apoteket, at de fortalte mig noget om det. Det var ret skræmmende, jeg fik at vide, at jeg skulle holde øje med, om jeg begyndte at bløde i underlivet, imens jeg var på medicin, og hvis jeg gjorde, skulle jeg skynde mig til lægen, siger Andrea.

Helle Kiellberg Larsen mener, at det er lægernes ansvar at fortælle, hvilke bivirkninger der kan være ved den medicin, man får udskrevet. Det er også hendes generelle opfattelse, at klinikken, for det meste, er opmærksomme på dette.

– Vi plejer jo at fortælle, at der er nogle mulige bivirkninger ved antibiotika, det er jo os som læger, der skal informere om mulige bivirkninger. Men det er jo klart, at der altid vil være kommunikationsbrister. Det er der, når mennesker arbejder med mennesker, det kan man ikke helt undgå. Så der vil altid være nogen, der går herfra, og så har de ikke hørt, hvad der er blevet sagt, eller også er det ikke blevet sagt. Den risiko er der, når man arbejder med mennesker. Men jeg vil mene at i 98% af tilfældene, vil folk gå derfra og være velinformeret, siger Helle Kiellberg Larsen.

Rask men forvirret
Selvom Andrea i dag er lettet over at være fri for kønssygdomme, har oplevelsen være ret forvirrende. Hun er overrasket over, at der findes en kønssygdom, som mange mennesker går rundt med uden at kende til den.

– Der er ingen, jeg har fortalt det til, som har vidst, hvad det var, og jeg har virkelig spredt den her historie vidt og bredt. Og alle dem der har hørt om den, omtaler den som om, at det er en eller anden form for klamydia, siger Andrea

I dag er hun blevet en hel del klogere på, hvorfor Mycoplasma genitalium er så vanskelig at håndtere, men ville stadig ønske at man generelt var bedre til at informere unge om sygdommen.

– Den her historie er virkelig indviklet, og derfor afspejler den virkelig godt, hvor mega forvirrende det er, når man ikke kender en kønssygdom, og man bare får den beskrevet den som en form for klamydia. Så går der jo mega lang tid før, man finder ud af, at det er det jo ikke. Det er så rodet. Selvom det egentlig er en lille ting, så har jeg endt med at bruge næsten fire måneder på den fucking sygdom. Den ødelage min sommerferie fuldstændig, selvom jeg aldrig havde nogle symptomer, siger Andrea.

Sådan gjorde vi: Artiklen er en case ud fra nyheden ”Overlæge bekymret: Jo mere vi tester for denne kønssygdom, jo sværere bliver den at behandle”. Jeg fik igennem et opslag på sociale medier kontakt til Andrea, som ikke ønskede at opgive sit efternavn, da hendes historie indeholder intime detaljer om hende selv og folk i hendes netværk. Jeg kender desuden ikke Andrea personligt. Jeg havde i forbindelse med nyhedsartiklen interviewet overlægen Jørgen Skov Jensen over telefon. Ud fra min kildes beretninger om Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital kontaktede jeg læge Helle Kiellberg Larsen. Jeg interviewede hende over telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.