Lige meget, om man er veganer eller kødspiser, så er det rart at vide, hvad der puttes i munden på ens barn.
Men der er imidlertid uklare retningslinjerne, når det handler om, hvordan forældre, der lever vegansk, skal hjælpes på hospitalerne i forhold til næringen til den lille ny, når moren har født.
Det resulterer i, at sundhedspersonalet ikke altid får fortalt parrene, hvad de giver den nyfødte baby af mad.
Det har flere par, som NetAvisen har været i kontakt med, oplevet. Et af parrene er Louise og hendes mand Mark, forældre til datteren Sofia.
– Det blev bragt ind i en lille kop. Vi fik af vide, at det var modermælkserstatning, men først efter, at hun havde fået det, og jeg udbrød straks: “Åh, nej. Det er ikke lavet på komælk, vel?” For det har hun ikke fået gennem mig, siger Louise, mor til Sofia på snart fire måneder, som er født på Sygehus Lillebælt i Kolding.
Louise og hendes mand Mark ønsker ikke at stå frem med deres fulde navn, fordi de er bange for at blive udsat for kritik for deres beslutning om at lade deres datter leve vegansk.
NetAvisen har været i kontakt med fem andre forældrepar, der lever vegansk og dermed undgår komælk, æg, smør og andre animalske fødevarer i deres kost. De beretter ligesledes over for NetAvisen, at de alle savnede mere information og mere dialog fra sygehuspersonalet, inden deres barn fik modermælkserstatning af personalet, efter barnets fødsel.
Parrene er alle blevet forældre inden for det seneste år på forskellige hospitaler i landet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler modermælkserstatning baseret på komælk
Den modermælkserstatning, som gives på de danske hospitaler, er baseret på komælk og er derfor ikke vegansk, men det er den eneste slags modermælkserstatning, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Flere af parrene, som NetAvisen har talt med, fortæller, at deres nyfødte baby gerne måtte få modermælkserstatning lavet på komælk på hospitalet. Men de ville ønske, at sundhedspersonalet havde rådført sig mere med dem, inden deres nyfødte havde fået erstatningen.
“Sojabaseret var farligt”
Louise oplevede, at datteren Sofia fik modermælkserstatning lavet på komælk efter fødslen, fordi den nyfødte datter var meget sulten, og forældrene bad om hjælp, da deres datter var meget ked af det.
Læs også: Palæo til babyer? Ny kogebog får massiv kritik
Louise var dog bekymret for, om hendes baby kunne tåle modermælkserstatning lavet på komælk, fordi hun ikke havde fået mælkeprodukter i maven, da Louise lever vegansk og dermed ikke drikker for eksempel komælk eller spiser animalsk smør og ost. Senere søgte hun råd fra en anden sygeplejerske, men fik at vide, at hvis hun ville skifte til vegansk modermælkserstatning, så kunne det være farligt for hendes datter, erindrer Louise.
– Sygeplejersken sagde, at hvis vi ville skifte hende over til noget, som var vegansk, altså sojabaseret, så ville det være farligt for vores datter. Vi stillede undrende spørgsmål, men selvom vi ville hente det på Apoteket, så frarådede hun det på det kraftigste, fortæller Louise.
Louise fortæller, at hun ikke fik en forklaring på, hvorfor det sojabaserede erstatning ville være farligt, og at hun samtidig fik det indtryk, at sygeplejersken ikke havde kendskab til vegansk kost.
– Sundhedspersonale bliver ikke uddannet i vegansk ernæring og kan derfor ikke forventes at vide alt om denne kostform, heriblandt hvilken vegansk modermælkserstatning, der kan anvendes. Derfor kan der opstå misforståelser, skriver Maria Felding, klinisk diætist, til navisen.dk i en mail.
Maria Felding er kandidat i klinisk ernæring og har skrevet flere bøger om kost, bl.a. en om vegansk kost til børn, der kan hjælpe forældre til at ernære deres børn korrekt, hvis de ønsker, at også de yngste i familien skal spise vegansk.
Der står i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, at sundhedspersonalet ikke må rådgive veganske forældre om kost, da det ikke er en del af deres uddannelse. De må dog gerne rådgive om amning, modermælkserstatning og opfordre til at følge nøje med i barnets vækst.
Ifølge klinisk diætist Maria Felding vil det imidlertid ikke være farligt for barnet, at forældrene skifter fra komælksbaseret modermælkserstatning til sojabaseret modermælkserstatning, såfremt der ikke er allergi eller andre årsager til at fravælge soja.
– Modermælkserstatning baseret på sojaproteinisolater er et fuldgyldigt alternativ til modermælk og opfylder de samme krav som anden godkendt modermælkserstatning, og derfor kan man vælge begge, siger Maria Felding.
Der er heller ikke en risiko forbundet med at give barnet komælksbaseret modermælkserstatning, selvom det ikke har fået mælkeprodukter, mens det lå i moderens mave, fastslår Maria Felding.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at veganske forældrepar taler med en klinisk diætist, hvis de vælger, at barnet skal vokse op uden animalske fødevarer.
Hvad skal man være opmærksom på, når der gives vegansk kost til et barn?
Barnet vokser meget i de første leveår. Som andre forældrepar skal veganske forældrepar også holde øje med, at deres barn får tilstrækkeligt med energi, vitaminer og mineraler gennem maden. Modermælkserstatning baseret på sojaprotein indeholder ofte tilsætning af vitaminer og mineraler listet nedenfor. Dog kan forældrene også vælge at give barnet vitamintabletter for at dække dets behov. Man anbefales at søge vejledning hos en børnelæge eller en autoriseret klinisk diætist om dette.
- B12: B12-vitaminet kan fås gennem for eksempel æg, kød og mælkeprodukter, hvis moderen ikke indtager disse, skal hun tage et supplement gennem graviditeten og videre gennem amningsperioden. B12-vitaminet er vigtigt, da det er med til at udvikle barnets hjerne.
- Calcium: Calcium fås gennem mælkeprodukter. Hvis barnet får modermælk eller modermælkserstatning, så dækker dette barnets behov for calcium i de første stadier af dets liv. Calcium er med til at styrke barnets knogler.
- D-vitamin: D-vitamin findes i fede fisk, som for eksempel laks og makrel, men kan også findes i kød, mælk og ost. Børn som ikke lever vegansk, skal også have dagligt tilskud af D-vitamin de første to år af deres levetid. D-vitamin er med til at udvikle barnets knogler og tænder og sikrer, at barnet kan optage calcium og jern.
- Energi: Børn skal bruge mere energi end voksne, da de bruger energien til at vokse. Energi kan fås vegansk gennem planteolier, som for eksempel rapsolie og olivenolie. Ifølge SST, så skal man ofte spise større mængder af grøntsager, da energiindholdet ofte er lavt i vegansk mad. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke fødevare der indeholder højere energiindhold.
- Protein: Proteiner kan findes både i det kødspisende køkken og det veganske køkken. Det findes for eksempel i bønner, kød, soja og æg. Det er dog vigtigt, at barnet i det veganske køkken præsenteres for forskellige slags proteiner i løbet af et måltid, og ikke blot et enkelt.
- Jern: Jern findes ofte i animalske produkter og skal derfor gives som et tilskud til det veganske barn. Dette kan enten gives som vitaminpiller til barnet eller jerndråber. Et lavt indtag af jern kan påvirke barnets udvikling af hjernen.
- Andet: Udover de overstående skal små børn have tilstrækkelig med zink, kobber, magnesium og selen, som kan være sværere at sammensætte i en vegansk kost end i en kost indeholdende animalske produkter.
Kilde: Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen til sundhedspersonalet, Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale
Chefjordemoder: Vi ønsker dialog
Louise fødte sin datter Sofia på Sygehus Lillebælt. Og her ærgrer det Anne Uller, chefjordemoder ved Sygehus Lillebælt, at nogle veganske par ikke føler sig ordenligt klædt på af sundhedspersonalet i samtale og rådgivning omkring deres barn.
Chefjordemoderen ønsker imidlertid ikke at udtale sig om enkeltsager, og hun vil derfor ikke forholde sig til Louises sag, men vil gerne udtale sig generelt.
– Der er forskel på, om vi har et ukompliceret forløb, eller vi har et forløb, hvor der er komplikationer for barnet, og der skal gives hurtigt tilskud efter fødslen. Uanset vil jeg da håbe, at man har en dialog med forældrene om det, fordi jeg tænker, at hvis man er vegansk, så vil man nævne det for personalet. For det er ikke noget, som er standarden i vores sortiment, siger Anne Uller.
Hun har ikke selv oplevet eller hørt om veganske par på Kolding Sygehus, som ikke har været i dialog med personalet før, der er givet ikke-vegansk modermælkserstatning.
”Vi fik at vide, at det var forkert”
Louise fortæller imidlertid, at hende og hendes mand Mark ikke har turde skifte fra den komælksbaseret modermælkserstatning til vegansk, efter at sundhedspersonalet på Lillebælt Sygehus frarådede det.
– Vi var bekymrede, når vi fik det af vide af folk, som er uddannet specielt til spædbørn og deres behov. Vi får af vide af dem, at det her er “forkert”. Vi vil jo ikke gøre noget forkert, siger Louise.
Læs også Veganermænd møder modstand: »Jeg sagde, jeg var veganer, og så blev stemningen mærkelig«
”Risiko for fejlernæring”
NetAvisen har kontaktet fire hospitaler – og her står det klart, at der er forskellige holdninger i sygehusvæsnet, når det kommer til, hvordan man ville rådgive veganske forældrepar, som ønsker vegansk modermælkserstatning til deres barn efter fødslen. Dertil kender det praktiserende sundhedspersonale, som NetAvisen har talt med, i varierende grad til retningslinjerne på området.
I retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen til sundhedspersonalet, Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale, handler ca. 5 sider i den i alt 152 sider lange håndbog specifikt om vegansk kost. En del handler om, der kan være en “risiko for fejlernæring”, hvis man udelukker mange fødevarer fra småbørnenes kost.
I håndbogen fremgår det, at sundhedspersonalet ikke er uddannet til at “yde diætetisk rådgivning og skal derfor udelukkende rådgive om, at spædbørn på vegansk kost enten skal ammes eller have modermælkserstatning i mindst to år og have tilskud af B12-vitamin”.
Dertil fremgår det, at personalet skal opfordre til, at “barnets vækst følges nøje for at overvåge, om den veganske kost påvirker barnets vækst negativt.”
Det siger 4 sygehuse
NetAvisen har talt med sundhedspersonale på 4 sygehuse, der udtaler sig om, hvordan de ville reagere, hvis et vegansk par ønskede at give deres barn vegansk modermælkserstatning på hospitalet, og om de mener, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering og vejledning af veganske forældrepar, er tydelige. Flere af sygehusene svarer, at de ikke har oplevet en lignende situation, og at moderens egen mælk altid er at fortrække frem for modermælkserstatning.
Aarhus Universitetshospital:
- Sygeplejerske ved Mor og Barn-afsnittet, Isra Yassine: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Og jeg kender ikke retningslinjerne for håndtering af veganske forældrepar.”
Aalborg Universitetshospital:
- Vicechefjordemoder, Birgitte Jensen: “Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det er jo ikke noget, der er noget evidens for. Så det er jo klart, at så ville vi helt naturligt tage en forsigtig tilgang til det. Jeg kender ikke de præcise retningslinjer.”
Herlev Hospital:
- Ammespecialist, Dorrit Vizel Schwartz – Jeg ville henvise dem til en børnelæge. Hvis der ikke ligger forskrevet retningslinjer, det tror jeg ikke, der gør, så har vi jo ikke noget holdepunkt, der er evidensbaseret, og så ville vi ikke kunne anbefale vegansk modermælkserstatning.
Slagelse Sygehus:
- Afdelingssygeplejerske på Mor og Barn-afsnittet, Stina Madsen: “Umiddelbart ville jeg sige til dem, at vi ikke har noget på lager. Vi har de modermælksprodukter, som bliver anbefalet af Dansk PDA-selskab. Først ville jeg tilbyde dem den modermælkserstatning, vi har, så ville jeg høre, om de selv havde noget med og ellers ville jeg gå over i vores mælkekøkken og spørge.” Til spørgsmålet om, hvorvidt Stina Madsen kender retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, svarer hun: “Nej, og hvis der var nogen, der skulle vide det, så var det mig.”
Kilder: Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Herlev Hospital, Slagelse Sygehus.
På sygehusene tilbydes der ikke vegansk modermælkserstatning, fordi det ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vegansk kost til spædbørn og småbørn under to år med den begrundelse, at det kan være vanskeligt at sammensætte en ernæringsrigtig kost. Spædbørn, som lever vegansk, risikerer at mangle det vigtige B12-vitamin, som er med til at udvikle barnets hjerne.
Derfor anbefales veganske mødre at tage B12-vitamin under graviditeten, og i perioden hvor moderen ammer barnet.
Læs også: Vegetarforening kritiserer vuggestuer: I tager ikke hensyn
Sundhedsstyrelsen skriver følgende i en mail til NetAvisen:
– Vegansk modermælkserstatning skal være godkendt af Fødevarestyrelsen for at kunne opfylde spædbarnets ernæringsbehov, og er da ligestillet med andre modermælkserstatninger.
Sundhedsstyrelsen besvarer ikke, hvordan det kan være, at der ikke kan tilbydes vegansk modermælkserstatning på hospitalerne, men skriver at vegansk modermælkserstatning kan anvendes, men anbefales ikke af dem.
I håndbogen til sundhedspersonale fremgår det, at man som forældre kan vælge den plantebaserede erstatning:
“Forældre, der ikke ønsker at give deres barn en modermælkserstatning baseret på protein af animalsk oprindelse, kan vælge at bruge en modermælkserstatning baseret på sojaprotein (sojaproteinisolater). Modermælkserstatninger baseret på sojaproteinisolater kan sælges i EU, herunder i Danmark”, lyder det på side 74 i håndbogen.
Sådan gjorde vi: Journalisten har været i kontakt med forskellige veganske forældrepar gennem Facebook. Forældreparrene har selv kontaktet journalisten på baggrund af et opslag om den manglende dialog var et generelt problem eller et problem for en enkelt familie. Seks forældrepar fortalte deres historie til journalisten. På baggrund af samtalerne har journalisten læst s. 73-78 i Sundhedsstyrelsens håndbog til sundhedspersonalet om kost og ernæring til spædbørn, som omhandler retningslinjerne for vegansk kost til spædbørn. Journalisten har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, en børneernæringsforsker, en klinisk diætist og interviewet personale på flere hospitaler.