Brøndby bekæmper ensomhed – uden at kende effekten

Flere føler sig ensomme i Brøndby end på landsplan. Samtidig ved kommunen ikke præcist, hvem de mest ensomme er.

Omkring 540.000 danskere over 16 år oplever alvorlig ensomhed, viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2025 ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det svarer til 11 procent af befolkningen. I Brøndby er andelen højere: Her oplever 14 procent ensomhed. Altså 3 procent flere end på landsplan.

Selvom der findes tal for, hvor mange der føler sig ensomme i kommunen, viser de ikke, hvem de mest ensomme er.

Dansk Folkepartis Poul Gaardbo (O), medlem af kommunalbestyrelsen og Ældre- og Omsorgsudvalget i Brøndby, mener, at det netop er en del af problemet.

-Man ser ikke dem, man skal have fat i. Det gør det svært at få et reelt overblik over problemet, siger han.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed – oplyser, at ensomhed ofte hænger sammen med psykiske udfordringer og kan derfor være svær at få øje på. Mange lever et tilbagetrukket liv og deltager hverken i aktiviteter eller undersøgelser.

Brøndby Kommune sætter nu gang i nye initiativer.

-Ufrivillig ensomhed er en udfordring, vi har i Brøndby, og det er noget, man ser på tværs af landets kommuner, siger Hajg Zanazanian (A), formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Brøndby Kommune.
Ifølge ham rammer ensomhed særligt unge og ældre.

-Vi oplever det særligt blandt unge og ældre. De seneste data, jeg har set, viser faktisk, at det er mest udbredt blandt de unge, men også ældre, siger han.

Ifølge Poul Gaardbo fra Dansk Folkeparti er det uklart, hvor opdateret kommunens viden om ensomhed er.

Han vurderer samtidig, at de mest ensomme ofte sidder isoleret og derfor ikke indgår i undersøgelser eller deltager i aktiviteter.

-De sidder i en lejlighed, man ikke ved, hvor ligger, siger han.

SIND oplever, at mange ensomme forsøger at indgå i fællesskaber, men trækker sig igen på grund af social angst eller følelsen af ikke at passe ind.

”Fællesskab som værn mod ensomhed”

Kommunen har flere initiativer, der skal få borgere til at mødes.
Et af dem er fællesspisning i uge 17, hvor borgere kan mødes på tværs af alder og baggrund.

-Vi arbejder blandt andet med fællesspisning og andre tilbud, hvor man kan mødes og få nye bekendtskaber, siger Hajg Zanazanian.

Initiativet er en del af kampagnen ”Danmark spiser sammen”, som har til formål at styrke fællesskaber og mindske ensomhed.
Fra den 20. til den 26. april afholdes fællesspisninger flere steder i kommunen.

I alt afholdes der syv fællesspisninger i uge 17 rundt om i kommunen.

Men ifølge Poul Gaardbo rammer den type initiativer ikke nødvendigvis de mest ensomme.
-Det er ikke dem, der er ensomme, der kommer. Det er ofte dem, der i forvejen har et netværk, siger han.

Læs også: Nyt hotspot i Egedal Kommune: Ungecafé skal skabe alkoholfrit fællesskab

Tiltag på tværs af kommunen

Men fællesspisning står ikke alene.

Ifølge Hajg Zanazanian arbejder kommunen på flere måder for at få borgere til at mødes.
Brøndby Kommune vil forny strategien “Bevæg dig for livet” med nye handleplaner, som politikerne skal tage stilling til.

Det skyldes kommunens gode erfaringer med indsatsen de seneste år.
Det betyder flere aktiviteter med fokus på bevægelse, hvor borgere bliver inviteret ind i fællesskaber.
Kommunen arbejder med at koble borgere til foreningslivet og sociale aktiviteter.

-Vi har fokus på brobygning til foreningslivet, og vores medarbejdere er opmærksomme på ensomhed både i ældreplejen, sundhedssektoren og jobcentret, siger han.
SINDs  telefonrådgivning peger samtidig på, at det kan kræve opsøgende arbejde at nå de mest isolerede borgere. I nogle tilfælde sker det helt konkret ved, at medarbejdere banker på døre i boligområder for at skabe kontakt.

Lokale initiativer 

Hos Madstedet i Brøndby arbejder man med ”social dining”.
-Vi sidder sammen ved langborde og deler maden. Det gør, at folk automatisk kommer i dialog, siger indehaver Esben Ryg.

Læs også: Fælleskab og frivillige: Idrætsforeningerne i Ishøj Kommune stortrives

Effekt stadig uklar
Initiativerne får mennesker til at mødes – men det er stadig uklart, hvor stor effekt de har på længere sigt.

Ifølge SINDs telefonrådgivning er det svært at måle, om indsatser mod ensomhed virker, fordi ensomhed opleves forskelligt fra person til person.

Poul Gaardbo efterspørger en måde at måle, om indsatsen virker.

-Der er ikke rigtig nogen målestok for at finde ud af, om vi er på rette vej, siger han.

Han understreger samtidig, at ensomhed ikke nødvendigvis handler om at være alene.

-Man kan være ensom i et selskab eller i et langt ægteskab, hvis man ikke føler sig som en del af fællesskabet, siger han.

Selv organisationen Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag kampagnen ”Danmark spiser sammen”, har ikke overblik over effekten af fællesspisninger og har ikke konkrete eksempler på, at deltagere oplever mindre ensomhed på længere sigt.

Organisationen peger samtidig på, at fælles måltider kan være med til at styrke fællesskaber og skabe nye relationer mellem mennesker.

Dermed står kommunen i en situation, hvor der bliver sat ind med en række initiativer – men uden et klart billede af, hvor meget de reelt flytter.

Spørgsmålet er derfor, om indsatsen reelt mindsker ensomhed – eller blot skaber aktiviteter uden nødvendigvis at nå dem, der har mest brug for det.

Sådan gjorde jeg: Artiklen bygger på interviews med Poul Gaardbo og Hajg Zanazanian (Brøndby Kommunalbestyrelse), en telefonsamtale med SINDs landsdækkende rådgivning, samt et mundtligt interview med Esben Ryg fra Madstedet. Derudover indgår et skriftligt interview med Folkebevægelsen mod Ensomhed, herunder tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025, samt information fra Brøndby Kommunes hjemmeside.

  brøndby kommune, ensomhed, fællesskab