Flere tusinde pædagoger risikerer at blive trukket ind i den storkonflikt, som er opstået i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Et af de punkter, som især har fået lønmodtagernes interesse er spørgsmålet om, om den betalte spisepause skal bevares.
Kort om sagen
- 440.000 offentligt ansatte risikerer at blive sendt hjem uden løn
- Omkring 45.000 pædagoger risikerer at blive ramt af konflikten
- En lockout kan træde i kraft d. 10. april
- Moderniseringsstyrelsen har skabt tvivl om hvorvidt frokostpausen skal regnes som arbejdstid
- De ansattes organisationer vil have den betalte frokostpause ind i overenskomsten
- Ved betalt spisepause må den ansatte ikke forlade arbejdspladsen
En af de 45.000 pædagoger, som risikerer at blive trukket ind i konflikten, er Signe Borgstrøm, som er pædagog i Ballerups Fritids Ordning.
– Hvis konflikten resulterer i en lockout, vil det betyde, at jeg ikke kan udføre mit arbejde, som jeg meget gerne vil. Mange af de børn og forældre, som jeg møder hver dag, er afhængige af det, som mine kolleger og jeg leverer hver dag, forklarer Signe Borgstrøm.
»Fordi min pause er betalt, må jeg ikke forlade mit arbejde«
Den selvbetalte frokostpause har været meget omdiskuteret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, og det har fået mange offentligt ansatte til at ryste på hovedet. Det vil både udfordre og svække arbejdsmiljøet, hvis den betalte frokostpause afskaffes, mener Signe Borgstrøm.
– Hvis jeg er væk 30 minutter om dagen, så er det barnet, der ender som taber. Det vil betyde, at en anden skal gribe ind, som ikke har en relation til barnet.
Pædagoger passer ikke bare børn, som mange fejlagtigt tror. De skaber et rum for udvikling og trivsel, lyder det fra Signe Borgstrøm. Derfor vil det også have konsekvenser for børnene, hvis den faste pædagog ikke er til rådighed, hvis barnet får brug for hjælp.
– For mange børn er det altafgørende, at de har et sted og nogle relationer, som de føler sig trygge ved. Mit arbejde er baseret på relation og kendskab til hvert enkelt barn. Hvis et barn har brug for hjælp, og det er mig, der har den tætteste relation, så føler jeg, at det er mig, der bør gribe ind, hvis barnet får det svært, vurderer Signe Borgstrøm.
Læs også: »Hvis jeg betaler for min egen spisepause, så løber jeg ikke på et hjertestop«
En ekstraordinær situation
Det værst tænkelige scenarie er, hvis de lukker alle dagsinstitutioner, fritidshjem og klubber. Det vil ramme omkring 45.000 pædagoger, og det er voldsomt mange, fortæller Lars Søgaard Jensen, som er forretningsudvalgsmedlem hos pædagogernes fagforening, BUPL.
– Det, der skete på lærerområdet i 2013, kan sætte skår i arbejdsglæden, og det kan resultere i en voldsom afmagt om irritation hos medlemmerne, hvis et regeringsindgreb resulterer i, at den ene part bliver fuldstændig kørt over, vurderer Lars Søgaard Jensen.
Selvom en lockout naturligvis vil lamme Danmark, når den træder i kraft, så mener han også, at man bør være opmærksom på de konsekvenser, som den kan have på længere sigt.
– En lockout vil naturligvis have store konsekvenser nu, men der er også en virkelighed, der er værre end forhandlingsprocessen. På længere sigt kan det have indflydelse på, hvordan man føler sit arbejde værdsat, og det kan tage lang tid at genetablere arbejdsglæden, forklarer han.
Læs også: Lærerstuderende står i et lockoutdilemma
Nu er der ikke andet for end at sætte sin lid til forligsinstitutionen og håbe på, at de gør deres arbejde, mener Lars Søgaard Jensen. Han frygter dog et regeringsindgreb, men håber stadig på en løsning.
– Lige nu slår arbejdsgiveren igen med alt, hvad de kan slå igen med. Konflikten kan komme til at ramme voldsomt mange. Vi håber dog stadig på, at der bliver en aftale, der kan imødekomme begge parter, men lige nu er det rigtig svært at se, fortæller Lars Søgaard Jensen.