Hvis det står til Ballerup Kommunes sundheds- og ældreudvalg, skal pædagogerne have et større ansvar, når det kommer til omskæring af drengebørn.
Pædagogerne skal klædes på til at vejlede og oplyse forældre om omskæring og desuden kunne kende forskel på en legal og illegal omskæring. Men det er ikke pædagogernes opgave, mener formanden for BUPL Størkøbenhavn.
Som de første i landet, vedtog Ballerup Kommune i december 2021 et nyt tiltag vedrørende omskæring i deres sundhedspolitik. Det betyder, at kommunen vil begynde at oplyse og vejlede forældre om de risici, der er ved omskæring. Desuden vil de opfordre forældre til at vente med religiøs og kulturel omskæring til drengen er fyldt 18 år. Religiøs omskæring foregår typisk blandt muslimer og jøder, og ritualet udføres oftes imens drengen er spæd. Tiltaget er vedtaget på trods af, at religiøs omskæring er drengebørn er lovligt i Danmark.
Det undergraver den tillid, som er helt fundamental i pædagogers samarbejde med familier, i arrangeringer af børns hverdagsliv
Christian Aabro, Ph.d og lektor på pædagoguddannelsen
Selvom tiltaget blev vedtaget for godt fire måneder siden, har kommunen endnu ikke besluttet, hvordan tiltaget skal udføres i praksis.
Jacob Wøhler Jørgensen (V), som er medlem af Ballerup Kommunes sundheds- og ældreudvalg, har dog en klar idé om, hvordan det kan udføres.
– Det ene handler selvfølgelig om oplysning til forældre. Det er vigtigt, at forældre ved, hvad det her har af konsekvenser. Det er jo ikke helt ufarligt at omskære sine børn. Der er sundhedsplejerskerne nogle af dem, der møder børnene tidligt, så det er klart noget, der skal ske der, siger han.
BALLERUP KOMMUNES NYE OMSKÆRINGSTILTAG:
– Ballerup Kommune vil gøre en indsats for at informere nuværende og kommende forældre om de ricisi, der kan være med omskæring.
– Med udgangspunkt i “barnets ret til egen krop” vil de opfordre til, at religiøs eller kulturel begrundet omskæring eller anden kønskirurgi, som ikke er helbredsmæssigt begrundet, udsættes til barnet selv kan tage stilling hertil.
Kilde: Ballerup Kommunes Sundhedspolitik
Læs også: Veganske forældre ønsker bedre dialog om om nyfødets mad på hospitalet
Pædagoger skal også have et ansvar
Jacob Wøhler Jørgensen (V) mener dog også, at pædagogerne i kommunen skal have et ansvar.
– Det er vigtigt for mig, at vores personale i vuggestuer, børnehavner, fritidshjem og klubber ved, hvad der er en illegal omskæring, og hvordan det skal behandles, siger han.
Omskæring af drengebørn er lovligt i Danmark, men der er en række regler, der skal overholdes. En af de regler er, at den skal udføres af en læge eller under opsyn af en læge. Hvis reglerne for en legal omskæring ikke overholdes, er det en illegal omskæring. En illegal omskæring kan straffes efter Straffeloven §245, og man kan få op til seks års fængsel.
I praksis handler det om, at pædagogerne igennem deres relation til børnene skal holde øje og kende til de signaler, der er ved illegal omskæring. Måske handler det også om at klæde dem på til at tage snakken med forældrene, forklarer Jacob Wøhler Jørgensen (V).
For meget at forlange af pædagogerne
Jon Olufson, som er formand for pædagogernes fagforening i Storkøbenhavn (BUPL), skriver i en mail til NetAvisen, at det er den forkerte vej at gå, hvis pædagogerne skal tage opgaven som kontrollanter på illegale omskæringer.
– Vi pædagoger har i forvejen skærpet underretningspligt og skal reagere, hvis vi har mistanke om overgreb. Men at pålægge pædagoger at være myndighedspersoner på illegale omskæringer, det er altså noget andet. Opgaven med at tjekke hvem der er omskåret, og om det er illegalt, mener jeg, simpelthen ikke er rimeligt at lægge over på pædagogerne, skriver han.
Jon Olufson er desuden bekymret for, hvad sådan en opgave kan gøre ved forældresamarbejdet. Dog understreger han, at pædagoger selvfølgelig som altid skal underrette om overgreb og andre bekymringer.
Christian Aabro, som er ph.d og lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, forklarer ligeledes, at da pædagoger har skærpet underretningspligt, så ligger det allerede i pædagogers job at kunne spotte alle mulige former for tegn på mistrivsel eller udsathed.
– Det er ikke nogen skade til, at man blandt andet på uddannelsen ved noget om det (illegale omskæringer, red.). Men det er på linje med en række andre ting, som pædagoger skal holde øje med som en del af deres forpligtelse i en vuggestue, siger han.
LEGAL OMSKÆRING I DANMARK:
– Omskæring af drenge er den komplette eller delvise kirurgiske fjernelse af forhuden.
– Omskæring foretages både af religiøse, kulturelle og medicinske årsager.
– Rituel omskæring er lovligt i Danmark.
– Omskæringen skal enten udføres af en læge eller overværes af en læge.
– Ved omskæring af drenge under 15 år, skal der bruges samtykke af begge forældre.
– Hvis overstående ting ikke overholdes, er det en illegal omskæring.
– Der findes ingen præcise tal for antallet af omskæringer om året i Danmark. Men det skønnes at ligge på omkring 1.000-2.000 om året. Heraf er langt størstedelen af religiøse årsager – hovedsageligt muslimer kombineret med et mindre antal jøder
Kilde: Netdoktor
Samtaler om omskæring undergraver pædagogernes tillid
I forhold til Jacob Wøhler Jørgensens (V) ønske om, at pædagogerne skal klædes på til at tage omskæringssnakken med forældrene, vurderer lektor Christian Aabro, at det vil undergrave forældrenes tillid til pædagogerne.
– Hvis de omtalte politikere i Ballerup Kommune havde gået på pædagoguddannelsen, havde de fået undervisning i, at man som professionel pædagog kun griber ind over for børn og familier, hvis der er klare juridiske eller sundhedsfaglige argumenter for det. Og det er der mig bekendt ikke i dette tilfælde. Man bør ikke handle ud fra moralske, værdimæssige synspunkter, fordi man synes familiers kulturelle eller religiøse praksis er forkert. Det undergraver den tillid, som er helt fundamental i pædagogers samarbejde med familier, i arrangeringer af børns hverdagsliv, skriver Christian Aabro.
Ballerup Kommune ved ikke, hvornår man vil være klar med en præcis plan om, hvordan tiltaget skal udføres. Det skyldes, at tiltaget er del af en større sundhedspolitik, som skal på plads.
Sådan gjorde vi: Journalisten faldt over en artikel om, at tiltaget var blevet vedtaget, men der stod ikke meget om, hvordan tiltaget skal se ud i praksis. Journalisten kontaktede derfor en politiker fra sundheds- og ældreudvalget i Ballerup for at høre om, hvilke planer der er på tegnebrættet. Efterfølgende kontaktede journalisten BUPL og en lektor fra pædagoguddannelsen. Politikeren blev interviewet via telefon, formanden fra BUPL Storkøbenhavn på skrift og lektor fra pædagoguddannelsen via både telefon og skrift.