Hovedstadens hospitaler lever ikke op til egne standarder

Rigshospitalet er et af de hospitaler, som klarer sig bedst på målsætning. Foto: Ole Bo Jensen, Imagebureauet​​

Behandlingen af patienter på Region Hovedstadens hospitaler er ikke god nok. De kvalitetskrav, som regionen selv har sat, bliver faktisk kun opfyldt i lidt over halvdelen af tilfældene.

Det viser tal præsenteret på et møde i Region Hovedstadens Sundhedsudvalg d. 3 oktober.

Regionen, som dækker over otte hospitaler, indsamler viden om patientforløb via databaser. Hvert sygdomsområde har sin egen database, en såkaldt klinisk kvalitetsdatabase. Databaserne indsamler informationer om blandt andet behandlingstid, dødelighed, genindlæggelse og om, hvor hurtigt patienterne bliver tilset af en læge.

Fra januar til juli 2018 har målene for optimal behandling kun været opfyldt i 52,3 pct. af patienternes behandlingsforløb på tværs af regionerne. Målet hos regionen er ellers, at klinikkernes behandlingskriterier mindst skal være opfyldt med 80 pct.

Værst stod det til hos Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital, hvor gennemsnittet af opfyldte mål kun lå på 30 pct. i denne periode. På Rigshospitalet var tallet 57,7 pct. i samme periode.

Kort om kliniske kvalitetsdatabaser
– Kliniske kvalitetsdatabaser indsamler data om patienters behandlingsforløb, og har til formål at sikre og forbedre behandlingskvaliteten
– Der er over 50 databaser, som dækker over bl.a. kræftsygdomme, psykiske sygdomme, mave-tarm sygdomme og stofskiftesygdomme
– Det er det sundhedsfaglige personale på både offentlige og private hospitaler, som indberetter dataeneKilde: Sundhedsdatastyrelsen

Formand: Der er tale om kvalitetsbrist

Det er det nuværende Sundhedsudvalg i Region Hovestaden, som beskæftiger sig med sagen, og udvalgets formand erkender problematikken:

– Problemerne har været der i noget tid, både før og efter Sundhedsplatformen, og før det nuværende udvalg blev valgt, siger Christoffer Buster Reinhardt (K).

Der kan ifølge sundhedsudvalgets mødereferat være flere årsager til, hvorfor ingen af tallene lever op til sin målsætning, eksempelvis indberetningsfejl. Dog er der ifølge Reinhardt enighed i udvalget om, at det ikke alene er årsagen – der er også tale om et kvalitetsbrist.

På trods af de rødglødende tal, er han optimistisk over en mulig forbedring. Sundhedsudvalget vil, ved at kigge på de enkelte databasers måleområder, optimere dem en efter en, således at kvaliteten af behandlingen bliver bedre for borgerne.

– Det gode ved dårlige tal er, at de kun kan blive bedre. Og vi kaster ikke håndklædet i ringen, siger han.

Danske Patienter: ”Det er helt vildt vigtigt at få rettet op”

At Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden nu vil arbejde mere intensivt med at optimere målsætningen, glæder Danske Patienter.

– Det er tankevækkende, at tallene er dårlige i alle måneder på alle hospitalerne. Vi har et sundhedsvæsen, hvor vi burde kunne forvente at få faglig kvalitet, siger vicepræsident for Danske Patienter, Anette Wandel.

Til spørgsmålet om hvorvidt det er kvalitetsbrist eller indberetningsfejl, der er årsagen til den lave målopfyldelse, tilføjer hun:

– Hvorfor tallene er så dårlige kan være multifaktuelt på grund af indberetningsfejl, men der er et reelt kvalitetsbrist, og derfor er vores budskab også, at det helt vildt vigtigt at kigge på det og få rettet op på det. Det skal leve op til den standard som fagligheden har fastlagt for god behandling.

“På sigt skulle kvaliteten gerne blive bedre”

I Sundhedsudvalget vil de ifølge Christoffer Buster Reinhardt (K) starte med Akut Kirurgisk Database, samt Dansk Palliativ Database. Og netop sidstnævnte, er ifølge Danske Patienter vigtig.

– Det svært at sige, hvordan patienterne præcist mærker dem (kvalitetsbristen, red.). Men eksempelvis ved vi, at palliativ behandling er mangelfuld.  Flere mennesker i den sidste fase af deres sygdom får ikke et palliativt tilbud. Så det er meget nødvendigt at tage fat i.

Christoffer Buster Reinhardt håber, at de kan få implementeret nogle af tiltagene i løbet af 2019.

– Det kommer ikke til at forbedre borgerenes behandling her og nu, men på sigt skulle kvaliteten gerne blive bedre. Vi gør netop det her nu, fordi vi synes de er for dårlige – det er en investering i fremtiden, siger han.

Dette er en positiv udmelding, hvis man spørger Danske Patienter:

– Kvalitet skal ikke være til forhandling. Så det er godt de kigger på det, afslutter hun.

Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte dagsordener hos Region Hovedstaden, og faldt over en dagsorden fra 3. oktober fra Sundhedsudvalget, hvor problematikken med de kliniske kvalitetsdatabaser var beskrevet. Vi har været i kontakt med kilderne via telefon. Ud over de nævnte kilder, er der også brugt en baggrundskilde, som er overlæge i regionen samt forfatter på drøftelsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.