Foto: Ida Thesbjerg
Klar, parat, skolestart! I de kommende måneder vil massevis af 5-6-årige børn gøre sig klar med skoletasken på ryggen og sommerfugle i maven til første skoledag. Men skolestarten er ikke lige nem for alle.
Ca. hvert femte barn, der startede i skole i 2020, var nemlig sprogligt udfordret, viser ny rapport, og det kan gå udover udbyttet af undervisningen. Glostrup er en af de kommuner med flest sprogligt udfordrede børn.
Da børnene i Glostrup kommune startede i 0. klasse i 2020, var 34,5% af dem udfordret på talesproget. Det betyder, at ca. hvert tredje barn havde et sprog, der kræver en særlig eller fokuseret indsats. Det viser en ny rapport fra Indenrigs- og Boligministeriet over andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud.
I de 61 kommuner, der vurderer børns sprog, var gennemsnittet 20,2% for børn, der starter i skole med sproglige udfordringer.
Sproglige udfordringer i børnehaveklassen kan have konsekvenser i voksenlivet
Ifølge Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, kan det have konsekvenser, hvis lærerne i skoleklasserne ikke tager hensyn til de børn, der er sprogligt bagud.
– Så kommer man til at bruge for svært sprog. Det betyder, at børnene ikke får det med sig, som man forestillede sig, at de skulle have med sig fra undervisningen, forklarer hun.
Det har konsekvenser for, hvad man kan senere i ungdomsuddannelser og videre i ens liv, forklarer Rikke Vang Christensen.
Fakta om børns sproglige udfordringer
- Blandt kommunerne er der stor forskel på, hvor mange børn der har sproglige udfordringer.
- I nogle kommuner er 10% af børnene udfordret, mens 30% er udfordret i andre kommuner.
- Kommuner, der sprogvurderer børnene i treårsalderen, har færre børn med sproglige udfordringer end de kommuner, der kun sprogvurderer nogle af børnene.
- Der er flere børn med udfordringer blandt indvandrere og efterkommere.
- Børn, hvis mor højest har en grundskoleuddannelse, er oftere sprogligt udfordret.
Kilde: Indenrigs- og boligministeriets rapport analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud.
Læs også: Over 10 børn med særlige behov mangler skolepladser: »Det er et kæmpe problem«
Forebyggelse af sprogvanskeligheder
Det handler grundlæggende om at skabe gode sprogmiljøer, hvis børnene skal være sprogligt klar, når klokken ringer ind til første skoledag.
– Der skal være gode samtalemuligheder både med børn og med voksne om ting, som betyder noget for børn, og som de kan blive optaget af. Det skal vi sørge for at snakke med hinanden om, siger hun.
Ifølge Rikke Vang Christensen skal vi forvente, at der sidder to elever i hver klasse med sprogindlæringsvanskeligheder, hvor gode sprogmiljøer ikke er nok.
– De har brug for noget andet, så de har typisk brug for noget logopædisk bistand, altså talepædagog, som hjælper med noget helt særligt målrettet til dem, siger hun.
Rapporten viser, at de kommuner, der i høj grad understøtter dagtilbuddenes arbejde med udviklingen af børns sprog, også er blandt de kommuner med en lavere andel af børn, der er sprogligt udfordret.
Sprogtrappe og modersmålsloft
I Glostrup Kommune, som har det højeste antal af børn med talevanskeligheder, er der tidligere blevet indført tiltag, der skal styrke børnenes sproglige udvikling. Det fremhæver Emilie Sloth (R), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Glostrup Kommune.
– Vi har indført ekstra obligatorisk sprogvurderingstilbud, vi har arbejdet med noget, der hedder sprogtrappen i dagtilbud, og vi har indført et modersmålsloft i daginstitutioner også, siger hun.
Emilie Sloth forklarer, at man ikke vil gøre mere for børn med sprogvanskeligheder lige nu:
– Vi skal se, hvad virkningerne af tiltagene er inden, og der går et par år, før vi kan se virkningerne af det i børnehaveklassen, siger hun.
Børnene med sproglige udfordringer var derfor ikke på dagsordenen, da Børne- og Skoleudvalget onsdag afholdt sit månedlige møde, men Emilie Sloth oplyser, at kommunen vil følge udviklingen tæt.
Flere ressourcer i børnehaverne
Lone Graa, formand for Familierum, en lokal forening for forældre til børn, der af forskellige årsager er udfordret, peger på ressourcerne i børnehaverne som en vigtig faktor for at styrke børnenes sprog:
– Normeringer og opgradering af personalet, og det kan også godt være, at personalet i højere grad skal klæde forældrene på, siger hun.
Læs også: Særligt ét emne er brandvarmt i valgkampen: »Det er ligesom en banegård for de ældre«
Sådan gjorde vi: Idéen udspringer af en artikel ved navn ”Mange børn i 0. klasse har et sprog, der svarer til 3-åriges” på dr.dk, hvor det fremgår, at Glostrup Kommune er en af de kommuner med flest børn, der er sprogligt udfordret. De to interviews er foregået over telefon.