Det kører på skinner for klimabevidstheden hos dele af landets gymnasieelever.
Et større antal af gymnasieklasser vælger at have klima på dagsorden, når studieturen i 3.G nærmer sig.
Hertil vægter flere gymnasieelever blandt andet alternative transportmidler og klimakompensering, når studieturen står på skoleskemaet det sidste år af gymnasiet.
3.C på Sank Annæ Gymnasium i København valgte toget, som et alternativ transportmiddel til fly.
I efteråret rejste klassen på tur til Firenze i Italien. Turen derned tog omkring et døgn og klassen var afsted i en uge. Elev Astrid Kidon Jæger anså den lange togtur som et hyggeligt døgn i selskab med klassen.
– Vi kunne gøre mange andre ting i toget, som man normalt ikke ville kunne gøre på en flyrejse. Vi havde egne madvarer og snacks med, og så spillede vi en masse kort. Vi fik også mulighed for at bytte pladser med hinanden undervejs på kryds af tværs af venskaber. På den måde lærte vi hinanden at kende på en helt ny måde. Derudover fik jeg også strikket en ny top på togturen.
Laaaaang rejsetid
Ikke alle i klassen synes idéen med den lange togtur var lige praktisk. Astrid Kidon Jæger fortæller, at nogle af hendes klassekammerater synes, at der lå en del besvær i at tage toget. For det første medførte rejsen i toget en del længere rejsetid samtidig med, at klasse også måtte foretage en lang række togskift på vejen, hvilket var besværligt.
Derudover var togturen til Firenze faktisk dyrere end fly, hvilket ærgrer Astrid Kidon Jæger.
– Det var dyrt, og det tog længere tid. Det var 700 kr. dyrere per person. Forhåbentlig kan en sådan togrejse blive billigere i fremtiden, siger hun.
Læs også: Salget af interrail-billetter boomer.
Her betaler eleverne aflad
På Rysensteen Gymnasium i København er klima også i fokus, når eleverne drager til fjernere kyster over atlanten.
På skolen færdes omtrent 950 elever dagligt, som alle kommer på studietur til lande såsom Singapore, Rusland og Argentina. I år har flere elever i 3.G valgt at betale klimaaflad til fonden ”Danmark planter træer” for at kompensere for deres flyrejser.
Det synes elev Thea Modigh fra 3.Z var et rigtig godt initiativ.
– Jeg betalte 200 kroner til fonden for at kompensere for mit eget CO2 udslip. Der har været så meget fokus på, at flyrejser er dårligt for klimaet, så jeg ville gerne gøre noget godt.
For Thea Modigh har rejsen til Tyrkiet med klassen været et vigtigt element i hendes gymnasietid og er ikke noget, hun ville havde været foruden.
– Vi har meget om kulturforståelse i skolen og turen har vist mig, hvordan andre folk lever deres hverdag et andet sted i verden. Og desuden var det også rigtig hyggeligt og dejligt at være afsted med klassen.
For Thea Modighs vedkommende kunne hun sagtens finde på, at betale klimaaflad igen næste gang hun rejser. Dog mener hun, at det er noget, som man skal sætte sig ind i, før man overvejer det.
-Det var fedt, at det blev så nemt for os at kompensere, da det blev arrangeret af vores lærer. Jeg ved min far har prøvet, men det har været en smule besværligt. Det er ikke altid, at man ved, hvad pengene præcis går til. Vi var så heldige, at vi vidste det fra vores lærer af, for han havde nemlig sat sig ind i det.
Læs også: Lærerstuderende vil have klimaet på skemaet
Skolens rektor Gitte Transbøl er begejstret over for elevernes klimaengagement. Rysensteen planlægger at sætte nogle klare mål for, hvordan skolen kan kompensere for flyrejserne, men har ingen planer om at direkte at droppe rejserne til fjerne egne.
I fremtiden vil skolen have en fast klimadag om året, hvor elever i fælleskab med lærer og ledelse, skal beslutte hvilket grønt projekt de vil støtte, når de kompenserer for rejserne. Dog er en studietur via tog ikke en del af skolens overvejelser, da det er for tidskrævende samtidig med at flere af skolens rejsedestinationer ligger på den anden side af jorden.
For Thea Modigh i 3.Z lyder en togtur med klassen ikke just som en dårlig idé.
– Jeg kunne sagtens forestille mig at være på studietur i tog med klassen, fortæller hun.
Læs også: Flyrejser er Region Hovedstads store CO2-synder
I forbindelse med DSB’s ’Hackerton’ d. 24. oktober 2019 er elever og lærer gået sammen i samarbejde med DSB og rejsebranchen. Her har de udarbejdet idéer til, hvordan studieture i gymnasiet kan gøres mere klimavenlige. DSB regner med, at kunne tilbyde gymnasieklasser studieture i tog i fremtiden.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udsprang af en undren over, at en gruppe af nuværende gymnasieelever betalte klimaaflad til klimakompenserende fonde i forbindelse med deres studietur i 3.G. Interview med de to gymnasieelever blev foretaget over telefonen. Den inddirekte udtalelse fra rektor på Rysensteen Gymnasium kommer også fra telefoninterview, men rektor har ønsket ikke at blive citeret i artiklen eller uddybe, hvorfor gymnasiet ikke overvejer helt at droppe de lange flyrejser i forbindelse med studieturene.