Reem vil ikke være mediernes nye Yahya Hassan

20-årige Reem Al-Alami er træt af at være mediernes stereotyp. Det er sjovere at klæde sig ud i kimono. Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
20-årige Reem Al-Alami er træt af at være mediernes stereotype indvandrerpige, der gør oprør. Det er sjovere at klæde sig ud i kimono. Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft

På Nationalmuseet i København hænger et enhjørningehorn, der elfenbenshvidt krøller om sig selv i en glasmontre på 2. sal.

20-årige Reem Al-Alami snurrer fingrene gennem sit lange sorte hår, mens hun læser planchen om videnskabsmanden Ole Worm. Han beviste i 1600-tallet – som den første – at fabeldyrets horn ‘blot’ tilhørte den grønlandske narhval.

Enhjørningen var slet ikke en enhjørning.

– Jeg sagde nej til at medvirke i Radio 24/7 for at være på museet i dag. Det forstod hende værten slet ikke. Men jeg kunne høre på hendes spørgsmål, at hun slet ikke behøvede at tale med mig. Hun skulle bare bruge en nydansk pige, som ville gøre oprør, fortæller Reem Al-Alami.

Læs også: Indvandrerfædre diskuterer om Yahya har ret

Der er et arabisk forår på vej i Danmark, skriver medierne. Alene i 2014 har DR, Politiken, Berlingske og Information produceret indslag eller artikelserier om et forestående nydansk ungdomsoprør. Siden Yahya Hassan udgav sin meget roste digtsamling, har politikere og nydanske debattører stået i kø for at diskutere, hvad Yahya betyder for unge med muslimsk baggrund.

De Radikales Manu Sareen, der blandt andet er minister for integration, skriver i en kronik i Politiken 9. februar, at ‘et ungdomsoprør ulmer’:

– De unge fra indvandrermiljøerne reagerer vredt på undertrykkelsen og på forskelsbehandlingen af piger og drenge. De vil ikke finde sig i det længere. Se bare på en vis 18-årig poet, der bevæbnet med en håndfuld digte har sat brand i den offentlige debat.

En kvindelig Yahya

Reem Al-Alami er en af de stemmer, der har fået spalteplads i medierne. 19. oktober skrev hun et debatindlæg til Berlingske om ikke at få lov til at flytte hjemmefra, fordi hun er ugift og muslim.

Kort efter blev den unge Frederiksberg-studine kontaktet af journalister, der vil høre mere om pigen med de palæstinensiske og jordanske rødder.

– En journalist på DR2 sagde ligeud, at jeg var en mild udgave af Yahya Hassan. Det synes jeg bare overhovedet ikke, jeg er!, siger Reem hovedrystende:

– Jeg har fortrudt det debatindlæg rigtigt meget, for jeg skrev bare derudaf efter et skænderi med min mor. Jeg ville være rigtigt grov, men siden har vi jo løst det. Jeg har fået lov til at flytte til Odense og starte på mit drømmestudium, som er religionsvidenskab.

Reem er tit på Nationalmuseet. Hun snakker hurtigt, men lader sig ofte afbryde af støvede egyptiske statuer, Navajo-indianerkunst og japansk kalligrafi.

Læs også: Bydelsmødre vil have flere indvandrerkvinder i stemmeboksene

Hun taler om danske mediers stereotype kasseinddeling af ‘nydanskere’ – ‘Hvornår finder de på et bedre ord for os?’ – men også om at være vegetar og gå til demonstrationer mod internetovervågning.

Det lyder bestemt som et ungdomsoprør, men spørgsmålet er, om det er specielt nydansk.

Pige i en mikskultur

Oven på hendes første debatindlæg, som Reem selv mener slog fejl, skrev hun 5. februar et nyt indlæg med titlen: ‘I ser social tvang – jeg ser nødvendig kulturel navigation’.

– En journalist fra Information spurgte, om jeg ville medvirke i en kronik, hvor jeg skulle snakke om social kontrol af unge indvandrerpiger. Men hendes spørgsmål forsøgte at trække mig i en bestemt retning, og jeg var faktisk uenig i de ting, hun skrev, siger Reem.

Reem skrev derfor selv om nydanske piger, der lever i en mikskultur med både danske og arabiske værdier.

Hun afviser at være et offer for ‘social kontrol fra forstokkede indvandrerforældre’, når hun vælger ikke at drikke alkohol:

– Den forklaring holder simpelthen ikke. Den antyder oven i købet, at jeg ikke blot er kedelig, men også helt uden egen fri vilje og evne til at bestemme over mit eget liv. Det er krænkende – også selv om beskyldningerne pakkes ind i noget, der skal ligne omsorg og misforstået medynk, skrev hun dengang i sit indlæg.

Læs også: Indvandrerkvinder cykler for jobs

Da vi går forbi et japansk plateau, tager Reem grinende en kimono på og poserer.

– Medierne er blevet meget gode til at finde mennesker, som bekræfter deres fordomme. I min omgangskreds snakker vi om, at Yahya Hassan er blevet en dukke, de trækker igennem det hele. Men jeg er ikke deres enhjørning.