Skal børn, som har udfordringer, være en del af fællesskabet i folkeskolen, eller har de brug for særlige rammer for at trives? Det er et spørgsmål, som deler vandene i Furesø Kommune. Politikerne ønsker, at børn med udfordringer bliver i den almene folkeskole. Det begrundes med, at kommunen gerne vil have et fokus på fællesskabet for det enkelte barn. En ny undersøgelse fra Epinion viser, at 34% af borgerne i Furesø kommune er meget uenige med den håndtering af børn med udfordringer.
Fællesskabet prioriteres
Furesø Kommune har selv foretaget en undersøgelse af, hvor mange børn de har i specialtilbud. Tallene viser, at der er en stigning på 1,1 børn i specialtilbud fra 2020-2024. Det går imod den nationale tendens, hvor inklusionen er nedadgående. Det fremgår i en rapport fra VIVE, men det modsatte ses i Furesø Kommune.
Politikerne i Furesø Kommune fastholder deres målsætning om at få flere børn i almene folkeskoler på trods af utilfredshed fra borgerne. Det forklarer de med, at der er et stærkere fællesskab i de almene folkeskoler, som børn i specialtilbud må undvære. Det fortæller Jan Kjældsgaard (SF), som er medlem af Børn og Skole udvalget i Furesø Kommune.
”Vores erfaringer og undersøgelser viser tydeligt, at der er et bedre fællesskab for børnene i almene folkeskoler,” sige rhan.
Det er Louise Brandt, som er formand for Furesøs Lærerkreds, ikke nødvendigvis enig i.
”Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at fællesskabet er bedre i almene skoler. Nogle gange tror jeg også, det handler om penge,” siger Louise.
Inklusion kan fungere
”Læseklasser for ordblinde er blevet en del af de almene klasser. Der har vi nogle værktøjer, som kan hjælpe dem, og de er blevet en del af fællesskabet. Det synes jeg er et eksempel på inklusion, som har virket,” fortæller Louise Brandt Det kræver dog, at der sættes økonomiske midler til rådighed, så de omtalte værktøjer er tilgængelige for lærere og elever.
Furesø i tal
- Børn i specialtilbud: 6% (2024)
- Børn i specialtilbud i 2020: 4,9%
- Stigning: 1,1% på 4 år
- Budget: 25% af skolernes budget går til specialtilbud
- Politisk målsætning: Flere børn i almene skoler
Presset økonomi
”De børn, som har brug for specialtilbud, skal selvfølgelig have det. Men skolerne skal være bedre rustet, til at holde flere børn i de almene skoler,” understreger Jan Kjældgaard.
Furesøs Lærerkreds er enig i, at skolerne skal være bedre rustet. Der er allerede nu sat økonomiske midler at til at styrke lærernes kompetencer. Det fortæller Louise Brandt:
”Efter sommerferien bliver alle lærere i Furesø Kommune tilbudt 6 kompetencedage. Det er langt mere, end vi har haft før.”
Der er enighed blandt lærere og politikere om, at der skal ændres på metoderne og økonomiske prioriteringer i Furesø. Den nuværende situation er ikke holdbar.
”Det er simpelthen for meget, at 6% af kommunens børn går i specialtilbud. Det koster 25% af det samlede budget,” siger Jan Kjældgaard.
Det er lærerne, der oplever konsekvenserne af inklusion og budgetændringer i deres hverdag. Derfor skal lærerne inddrages i politiske forhandlinger, da det har tydelige konsekvenser for deres arbejde. Det er netop lærernes erfaringer, som skal danne grundlaget for politiske beslutninger, ifølge Louise Brandt.
”Politikerne vil rigtigt gerne gøre det godt for kommunens forældre, men de mangler ofte midlerne. Og så er det godt, der er lærere, som kan fortælle dem, at der faktisk er rigtigt mange muligheder, hvis der er nok midler, og de bliver brugt fornuftigt.”
Sådan gjorde jeg: Jeg tog udgangspunkt i Epinions store undersøgelse. Her fandt jeg statistikken med, at 34% af borgerne er meget uenige med politikerne om, at der skal være færre børn i specialtilbud. Derefter tog jeg fat i Jan Kjælgaard, som har fokus på skolerne og børnene i Furesø Kommune. Dette interview blev suppleret med et interview med Furesøs Lærerkreds, for også at inddrage lærernes perspektiv.