Connie Ziegler har gigt, og derfor er hun vant til, at livet kan være mere besværligt for hende end for mange andre. Derfor er hun glad for, at et nyt EU-direktiv har gjort, at skruelågene på kartoner med drikkevarer skal sidde fast.
De løse skruelåg har nemlig givet Connie Ziegler en del udfordringer, som det nye, fastmonterede skruelåg løser. Det er nemlig ikke kun det at skulle åbne kartonen, der kan være en udfordring.
– Jeg synes ikke, at de er sværere at åbne end de andre. Men når jeg skal have låget på igen, synes jeg, at det er meget nemmere. Nogle gange når jeg skal have skruelåget på, så er det som om, at jeg ikke får sat det rigtigt på i de rigtige riller. Og det slipper jeg for med det nye, fordi det ikke kan monteres forkert. Jeg skal derfor ikke stå at bøvle med at få det skruet rigtig på, siger Connie Ziegler.
Hun er én af de 700.000 danskere, der lider af gigt. Det gør gigt til en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark, fremgår det af Gigtforeningens hjemmeside.
Hvis jeg kunne vælge helt frit, så ville jeg helst have det nye skruelåg, der sidder fast
Connie Ziegler, Gigtpatient
Hverdagen med gigt
Connie Zieglers gigtsygdom påvirker det meste af hendes krop. Hun har gigt i sine albuer, håndled, knæ, ankler, tæer og hofte. Hendes fingre er ikke direkte påvirket, men hun har nedsat styrke i sine hænder.
– Hvis jeg taber et løst skruelåg, så er det svært for mig at bukke mig efter det, jeg har tabt, fordi jeg har så meget gigt i mine albuer og knæ især, og det slipper jeg for med det nye skruelåg, siger Connie Ziegler.
Det er ikke kun Connie Zieglers bevægeapparat, der er påvirket. Hun ser også dårligt som følge af sin leddegigtsygdom. Derfor bliver propperne nemt væk. Derfor er hendes konklusion også klar:
– Hvis jeg kunne vælge helt frit, så ville jeg helst have det nye skruelåg, der sidder fast, siger Connie Ziegler.
Læs også: Gigtmedicin hjælper mod udmattelse
Fakta om gigt
- Gigt rammer hver 8. dansker
- Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led
- De fleste gigtsygdomme viser sig blandt andet i smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne
Kilde: Gigtforeningen.dk
Et nyt EU-direktiv
De nye, fastmonterede skruelåg kommer på baggrund af et EU-direktiv, der skal minimere engangsplastik i naturen. Det pålægger producenterne enten at få skruelågene til at sidde fast eller fjerne dem helt, skriver Miljøministeriet på hjemmesiden Plastikviden.dk.
Hos Arla Foods har forbrugernes reaktioner på de nye, fastmonterede skruelåg været blandede. Nogle har været glade for det nye, hvorimod andre savner det gamle. Dog oplever de, at gigtpatienter foretrækker skruelåget, siger Jesper Skovlund, pressechef hos Arla Foods.
Artiklen fortsætter under billedet.
Læs også: Patientforening: Træthedssyndrom fejlbehandles i Danmark
Thise Mejeri og Coop Danmark har meldt ud, at de vil udfase skruelåg, skriver Thise Mejeri på deres officielle Facebook. Det er dog ikke noget, Arla Foods regner med at gøre.
– Vi ved, at mange danskere er glade for skruelåget, fordi de synes, at det er lettere at åbne kartonen, og det giver dem mulighed for at lægge kartonen ned på hylden i køleskabet efter åbning. Derfor har vi i første omgang kun valgt at fjerne låget på den økologiske mælk, så de danskere, der er glade for skruelåget, fortsat har mulighed for at vælge det til, mens andre kan vælge det fra, siger Jesper Skovlund.
Hos Gigtforeningen har man opdaget, at de nye, fastmonterede skruelåg er blevet fladere, end de tidligere skruelåg. Det giver anledning til bekymring.
– Fordi låget er så fladt, så er det svært at bruge hjælpemidler. Og det er et problem for mennesker med gigt, siger Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.
Sådan gjorde vi: Artiklen stammer fra den aktuelle debat om skruelåg på mælkekartoner på Facebook. Indledningsvis kontaktede journalisten Gigtforeningen og efterfølgende erfaringskilderne. Både Gigtforeningen og efterfaringskilderne har afgivet telefonisk interview. Efterfølgende kontaktede journalisten Arla Foods, der gav et skriftligt svar.