Arbejder kvinder gratis resten af året? “En humoristisk måde at tale om løngabet”

Billedet er fra en konference om økonomisk ligestilling på Christiansborg d. 13. november 2025.
Foto: Edith Jakobsen

Hvis du er kvinde, så burde du faktisk stoppe med at arbejde i midten af november, fordi du formentlig arbejder gratis resten af året.

Dét er budskabet fra bl.a. fagforeningen Djøf, der i november har sat fokus på ulighed og løn, når man kigger på mænd og kvinder. Djøf er en interesseorganisation og fagforening for akademikere inden for erhvervsøkonomi og samfundsvidenskab, ergo for blandet andet økonomer, ledere og jurister.

I forbindelse med Danmarks Statistik udgivelse af nye tal, lancerer Djøf deres kampagne ”Løn gaaaaaab: kvinders sidste arbejdsdag”.

Her sætter Djøf og en række andre organisationer fokus på det løngab, der stadig er imellem kvinder og mænd.

– Det er på den triste baggrund, at der i virkeligheden sker ret lidt med at bremse det forhold, at vi stadig ikke har ligeløn i det danske samfund, lyder det fra Edith Jakobsen, arbejdspolitisk chef i fagforeningen Djøf.

Den 12. november blev markeret som kvinders “sidste lønnede arbejdsdag” i år.

Omregner man det nuværende løngab mellem mænd og kvinder til arbejdsdage, betyder forskellen nemlig, at kvinder reelt arbejder gratis fra denne dato og året ud.

Datoen tager udgangspunkt i et løngab på 12,9 procent, hvilket er beregnet af Danmarks Statistik.

–  Vi arbejder med det samlede løngab på tværs af hele arbejdsmarkedet. Derfor kan vi ikke kontrollere for variable, der kunne have indflydelse på lønforskellen mellem mænd og kvinder, såsom uddannelsesniveau eller anciennitet, forklarer Sam Blanch, fuldmægtig hos Danmarks Statistik.

Læs også: Forsker: Børn og husarbejde skaber uligeløn

Djøf anerkender også de usikkerheder, der følger med tallet.

– Vi bruger det som en humoristisk måde at tale om løngabet. Det er et råt gennemsnitstal udelukkende baseret på timeløn, som også Danmarks Statistik lægger frem. Lønforskellen kan have mange forklaringer, fx uddannelsesbaggrund, den sektor og branche man arbejder i, eller det job man har. Men uanset forklaringerne, understreger lønforskellen jo, at der er et strukturelt problem med stærk kønsopdeling, mener Edith Jakobsen.

Nye usikkerheder

I år har Danmarks Statistik måttet udelukke flere observationer end tidligere. Det betyder, at udregningerne bygger på et smallere datagrundlag, hvilket gør resultatet mere usikkert.

– I år har vi, som noget nyt, skulle tilføre nogle nye felter, for eksempel vedrørende fritvalg. Det har betydet, at vi har måtte bortsortere flere observationer, end vi normalt ville. Det kan være en af forklaringerne til, at løngabet er steget. Samtidig betyder det, at der er usikkerhed i de tal, vi ender med, forklarer Sam Blanch, fuldmægtig hos Danmarks Statistik.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, at løngabet har været stigende i en række år. Dette er til trods for, at det næsten 50 år siden, at ligelønsloven trådte i kraft.

Løngabet siden 2020:

I mange år har løngabet mellem mænd og kvinder været faldende, men siden 2020 er udviklingen vendt, og løngabet er steget næsten hvert år – med én enkelt undtagelse.

2020 – 11,9 procent.

2021 – 12,3 procent.

2022 – 12,1 procent

2023 – 12,3 procent

2024 – på 12,9 procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

– Løngabet afspejler blandt andet et kønsopdelt uddannelsesvalg og et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Danmark er præget af, at vi har en kultur, hvor vi har mange fordomme og myter om, hvad kvinder og mænd, drenge og piger, egner sig til og kan blive, lyder det fra Edith Jakobsen.

I nogle fag er er der “systematisk forskelsbehandling”

Men en del af løngabet kan stadig ikke forklares.

– Herudover kan man pege på en såkaldt uforklaret lønforskel, som betyder, at lønforskellen ikke kan forklares af faktorer som f.eks. uddannelsesbaggrund, sektor, arbejdstid m.v. Senest har nyt dansk studie om lønforskelle mellem økonomer peget på systematisk forskelsbehandling mellem mænd og kvinder, hvor mænds arbejdskraft vurderes højere end kvinders, lyder det fra Edith Jakobsen.

Nyt løndirektiv

Et nyt EU-løndirektiv skal senest i juni 2026 sikre, at lønnen bliver mere gennemsigtig – også i Danmark.

– Jeg håber, at løndirektivet kan være med til at fremme, at man på arbejdspladser arbejder for at have nogle transparente kriterier for, hvad der kan give mere i løn, så man kan minimere indflydelse fra diverse bias, som alle mennesker jo er præget af, siger Edith Jakobsen, Djøf.

Sådan gjorde vi: Idéen kommer fra en pressemeddelelse udarbejdet af Djøf med tilten “Ikke mere løn i år til kvinder” (udgivet via Ritzau). I pressemeddelelsen sættes der fokus på løngabet mellem mænd og kvinder, herunder et løngab på 12,9 procent. Løngabet er udarbejdet af  Danmarks Statistik. I forbindelse med denne artikel har jeg interviewet både, Sam Blanch, fra Danmark Statistik og, Edith Jakobsen, fra Djøf.

Leave a Reply

Your email address will not be published.