Foto: Laura Alexandra Torres Skovmand
Mistrivsel rammer fagligheden i Høje Taastrup Kommune
Høje Taastrup Kommune skiller sig ud med en af landets største grupper af 9.klase elever, der dumper dansk og matematik. Ifølge næstformand for Institutions- og Skoleudvalget, Emil Wiskum (Ø), er forklaringen ikke kun fagligheden –, men også børnenes trivsel og det system, der skal hjælpe børnene ud af mistrivsel.
– I Høje Taastrup Kommune har vi alt for mange børn, der er i mistrivsel her i HTK, og jeg tror, det er åbenlyst, at hvis man ikke trives, så har man sværere ved at lære, lyder det fra Emil Wiskum.
Han beskriver et system, han selv kalder bureaukratisk, hvor lærere først skal forsøge at hjælpe børnene, før PPR (Pædagogisk Psykologisk Råd) kan inddrages, og hvordan den lange ventetid gør, at problemet med mistrivsel blot vokser.
– På den måde så går der ufatteligt lang tid før man observerer et barn har mistrivsel til man kan gøre noget ved det, tilføjer Emil Wiskum.
Topstyring gennemsyrer kommunen
En anden del af udfordringen er den topstyring, som ifølge Emil Wiskum gennemsyrer hele kommunen. Han mener, at det i højere grad skal være den enkelte skole og lærer, som sammen med børn og forældre skal planlægge, hvordan de underviser de børn, de har bedst.
– Byrådet har bestemt en metode, kan man sige, der ligesom skal gennemsyre hele folkeskolen herude. Og det tror jeg ikke er klogt. Det er ikke byrådet, der er uddannet til at undervise i klasselokalet, det er læreren.
Ifølge kommunens budgetforlig for næste år bliver der tilført fem millioner kroner til at styrke trivsel i folkeskolen i 2026. Penge, som Emil Wiskum mener, skal være med til at afbureaukratisere skolesystemet.
– Jeg tror, det er vigtigt, at det her er penge, der ligesom kommer ud og gå, hvor man bruger dem. På skolen, for børnene, fortæller Emil Wiskum.
Læs mere: Flere vælger folkeskolen – men ikke i Høje-Taastrup
- Landsgennemsnittet for 9.klasse elever der ikke består dansk og matematik ligger på 11,8%
- Andelen er højest i Lolland Kommune hvor 27,9% ikke består afgangsprøven
- Andelen af elever der ikke består dansk og matematik er på sit højeste siden 2012
- Hvert fjerde barn med forældre uden for arbejdsmarkedet består ikke dansk og matematik
Social slagside i mistrivslen
Ifølge forskningschef hos Forskningscenter for pædagogik og dannelse, Andreas Rasch-Christensen, er der en klar sammenhæng mellem lavt fagligt niveau og mistrivsel i folkeskolen. Samtidig understreger han den sociale slagside bag både mistrivsel og dårlige faglige resultater.
– Både mistrivsel og faglige resultater har en social slagside. Det vil sige, at det i større udstrækning rammer ressourcesvage grupper, fortæller Andreas Rasch-Christensen.
Den sociale slagside er et element, Emil Wiskum også fremhæver som en af årsagerne til mistrivslen af de dårlige karakterer.
– I Høje Taastrup Kommune vokser syv procent af børnene op i børnefattigdom. Og børnefattigdom kan jo betyde mange ting. Men det betyder jo også nogle gange noget for, hvad er det for noget mad, man får med, hvad er det for nogen ressourcer, der er i hjemmet for at støtte op, og så videre, og det får også konsekvenser for barnets læring.
Som et led i investeringen i trivselsområdet skal der, ifølge kommunens budgetforlig, udarbejdes en trivselsmåling på hver enkel skole, som skal fungere som udgangspunkt for investeringsbehovet på hver enkel skole.
Sådan gjorde vi:
Vi fandt en statistik hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som fremlagde statistik for samtlige kommuner i Danmark. Her lagde vi mærke til at Høje Taastrup Kommune havde et af det højeste antal elever som dumper dansk og matematik i 2023/24 skoleåret. Herefter kontaktede vi Emil Wiskum fra Høje Taastrup Kommunes Institutions- og Skoleudvalg, for at høre hvad han kunne udlægge af den statistik. For at få en ekspertkilde med, og for at få en kommentar til trivselsproblemet, kontaktede jeg Andreas Ranch-Christensen fra VIA.