Slagter-Anette holder ikke til højere pensionsalder

Særligt slagteriarbejdere bliver ramt af den højere pensionsalder og må trække sig fra arbejdsmarkedet før tid, ifølge AE.
Foto: Pixabay

Slagteriarbejdere er blandt de lønmodtagere, der i høj grad forlader arbejdsmarkedet før tid og ender på førtidspension på grund af nedslidning. De risikerer derfor at komme i klemme som følge af den højere pensionsalder, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I analysen fremgår det, at slagteriarbejdere mellem 40 og 49 år har dobbelt så stor risiko for at ende på førtidspension end andre lønmodtagergrupper, mens der for de 40-59 årige er to en halv gange så stor risiko.

Er du født…

  • 31. december 1953 eller tidligere, kan du få folkepension, når du bliver 65 år
  • 1. januar 1954 – 30. juni 1954, kan du få folkepension, når du bliver 65,5 år
  • 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du få folkepension, når du bliver 66 år
  • 1. januar 1955 – 30, juni 1955, kan du få folkepension, når du bliver 66,5 år
  • 1. juli 1955 – 31. december 1962, kan du få folkepension, når du bliver 67 år
  • 1. januar 1963 eller senere, kan du få folkepension, når du bliver 68 år *

* Bemærk, at pensionsalderen forventes at stige i takt med den gennemsnitlige forventede leveralder. Pensionsaldrene vurderes hvert femte år. Næste gang er i 2020

Kilde: ATP (her)

52-årige Anette Andrea Olsen er en af dem. Hun er slagteriarbejder hos Danish Crown i Ringsted, hvor hun har været i 32 år til marts. Men hun mener ikke, at hun kan fortsætte med at arbejde der, til hun bliver 68, som det ellers er regeringens målsætning.

– Jeg frygter, at jeg skal arbejde, til jeg er 68. Jeg bliver mere og mere slidt, og jeg kan allerede mærke det nu i en alder af 52 og har kunnet mærke det i flere år efterhånden. Det kan jeg simpelthen ikke, siger hun.

Anette Andrea Olsen bliver dagligt belastet af de gener, der er kommet som følge af hårdt nedslidende arbejde på slagteriet.

– Jeg har slidgigt i mine knæ. Derudover har jeg også slidgigt i mine skuldre og ondt i ryggen. Det er slidskader, der er kommet af alt det akkordarbejde. Vi står og laver de samme ensidige bevægelser hele tiden. Jeg bliver belastet af mine gener hver dag, siger hun.

Lønmodtagere ikke ens

Fødevareforbundet NNF har gennem længere tid advaret om situationen.

– Problemet er ikke nyt, men det er blevet mere synligt som følge af udfasningen af efterlønnen. Der er folk, der ikke ved, hvad de skal stille op, fordi de er nedslidte. Det er ikke særligt værdigt i et samfund som Danmark, som skal sikre, at alle får et værdigt liv – også når de skal trække sig tilbage, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

Ole Wehlast mener ikke, at man kan betragte danske lønmodtagere som en homogen masse, idet der er forskel på, om man har siddet på kontor eller har arbejdet på et slagteri. Derfor mener han ikke, at alle mennesker skal kunne gå på folkepension samtidig.

De har strammet skruen for meget på Christiansborg. Mit håb er, at politikerne frem til den kommende valgkamp vil få øjnene op for udfordringerne.
Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

Fødevareforbundet NNF repræsenterer 20.000 lønmodtagere i fødevarebranchen inden for bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien.

– Hver femte af vores medlemmer er enten døde eller gået på førtidspension, før de bliver 60 år. Det skyldes, at de har haft et hårdt fysisk arbejdsliv. Gennemsnitsalderen for vores medlemmer er fire år kortere end den øvrige befolkning. Hvis vores folk også skal have en værdig tilbagetrækning, skal de have mulighed for at gå noget før pensionsalderen, siger Ole Wehlast.

Læs også: Her er det farligste job i Danmark

Frygter at miste huset

Anette Andrea Olsen frygter for, om hun er nødsaget til at gå fra hus og hjem den dag, hun ikke længere kan arbejde mere.

– Jeg håber, at når jeg når dertil, at der er kommet en robust trillebør på markedet. For så må jeg gå på landevejen i det omfang, jeg nu kan gå og lægge mig til at dø i den i den dejlige natur, som jeg helt sikkert har råd til at nyde, og sige tak for et pragtfuldt liv og håbe, at de kommende generationer har mere held med at få en værdig alderdom, siger Anette Andrea Olsen.

Hos Fødevareforbundet NNF forsøger ifølge Ole Wehlast at påvirke politikerne til handling ved blandt andet at invitere dem ud på arbejdspladserne.

– De har strammet skruen for meget på Christiansborg. Mit håb er, at politikerne frem til den kommende valgkamp vil få øjnene op for udfordringerne. Nogen skal gøre noget, og i det her tilfælde er det politikerne, fordi det er dem, der har ændret det, siger Ole Wehlast.

Opråb til politikerne

Ole Wehlast har besøgt politikerne på Christiansborg, der uanset politisk overbevisning har anerkendt, at der er et problem. Et parti, der har valgt at tage problemstillingen op, er Enhedslisten:

– Der skal forhandles helt forfra, så vi får nogle ordninger med værdig tilbagetrækning, så alle får mulighed for at få et godt liv efter arbejdslivet, siger Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører i Enhedslisten.

Partiet har foreslået, at man skal man have ret til at trække sig tilbage på dagpengesatsen indtil pensionsalderen, når man har været 40 år på arbejdsmarkedet og har været medlem af en a-kasse i 35 år.

Samtidig skal man have mulighed for at gå ned i tid og få suppleret de manglende timer med dagpenge, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 35 år og har været a-kassemedlem i 30 år.

– Vi har lavet vores bud, og der er desværre ikke andre partier, der er kommet med noget konkret svar på, hvordan man skal løse problemet, siger Finn Sørensen (EL).

Enhedslisten har inviteret de øvrige Folketingspartier til en forespørgselsdebat i forhold til denne problemstilling den 7. november 2018. 

Sådan gjorde vi: Idéen til denne historie opstod ud fra journalistens interesse for at dykke ned i regeringens mål om at hæve pensionsalderen og udfase efterlønnen, der går i clinch med fysisk belastede arbejdsgrupper på arbejdsmarkedet. Research viste, at det særligt er slagteriarbejdere, der er nedslidte og har større risiko for at gå på førtidspension. Journalisten kontaktede derfor NNF og interviewede forbundsmanden telefonisk. Journalisten fandt gennem et Facebook-opslag en erfaringskilde, som ligeledes er interviewet telefonisk. Samtlige politiske ordfører er kontaktet, men kun Finn Sørensen henvendte sig, inden journalistens deadline. Han er ligeledes interviewet telefonisk.