Betalingsparkering blev sidste år vedtaget i Helsingør med et snævert flertal på 13 mod 12 – og uden om borgmesterpartiet De Konservative og den øvrige borgerlige blok, som var i mindretal. Flertallet opstod, da et konservativt byrådsmedlem stemte med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Ifølge aftalepartierne lød argumentet for betalingsparkering på, at man ønskede at regulere trafikken og sikre bedre adgang til parkeringspladser i centrum.
Et år senere er fronterne stort set uændrede. De borgerlige partier ønsker ordningen afskaffet eller ændret, mens partierne bag aftalen fortsat forsvarer modellen.
Fra Det Konservative Folkepartis side lyder kritikken blandt andet, at betalingsparkeringen rammer detailhandlen på et uheldigt tidspunkt, hvor butikkerne i Helsingør centrum i forvejen er udfordrede.
– “Man skal ikke spænde ben for detailhandlen, når byen i forvejen er gravet op”, mener Birgitte Bergman, byrådsmedlem fra Det Konservative Folkeparti (C) og henviser til de igangværende fjernvarmeudgravninger i Helsingør centrum – et projekt, der ifølge kommunens egne planer strækker sig frem til 2036.
Hun peger desuden på økonomien som et centralt problem. Kommunen budgetterede oprindeligt med omkring 15-20 millioner kroner i årlige indtægter fra betalingsparkeringen, men i 2024 endte beløbet i stedet på cirka 3 millioner kroner.
“Det er så økonomisk uansvarligt, så jeg ikke kan beskrive det”, siger hun, og påpeger, at partiet allerede dengang advarede om, at indtægtsforventningerne var urealistiske.
Sagen om økonomien fik også opmærksomhed uden for rådhuset.
Bilisternes organisation FDM klagede sidste år til Ankestyrelsen, fordi de mente, at ordningen var indført for at lukke et hul i kommunens budget. Ankestyrelsen gav dog kommunen medhold i, at formålet var trafikal regulering og ikke primært indtægter.
Socialdemokratiet er uenig i kritikken
Hos Socialdemokratiet, som var med til at indføre ordningen, afviser man kritikken. Ifølge byrådsmedlem Claus Christoffersen (A) er betalingsparkeringen fortsat nødvendig for at sikre adgang til parkeringspladser i bymidten.
“Det er blevet nemmere at finde en p-plads, og det var hele pointen”, siger han.
Christoffersen anerkender, at kommunen oprindeligt forventede omkring 20 millioner kroner i årlige indtægter, men at beløbet endte betydeligt lavere. Han mener dog ikke, at debatten handler om hvorvidt der skal være betalingsparkering, men hvordan den skal indrettes.
“Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal være betalt parkering. Det skal der. Det er bare, hvilke rammer vi lægger ned over det,” siger han, og henviser til kommunens egen evaluering, som ifølge ham viser, at ordningen fungerer og har skabt et bedre trafikflow i byen.
Christoffersen tilføjer, at manglen på ledige pladser var et problem, og at ordningen har forbedret tilgængeligheden. Han ser ikke tegn på, at betalingsparkeringen i sig selv skræmmer kunder væk.
Han peger samtidig på, at kommunen allerede i foråret 2024 justerede budgettet, da det stod klart, at indtægterne ville blive lavere end forventet. Christoffersen er desuden åben for, at modellen kan justeres fremover, eksempelvis ved at gøre den første time gratis.
De nuværende parkeringsregler trådte i kraft d. 8. april, 2024. Parkeringsreglerne er gældende i følgende zoner:
– Helsingør Bykerne
– Kulturværftet
– Espergærde havn samt Havnetorv.
Parkering i betalingszonerne koster 10kr per time, og gælder alle hverdage fra 9-17 samt lørdag 9-13. Uden for det nævnte tidsrum er det gratis at parkere.
Kandidat efterlyser behovsanalyse
Også uden for byrådssalen møder ordningen kritik.
Steen Boldsen (C), der driver forretning i Helsingør og er konservativ kandidat til byrådet, gennemførte i starten af 2025 en spørgeundersøgelse blandt lokale butikker om effekten af betalingsparkeringen. Her mener 139 ud af 164 butiksejere, at ordningen har haft en negativ betydning for deres forretning, og 74 procent vurderer, at der slet ikke er behov for betalingsparkering i bymidten.
Boldsen mener, at undersøgelsen viser, at butikkerne ikke blev hørt, før ordningen blev indført. Samtidig kritiserer han, at der aldrig blev lavet en egentlig behovsanalyse, der kunne belyse, om betalingsparkering overhovedet var nødvendigt.
“Personligt er jeg ikke imod betalt parkering, men jeg er imod, at man indfører det uden først at analysere behovet”, siger han.
Han peger på, at kommunens egen evaluering ikke inddrog butikkerne og derfor efter hans opfattelse ikke giver et retvisende billede af konsekvenserne i bymidten.
Flere partier har allerede meldt ud, at betalingsparkeringen kan blive et tema i de kommende forhandlinger. Om ordningen består i sin nuværende form, afhænger derfor formentlig af det nye byråds sammensætning efter kommunalvalget.
SÅDAN GJORDE VI: Artiklen tager udgangspunkt i en lokal debat, der både både fylder i offentlige Facebook-grupper såvel som i byrådssalen. Journalisten har interviewet to byrådspolitikere, der står på hver sin side af beslutningen, og dermed repræsenterer kritik og tilfredshed. Derudover har journalisten interviewet en forretningsdrivende kandidat, der har foretaget en undersøgelse af tilfredsheden med de nye parkeringsregler blandt butiksejere i Helsingør. Alle tre interviews er foretaget telefonisk.