Foto: Ditte Gamborg
For et år siden, når Ditte Gamborg mødte sine naboer, så hun bare ansigter på andre mennesker, der tilfældigvis boede på hendes vej. Nu ser hun et fællesskab, der hjælper hende med at tage ejerskab over Frederikssund. Gennem Grønne Nabofællesskaber har hun nemlig fundet en gylden indgang til at få sine klimainitiativer igennem på kommunens grund.
”Det med at tage ejerskab over egen by, synes jeg er så vigtigt. Hvis der ligger skrald, så forventer folk, at kommunen bare skal samle det op. Det der med, at kommunen skal gøre alting, den holdning kan jeg slet ikke forstå,” siger Ditte Gamborg.
Grønne Nabofællesskaber er et netværk af naboer, der selv laver større eller mindre grønne begivenheder på vejniveau og inspirerer hinanden til gode grønne løsninger. I Frederikssund Kommune har Ditte Gamborg blandt andet brugt fællesskabet til få tilladelse til at plante 13-14 træer på to græsplæner, som kommunen ejer. Det sker d. 30. november kl. 12.00-15.00 i Frederikssund.
Kommunens klimarammer kræver borgernes vilje
Når Frederikssund Kommune skal i mål med deres klimahandleplaner, er der især et punkt, som er særligt udfordrende. Søren Wiemann, formand for klimaudvalget i Frederikssund Kommune, forklarer, at borgernes vaner er det sværeste at ændre, men også vigtigt for, at kommunen kan nå sit mål om CO2-neutralitet i 2045.
”Der er stor forskel på, når kommunen fortæller, at folk skal gøre noget, og når ens venner gør det. Grønne Nabofællesskaber er en god måde at få folk til at ændre deres daglige vaner. Vi kan sætte nogle rammer op, men det er borgerne, der skal fylde dem ud,” siger Søren Wiemann (B), formand for klimaudvalget i Frederikssund Kommune.
“Vi må tage ejerskab over vores egen by og vores eget lokalmiljø” – Ditte Gamborg.
Ditte Gamborg ser Grønne Nabofællesskaber som en mulighed for et bedre samarbejde mellem borger og kommune. Hun mener, at projektet med at plante træer er et godt eksempel på, hvor nemt grønne projekter kan foregå, når de udspiller sig i samarbejde mellem borger og kommune.
”Jeg elsker, når kommunen bruger vores hænder. De lægger en plan, og vi hjælper med at udføre den. Klima er ikke bare nogle oppe på kommunens ansvar. Vi må tage ejerskab over vores egen by og vores eget lokalmiljø,” siger Ditte Gamborg.
Læs mere: Kommune satser på borgerne i kampen om at blive klimaneutral
Fakta om Grønne Nabofællesskaber:
- Grønne Nabofællesskaber har over 24.000 medlemmer i mere end 270 fællesskaber overalt i landets kommune.
- Formålet er at skabe lokale fællesskaber for omstillingsinteresserede folk og familier, som savner ligesindede i nærområdet at mødes med og blive inspireret af.
- Grønne Nabofællesskaber har et økonomisk samarbejde med Brøndby, Rødovre, Sorø og Herning Kommune og er skrevet ind i Frederikssund Kommunes klimahandleplaner.
- Netværket har vundet flere prestigefyldte priser og nomineringer. Senest blev Bent Mariager nomineret til verdensmålsprisen for at føre FN’s verdensmål ud til danskerne.
Kilde: gnf.green / Bent Mariager, starter af Grønne Nabofællesskaber
Et træ ad gangen – små initiativer med store effekter
Når folk starter deres egne netværk, som Grønne Nabofællesskaber, kan det være effektivt til at mindske de CO2 udledninger, der kommer fra borgerne selv. I de kommunale klimaplaner er de CO2 udledninger, der kommer fra borgerne et særligt problem, da det er meget svært at få folk til at ændre vaner. Sådan forklarer Thomas Skou Grindsted, der er lektor i Geografi og Planlægning på Roskilde Universitet.
”De 14 træer er jo ikke noget i sig selv, men det er interessant, når andre begynder at gøre det samme. Men man skal huske, at en gennemsnitsdansker udleder mellem 7 og 17 tons CO2 om året. Hvis vi skal følge Parisaftalen, skal vi ned på 2-3 tons CO2 om året. De arbejdsmetoder, som bevægelsen arbejder med, er ikke nok i sig selv, selvom det er et fint bidrag,” siger Thomas Skou Grindsted.
Thomas Skou Grindsted påpeger, at bevægelsen Grønne Nabofællesskaber ikke alene kan ændre en national CO2-reduktion, men at den, hvis den ses i sammenhæng med andre grønne bevægelser, kan være med til at få betydning for kommunernes plan med reduktion af borgernes egne CO2 udledninger.
Med fællesskabets kraft
Bent Mariager, der startede Grønne Nabofællesskaber, vil på sigt at få 600.000 danskere til at deltage i grønne fællesskaber, svarende til 10 % af befolkningen. Ikke nødvendigvis i Grønne Nabofællesskaber, men i alle slags sociale klima fællesskaber på tværs af landet, som tilsammen kan gøre en forskel.
”Vi tror på, at når vi får lavet en masse små grønne netværk, så vil de her folk være med til at kunne skabe et positivt socialt tippepunkt, som er med til at gøre, at politikerne kan træde kraftigere på speederen og dermed sætte farten op for den grønne omstilling,” siger Bent Mariager.
Grønne Nabofællesskaber skriver sig ind på flere af FN’s verdensmål om både klima og partnerskab. Netværket har vundet flere prestigefyldte priser og nomineringer; senest blev Bent Mariager nomineret til verdensmålsprisen for at føre FN’s verdensmål ud til danskerne.
Sådan gjorde vi: Journalisten modtog et tip på mail om, at Bent Mariager var nomineret til verdensmålsprisen, som uddeles på Christiansborg samme uge, for sit arbejde med Grønne Nabofællesskaber. Det førte til, at journalisten undersøgte konceptet. Journalisten kom i kontakt med Ditte Gamborg gennem Bent Mariager. Dernæst interviewede journalisten Ole Frimann Hansen og Søren Wiemann fra klimaudvalget, der gjorde journalisten bekendt med det kommunale CO2 reduktions arbejde, og kommunens udfordringerne ved dette. Til sidst kontaktede journalisten Thomas Skou Grindsted, lektor i Geografi og Planlægning på Roskilde Universitet.