Foto: Morguefile
Folkeskolelærere får for lidt faglig efteruddannelse ifølge Dansklærerforeningen. Eleverne opnår bedre læseresultater, hvis de undervises af nyuddannede eller nyligt efteruddannede lærere, fastslår en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i dag.
Det viser undersøgelsen
Danmarks Evalueringsinstitut:
Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.-6. klasse
Hovedkonklusion:
De lærere, der skaber bedst læsefremgang for eleverne er dem der er uddannet indenfor 2-5 år eller har gennemgået et længere efteruddannelsesforløb i læsning.
Det understreger vigtigheden af, at folkeskolelærere skal efteruddannes, mener formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge.
Faglærerne bliver forsømt i efteruddannelsen. En lærer skal jo ikke kun kunne formidle, men også have noget at formidle
Jens Raahauge, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen
Men problemet er, at den efteruddannelse, som prioriteres i dag, fokuserer meget på det brede og tværfaglige, såsom inklusion og anti-mobning. Og det sker på bekostning af den faglige efteruddannelse, mener Jens Raahauge, hvilket forringer undervisningens kvalitet.
– Faglærerne bliver forsømt i efteruddannelsen. En lærer skal jo ikke kun kunne formidle, men også have noget at formidle. Og hvis man ikke er opdateret på hvad det er man skal kunne formidle, så har vi et problem, udtaler han.
Erfaring er ikke kun en fordel
Den faglige efteruddannelse har to vigtige funktioner ifølge Jens Raahauge. Den skal både give en faglig opdatering til lærerne og ”aflære” dem de undervisningsrutiner, som ikke længere virker. Erfaring er ikke nødvendigvis kun en fordel, mener han.
Når lærere kommer tilbage fra uddannelse, er der en helt anden gejst og ny viden om det, der foregår i skolen og er oppe lige nu
Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelver
– Det er ikke nødvendigvis er et gode, at man har meget stor erfaring, fordi det betyder, at man også kan have erfaring i noget, der ikke virker længere. Så den anden del af efteruddannelsen er, at folk der faktisk kan noget rigtig godt, de skal aflære det, siger han.
Læs også: Kan vi få plads til én til?
Ny gejst i undervisningen
Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever, ærgrer sig over den manglende efteruddannelse hos lærerne. Både elever og lærere efterspørger mere efteruddannelse, mener hun. Efteruddannelsens effekt for elevernes undervisning er Agnete Vienberg Hansen ikke i tvivl om.
Med den nye overenskomst, er det helt entydigt skolelederne, der har ansvaret for efteruddannelsen
Jens Raahauge, formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen
– Jeg kan bestemt genkende, at når lærere kommer tilbage fra uddannelse, er der en helt anden gejst og ny viden om det, der foregår i skolen og er oppe lige nu, udtaler hun.
Jens Raahauge påpeger, at det er skolelederne, som har ansvaret for prioriteringen af folkeskolelærernes efteruddannelse
– Skolelederne har reelt haft bolden i rigtig mange år, fordi de står i frontlinjen for at prioritere midlerne. Men nu, med den nye overenskomst, er det helt entydigt skolelederne, der har ansvaret for efteruddannelsen, udtaler han.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Skolelederforeningen.