Har supermånen gjort dig forvirret over de mange månefænomener? Her får du overblikket

Til venstre ses en blodmåne og til højre en supermåne. Blive klogere på begge fænomener i artiklen. Fotos: Pixabay

Hvad er forskellen på en supermåne, en super-fuldmåne og en super-nymåne? Og hvad har det med blodmåne at gøre?  Og bliver Månen blå, når der er blå måne?

I disse dage flyver det med månebegreber og fænomener, og det kan være svært at holde styr på dem alle sammen. En del af  forvirringen skyldes formegentligt, at fænomenerne får nogle smarte navne, som ikke fortæller noget om selve fænomenet.

– Folk der har en amatørastronomisk interesse, giver sommetider de her fænomener et populært navn, som sidenhen går viralt. Det kan godt give anledning til noget forvirring omkring hvad, der præcis sker, forklarer astrofysiker ved Brorfelde Observatorium Michael Lindholm Nielsen

Men der er råd for forvirringen. Læs med og bliv ekspert på både supermåne, sort måne, blodmåne og blå måne.

Supermåne og super-fuldmåne er det samme

Umiddelbart lyder det måske mærkeligt, at Månen pludselig er tættere på Jorden end den plejer, men det skyldes, at Månens bane om Jorden ikke er rund.

– Månen kredser omkring Jorden på lidt over 27 dage. Dens bane er lidt ellipseformet, og det betyder, at afstanden mellem Jorden og månen varierer lidt, fortæller astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium Tina Ibsen.

Månen befinder sig omkring 380.000 km fra Jorden, og på grund af dens ovale bane kan afstanden til Jorden variere med ca. 50.000 km.

Vi kan kun se en supermåne, når vi også har fuldmåne. Man kan godt have en fuldmåne uden af det er en supermåne, men vi kan ikke se en supermåne uden at det også er en fuldmåne.
Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium

I år har vi en supermåne i både oktober, november og december. Tyngdekraften påvirker nemlig Månens bane, og det er årsagen til, at vi kan have flere supermåner i træk, der har forskellig størrelse. I aften kan du for eksempel se den største supermåne siden 1948.

– Størrelsen på supermånen varierer, fordi alle de her baner omkring Jorden ændrer sig fra år til år. Derfor kan vi nogle gange også have en supermåne, der er tættere på Jorden end andre gange, siger Tina Ibsen.

Læs også: Dronesport er kommet til Danmark

En del af forvirringen omkring supermånen handler om, at aftenens månefænomen også bliver kaldt super-fuldmåne. Men ifølge Tina Ibsen er der slet ikke forskel.

– Vi kan kun se en supermåne, når vi også har fuldmåne. Man kan godt have en fuldmåne uden af det er en supermåne, men vi kan ikke se en supermåne uden at det også er en fuldmåne, forklarer hun.

Pas på de optiske illusioner

Selvom 50.000 km lyder af meget, så kommer Månen kun til at se ca. 14 % større ud, og det kan ikke spottes med det blotte øje. Derfor skal man passe på, at man ikke bliver snydt af omgivelserne, når man prøver at spotte Supermånen.

Det er jo ikke sådan, at Månen bliver ligesom i Lars von Triers film Melancholia, hvor den står helt vildt tæt på os, og er ved at ryge ind i Jorden
Michael Lindholm Nielsen, astrofysiker ved Brorfelde observatorium

– Vi kan blive udsat for nogle optiske illusioner, hvor Månen ser større ud, end den egentligt er. Specielt når Månen er tæt på horisonten, så forsøger ens hjerne at sammenligne Månens størrelse med det omkringliggende i horisonten, og så kommer det til at se ud som om, at Månen er større, end den reelt er, fortæller Michael Lindholm Nielsen og uddyber:

– Det er jo ikke sådan, at Månen bliver ligesom i Lars von Triers film Melancholia, hvor den står helt vildt tæt på os, og er ved at ryge ind i Jorden.

Super-nymånen er usynlig

Super-nymåne er et andet fænomen, som også er blevet blandet ind i den verserende supermåne-debat, og ifølge Tina Ibsen nok er det, der har skabt størst forvirring.

– Der er nogen, der mener, at når Månen både står tæt på Jorden og det samtidig er nymåne, altså når vi ikke kan se Månen, så kan man kalde det en super-nymåne, siger hun og uddyber:

– Supermåne kan ske i alle faser af Månen. Så er der nogen der kalder det super-nymåne, og det betyder bare, at nymånen falder sammen med det tidspunkt, hvor månen har sin tætteste position til Jorden.

Forskellen mellem supermåne og super-nymåne er altså, at en almindelig supermåne kan ses, fordi det er en fuldmåne, mens en super-nymåne ikke kan ses, fordi nymånen er usynlig.

Sort måne er det samme som nymåne

Månen i sig selv udsender ikke noget lys. Den fungerer ligesom et spejl, der reflekterer Solens lys ned til Jorden,

– Hvis vi forestiller os, at Solen, Månen og Jorden står på en lige linje med Månen i midten, så har vi nymåne. For den del af Månen som Solen lyser op, vender ind imod Solen, og altså væk fra Jorden, siger Tina Ibsen og uddyber:

– Derfor er sort Måne bare et andet ord for nymåne.

Blodmåne er total måneformørkelse

Blodmåne er endnu et fænomen, som også har været på spil i disse dage. Men heller ikke dette fænomen har meget med aftenens supermåne at gøre.

Det er kun det røde lys fra Solen, der slipper igennem Jordens atmosfære, og som rammer Månen. Det bliver reflekteret tilbage på os, og så får vi en hel rød Måne.
Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium

– Blodmåne bruger man normalt om Månen, når vi har en total måneformørkelse. Står Solen, Jorden og Månen på lige linje, så skygger Jorden for Solens lys til Månen, fortæller Tina Ibsen

Men Solens lys er så kraftigt,  at en del af det alligevel når frem til Månen.

– Det er kun det røde lys fra Solen, der slipper igennem Jordens atmosfære, og som rammer Månen. Det bliver reflekteret tilbage på os, og så får vi en hel rød Måne. Det er det vi kalder en blodmåne, siger Tina Ibsen

Læs også: Her er dette årtis værste naturkatastrofer

Ligesom med supermånen, kan man godt blive snydt til at tro, at man ser en blodmåne. Igen er det horisonten, der er på spil.

– Hvis Månen står meget lavt i horisonten, så kan den ligesom ved en Solnedgang virke en smule rødlig, siger Michael Lindholm Nielsen.

I det tilfælde er det altså ikke en blodmåne du ser, men bare en rødlig atmosfære.

Blå måne er ikke blå

Et sidste månefænomen er den blå Måne. Selvom navnet lægger op til, at Månen skulle blive blå, så har det faktisk intet med farven at gøre. Det handler derimod om at tælle kalenderdage.

– Det er egentligt ikke fordi, at Månen er blå. Det er bare det vi kalder det, når vi har to fuldmåner indenfor samme kalendermåned, siger Tina Ibsen og uddyber:

– Der er lidt over 27 dage fra fuldmåne til fuldmåne. Så fænomenet er sjældent, for så skal de to fuldmåner ligge lige i starten og lige i slutningen af en kalendermåned.

Leave a Reply

Your email address will not be published.