Eleverne på Hvalsø Skole kan se frem, til en tid med mere grønt omkring dem.
Det sker efter, at eleverne har været med til at plante 330 buske og træer. Den såkaldte ‘miniskov’, som den bliver kaldt i pressemeddelelsen fra Lejre Kommune, skal udfolde sig på skolens område.
– Vi har et undervisningsforløb, som handler om, at børnene skal lære, hvordan træer og planter fungerer, og vokser sig frem. De er plantet med stor forskellighed, så det handler også om, at børnene skal lære om biodiversitet. Derudover lærer de også at plante, og vedligeholde planterne, siger Lars Hansson, skoleleder ved Hvalsø Skole.
Til stede ved plantningen af miniskoven var også Lejre Kommunes borgmester, Tina Mandrup (V). Her fik borgmesteren selv plantet et træ, og fik samtidig mulighed for at knytte ord til, hvad skoven kan betyde for klimaet.
– Skoven gør Hvalsø Skole endnu grønnere, og den minder os hver dag om, at vi skal passe på naturen, på klimaet, på vores verden og alt det grønne omkring os – på samme måde, som vi passer på hinanden og os selv skriver Lejre Kommune i deres pressemeddelelse.
Læs også: Smørum løber for træer i Luthers navn
En særlig måde at plante på
Man kunne være fristet til at tænke, at eleverne på Hvalsø Skole blot har plantet unge træer i jorden, men det er faktisk en specifik metode, der er taget i brug. Skolen har anvendt den såkaldte Miyawaki-metode.
Den metode handler om, at man skaber forhold for planterne, så de kan vokse hurtigere. Det bliver gjort ved at plante træer og buske tættere på hinanden, så der kommer mindre lys til jordbunden, skriver Lejre Kommune.
Organisation kritiserer plantemetode
Selvom man kan bruge Miyawaki-metoden til at skabe læring for børn, kan der også være andre udfordringer forbundet med plantemetoden. Det fortæller Benjamin Eg, der er forperson for organisationen 2030Skov.
– Nogen forskere ville argumentere for, at man udelukker visse plantearter, især rødlistede plantearter. Når man planter så tæt, kan det være svært at få lys ned til jordbunden, som visse plantearter kan have det godt af. Her refererer Benjamin Eg, til Den Danske Rødliste, som giver et overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og bosteder er truede.
Derudover kan selve jorden, som man planter i, også være en udfordring når man anvender Miyawaki-metoden.
– Eksempelvis kan det være en ulempe, hvis man har at gøre med jord, der ikke er særlig god. I de tilfælde bliver man nødt til at lave en rimelig grundig jordforbedring. Det kan der godt være omkostninger forbundet med, siger Benjamin Eg.
Læs også: Naturstyrelsen udpeger to skove til urørt skov i Allerød Kommune
Man bør også være kritisk overfor, hvor hurtigt det i gennemsnit tager for træer og buske at vokse ved hjælp af Miyawaki-metoden.
Organisationen 2030skov har gennem deres arbejde med Miyawaki-metoden, oplyst tal på deres hjemmeside for, hvor hurtigt det kan lade sig gøre, for planterne at vokse. Dog fortæller Benjamin Eg, at man bør være kritisk over for tallene.
På 2030skovs hjemmeside skriver organisationen:
– I forhold til vækstraten af planterne er der en tydelig tendens, at ja, skove plantet med Miyawaki-metoden vokser hurtigere, men forskningen bag her er noget sporadisk.
En Miyawaki-skov kan, ifølge nogle studier, vokse:
- 10 gange hurtigere
- 30 gange tættere
- 100 gange mere biodiversitet
Kilde: 2030skov, organisation der arbejder med Miyawaki-metoden
Lars Hansson, skoleleder ved Hvalsø Skole, har allerede søgt penge til at udvide skoven til det dobbelte af de 330 træer, som allerede er plantet. Miniskoven er blevet muligt med en donation fra Landsforeningen Praktisk Økologi og Friluftsrådet, og det er arter, som allerede eksisterer i den danske natur, der bliver plantet, skriver Lejre Kommune i pressemeddelelsen.
Sådan gjorde vi: Vi læste en pressemeddelelse på Lejre Kommunes hjemmeside. Herefter kontaktede vi Hvalsø Skole for at uddybe samarbejdet, og finde ud af, hvad planen er med den nyplantede skov. Derudover kontaktede vi 2030skov, som kunne kommentere på fordele og ulemper for brugen af Miyawaki-metoden.