Præster: Vi er egentlig for pligtopfyldende til at strejke

Overenskomstkonflikten sætter præster i indre dilemma. Foto: Kai Kalhh

– Det ligger slet ikke i præstens DNA, at gå i konflikt. Vi er så vant til, at udføre vores arbejde, og gøre vores kald. Derfra og til at sige, nu går vi i strejke, der er altså langt. Der er simpelthen en ekstrem pligtopfyldenhed.

Sådan siger Klaus Meisner, der er sognepræst ved Slangerup Kirke, og en af præsterne, som risikerer at skulle strejke som følge af overenskomsthandlingerne, der er gået i hårdknude.

Fra en profession, hvis eksistens bunder i livets mening og et helligt kald, kan det være svært at forholde sig til lønforhandlinger.

– Her kommer altså en diskussion om, hvad det betyder med præstekaldet, konstaterer Klaus Meiser.

Denne opfattelse er udbredt blandt præsterne, siger Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen:

– Det er for nogle i strid med deres pastorale identitet at skulle ud i en arbejdskonflikt. Det opleves uforeneligt med at være kaldet til tjeneste for mennesker i alle livssituationer, siger han på Præsteforeningens hjemmeside.

Præsterne vil have mere i løn

Der er imidlertid ret stor opbakning til en potentiel strejke blandt præsterne, eftersom mange af dem ikke mener, at de får nok i løn, understreger Per Bucholdt Andreasen. At blive præst tager seks og et halvt år, og er dermed en af de længst uddannede faggrupper i A-kassen Akademikernes Centralorganisation. Med en startløn på lige under 25.000 kroner om måneden, er det samtidig blandt de lavest betalte jobs i A-kassen.

Derfor støtter Præsteforeningen op om en eventuel strejke, fastslår Per Bucholdt Andreasen. Klaus Meisner er en af de mange præster, der deler den holdning.

-Der er blandt præster en ekstremt stor opbakning til Præsteforeningen. Og det er jo en forening, der siger at vi ikke behøver blande teologi ind i konflikten. For selvfølgelig skal der være ordentlige arbejds- og lønvilkår for præster såvel som for alle andre. Så må vi have den teologiske diskussion nogle andre steder.

Læs også: Folkekirken bløder: Skal fremtidens præster uddannes på universiteterne?

Nye i overenskomstsarenaen

Cirka 370 præster risikerer at ende i lockout som følge af overenskomstkonflikten. Det kan potentielt gå ud over forårets konfirmander og udskyde bryllupper eller barnedåb.

Indtil for 30 år siden var alle præster ansat som tjenestemænd og skulle derfor ikke forholde sig til overenskomstforhandlinger. Overenskomstansatte præster er i dag tilknyttet A-kassen, Akademikernes Centralorganisation, der har varslet strejke, som arbejdsgiverne gengældte ved at varsle lockout. Konflikten involverer omkring 370 præster samt alle organister, gravere og kordrenge overenskomstansatte.

Generel tendens blandt sociale faggruber

Det er ikke kun præster, der står i en splittelse mellem fagforeningens interesser og deres personlige forpligtigelser, påpeger FOA’s forbundsformand Dennis Kristensen. Især inden for menneskeligt arbejde er der følelser i klemme ved en potentiel strejke.

– Dem, der går ind i socialt arbejde, gør det jo oftest fordi de brænder for at hjælpe mennesker, og de har ofte stærke relationer til dem de arbejder med. Så de har ikke travlt med at komme ud og strejke. Men derfor vil de jo stadigvæk have nogle rimelige arbejdsforhold, siger han.

Sådan gjorde vi: Interessen udsprang af OK-18 forhandlingerne og en undren over, hvordan præster forholder sig til løn og arbejdsvilkår. Interviews er foretaget over telefon.