Linda og Mona står bag helt særligt match: »Det er virkelig noget, der rykker«

Når telefonen ringer, eller en mail tikker ind med ønsket om en besøgsven hos Røde Kors i Lyngby-Taarbæk, står aktivitetslederne Linda Kronsted og Mona Berthelsen klar i den anden ende. Deres hovedopgave er nemlig at matche såkaldte “besøgsmodtagere”, der typisk er ensomme ældre, med frivillige besøgsvenner.

Det har tidligere være svært at skaffe besøgsvenner, hvor tilgangen var på sit laveste i 2022. Det har de dog fået vendt, forklarer de to “matchmakers” Linda Kronsted og Mona Berthelsen.

– Da vi fandt ud af, at vi manglede mange besøgsvenner, fik vi lavet en ny pjece, nye foldere og plakater, og så stæsede vi rundt i Lyngby og nærmeste omegn og lagde pjecer rundt omkring og satte plakater op. Vi håbede jo så, at vi fik nogle besøgsvenner. Det fik vi ikke, men det er kommet i en lind strøm helt af sig selv over de sidste par år, siger Linda Kronsted.

Siden 2022 har besøgstjenesten fået 8 nye frivillige, så der nu er 27 besøgsvenner i alt i tjenesten, oplyser Røde Kors. På landsplan har Røde Kors 3435 frivillige besøgsvenner.

– Når Mona spørger, hvor de har hørt om besøgstjenesten, svarer de, at de enten har snakket med nogen, de kender, der har været besøgsven, eller også synes de, at de nu har overskuddet til at være frivillig, siger Linda Kronsted.

Kvinder og ældre

Der er flere grunde til, at folk i landets kommuner vælger at blive frivillige, forklarer analysechef Mette Hjære i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som er et selvejende statsligt videns- og udviklingscenter under Social- og Boligministeriet.

– Generelt bliver man engageret i frivilligt socialt arbejde på grund af en interesse, man har, eller fordi man ser et problem, man gerne vil gøre noget ved. Det er også rigtig ofte, fordi man er i en livsomstændighed, der gør, at man hjælper til. Motivet er, at man er sammen i fællesskab om en sag, forklarer Mette Hjære.

Læs også: Frivillige redder kommunen fra affaldsproblemer: ”Vi kan slet ikke følge med”

Det er tit lokale forhold, der gør en forskel, om man kan rekruttere frivillige eller ej. Men der er en række kendetegn for dem, der er frivillige, fortæller Mette Hjære.

– Det kendetegner frivillige, at de har ressourcer. De er også generelt veluddannede. Inden for det frivillige sociale arbejde er kvinder og ældre i overtal, og så er der selvfølgelig nogle lokalsamfund, hvor puljen af frivillige er større end andre steder, siger hun.

Noget andet end genbrugsbutikken

Hos Røde Kors’ besøgstjeneste i Lyngby-Taarbæk pointerer aktivitetsleder Mona Berthelsen, at de er glade for de nye frivillige, da det er forpligtende at være besøgsven, og derfor ikke er noget for alle.

– Det er jo meget mere forpligtende end for eksempel at stå nede i genbrugsbutikken, fordi man er en til en, og man er også forpligtet til virkelig at komme. Vores drivkraft er, at vi har fået nye besøgsvenner, og så laver vi matches ud fra det, siger hun.

Betydningen af at kunne sætte en frivillig besøgsven sammen med en ensom ældre er ikke til at tage fejl af ifølge Mona Berthelsen.

– Når man ser, hvor meget det betyder for en ensom ældre at få en besøgsven, og hører fra familien, hvor meget det betyder, så tænker man, at det er noget, der virkelig rykker, siger hun.

Læs også: Røde Kors forventer flere ansøgninger om julehjælp i velhaverkommune

Sådan gjorde vi: Journalisten kontaktede Røde Kors for at få tal på antallet af frivillige i Lyngby-Taarbæks besøgstjeneste. Derefter kontaktede journalisten de to aktivitetsansvarlige for besøgstjenesten i Lyngby-Taarbæk, Linda Kronsted og Mona Berthelsen, samt Mette Hjære fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og interviewede dem telefonisk.

  besøgsven, ensomhed, frivilligt arbejde, Lyngby Taarbæk Kommune, Røde Kors