Der er mest tale om sprogligt fifleri i regeringens lovforslag, som skal førstebehandles i Folketinget fredag. Amnesty mener ikke, at der er tale om store ændringer for udvælgelsen af kvoteflygtninge.
Kvoteflygtninge skal, hvis det står til regeringen, ikke længere leve op til det omstridte kriterium, om at have ’integrationspotentiale’, for at få en billet til Danmark. Folketinget skal nemlig fredag behandle regeringens forslag om en lovændring, der betyder, at Danmark fremover skal vælge kvoteflygtninge ud fra, om Danmark kan give den enkelte flygtning en bedre livssituation.
Vis mig én flygtning, der sidder under en presenning ude i verden, som ikke ville synes, at det var et varigt løft i deres livsbetingelser at komme til Danmark!
Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International
Men Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, har svært ved at få øje på en reel ændring i regeringens forslag sammenlignet med det nuværende kriterie for udvælgelse af kvoteflygtninge.
– Det er i virkeligheden noget sprogligt fifleri, om man siger, at den enkelte flygtning skal have integrationspotentiale i Danmark, eller om man siger, at Danmark skal kunne integrere den pågældende flygtning.
Læs også: Flygtninge frygter fremmedfjendske Danmark
Fokus flyttes
Mette Reissmann (S), udlændinge- og integrationsordfører, mener derimod, at lovforslaget er en markant ændring, fordi regeringen fjerner kravet om, at det skal være til gavn for Danmark, når den enkelte kvoteflygtning kommer her og bor.
Hvis du sidder som gammel mand, og det eneste du kan se frem til er at blive placeret på et dansk plejehjem uden tilknytning til dine nærmeste, fordi du ingen familie har i Danmark, så kommer du heller ikke hertil
Mette Reissmann (S), udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokraterne
– Det handler om at vi flytter fokus fra, hvad der er godt for Danmark til, hvad der er godt for flygtningene, fortæller hun.
Hvis det nye kriterium erstatter det gamle, skal kvoteflygtningene fremover vælges ud fra, om Danmark kan gøre noget godt for dem. Det kan Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, godt se fornuften i.
– Det handler om at finde en bæredygtig løsning for de pågældende mennesker, så selve matchtænkningen er sådan set meget fornuftig, siger han.
Læs også: Børn af flygtninge i Danmark mangler hjælp
Forbedret livskvalitet er et kriterie
– Lovforslaget omfatter afskaffelse af det såkaldte integrationspotentialekriterie
– Integrationspotentialekriteriet betyder, at kvoteflygtninge i dag udvælges ud fra blandt andet deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring.
– Udvælgelseskriteriet blev tilføjet udlændingeloven i 2005 under VK-regeringen og har tidligere været kritiseret af FN’s flygtningeorganisation (UNHCR), for at være diskriminerende og for at tilsidesætte flygtningenes behov.
– Det fremgår af lovforslaget, at kvoteflygtninge i stedet skal vælges ud fra en vurdering af deres behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, det danske samfund kan tilbyde.
En billet til Danmark er ikke den bedste løsning for alle kvoteflygtninge, mener Mette Reissmann (S). Dem der ikke har forudsætninger for at blive integreret, vil ikke nødvendigvis få et godt liv her, uddyber hun.
– Hvis du sidder som gammel mand, og det eneste du kan se frem til er at blive placeret på et dansk plejehjem uden tilknytning til dine nærmeste, fordi du ingen familie har i Danmark, så kommer du heller ikke hertil, siger hun.
Men for Claus Juul at se er Danmark altid et bedre alternativ end de flygtningelejre, som kvoteflygtningene opholder sig i.
– Vis mig én flygtning, der sidder under en presenning ude i verden, som ikke ville synes, at det var et varigt løft i deres livsbetingelser at komme til Danmark!
Derfor mener han, at man burde afskaffe alle andre kriterier end behovet for beskyttelse og i stedet vælge dem, der har det hårdest.
Mette Reissmann forventer, at forslaget bliver stemt igennem efter at have været til Folketingets tredje behandling. I morgen er første behandling af lovforslaget.