Ensomhed, sorg og følelsen af utilstrækkelighed kan en være fast følgesvend for pårørende til en forælder, partner eller anden familiemedlem, der rammes af demens.
For mange pårørende hjælper det at mødes med andre, som også oplever demens tæt inde på livet.
Nu sætter Furesø Kommune ind med gruppeforløb i slutningen i april måned, hvor deltagerne mødes otte gange i en gruppe på 6-8 personer.
Gruppeforløbene er opdelt efter, om man er barn eller samlever til en demensramt person.
– Vi starter gruppeforløbene, fordi vi har haft fokus på deltagernes tilknytning til hinanden. Det er vigtigt, at deltagerne kan tilknytte sig til hinanden, så de ikke skal fortælle sin historie forfra hver gang, siger Trine Lohmann, demenskonsulent i Furesø Kommune.
I Furesø Kommune har kommunens demenskonsulenter oplevet, at pårørende har savnet mindre pårørendegrupper med faste deltagere, hvor der er mulighed for at komme mere til orde og finde mere tryghed i pårørendegrupperne.
Hvad er demens?
Demens er ikke én konkret sygdom, men et udtryk for en tilstand, der viser tegn på sygdom i hjernen. Det, som sker, er en varig svækkelse af hukommelsen, tænkeevnen og mentale evner. Det betyder at den demensramte person gradvist får sværere ved at huske, finde ord og klare ting i hverdagen.
Demens kan påvirke den demensramtes sprog og adfærd og ændre den ramtes personlighed.
Demens forårsages af mange sygdomme såsom Alzheimer og rammer oftest 65+ årige, men også yngre voksne fra 40 – 50 kan rammes.
- En eller flere kognitive funktioner er svækket, herunder ofte hukommelse.
- Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktionsniveau.
- Den praktiske funktionsevne i hverdagen er forringet.
- Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med delirium.
- Demens skyldes sygdom.
Kilde: Nationalt Videnscenter For Demens
Den psykologiske tryghed
Trine Lohmann, der er demenskonsulent i Furesø, fortæller, at de ønsker at skabe psykologisk tryghed for deltagerne i pårørendegrupperne. Derfor struktureres de nye gruppeforløb sådan, at deltagerne følges med de samme personer gennem hele forløbet.
– Det handler om at skabe et fortroligt rum, hvor vi kan være fortrolige med hinanden, og vores sårbarhed bliver i det rum, vi tilbyder. Det er vigtigt, at vores pårørende er trygge nok til at fortælle om det svære og dele det med andre, som er i samme båd, siger hun.
Furesø Kommune har i mange år tilbudt åbne pårørendegrupper til ægtefæller, samlevere og voksne børn, hvor de pårørende har haft mulighed for at tilslutte sig fra gang til gang. Kommunen håber nu, at de nye forløb vil kunne rumme flere af de pårørende.
– Ved at strukturere det som et forløb kan deltagerne bedre spejle sig i hinanden og have en psykologisk tryghed i at dele erfaringer med at have demens tæt ind på livet, siger Anne Ellemand, demenskonsulent i Furesø Kommune.
Trine Lohmann understreger, at det er vigtigt for kommunen at kunne tilbyde de pårørende støtte gennem et rum, hvor deltagerne kan hjælpe hinanden og skabe fortrolighed. Målet er, at deltagerne kan tale frit om alt det svære ved at leve et liv med demens.
– Gennem et gruppeforløb kan vi imødekomme den intimitet, som mange pårørende har efterspurgt. Vores nye forløb er især for at imødekomme dem, som ikke har følt, at de kunne få taletid i de større grupper, siger hun.
Nationalt Videnscenter For Demens vurderer at der bor 375 registrerede borgere over 65 år med demens i Furesø Kommune. Det estimerede antal borgere med demens i kommunen er 865.
De pårørendes store ansvar
Ifølge Nationalt Videnscenter For Demens spiller pårørende en aktiv rolle i at give støtte til det demensramte familiemedlem. Mange bærer et stort ansvar for omsorgsopgaver, hjælp til økonomi, og det kan være både psykisk og fysisk belastende.
Det store ansvar og de mange ekstra opgaver, omsorg og støtte kan have konsekvenser for de pårørendes og påvirke både deres livskvalitet og helbred.
Videnscentret vurderer, at pårørendegrupperne kan forebygge stress og belastning for de pårørende, fordi der her gives plads til støtte og sårbarhed.
Ifølge Lone Rehder, der er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen, oplever mange pårørende at stå i situationer, hvor de skal træffe svære beslutninger, der kan sætte følelserne i klemme.
– Der kommer en del bekymringer hen ad vejen med større og mindre beslutninger. Det er særligt, når man skal overveje om at få hjælp med plejebolig, fortæller hun.
Læs også: Gå tur på “huskestien”: Flemming vil udbrede viden om demens
Mindre og faste gruppeforløb for pårørende er effektivt, forklarer demensfaglige rådgiver Lone Rehder.
– Det er supergodt, at Furesø Kommune starter forløb for de pårørende, hvor de deltager i et forløb fordi der kan formentlig være nogle emner over de otte gange, som man kan drøfte. Her får man skabt tillid fordi man mødes med de samme.
Kommunens demenskonsulenter understreger, at de ikke er psykologer, men vil facilitere forløbene med støtte og rådgivning i et fortroligt rum.
Sådan gjorde vi: Jeg kontaktede Furesø Kommune i forbindelse med Den Nationale Demensuge, som finder sted i uge 19. Her faldt jeg i snak med Furesøs demenskonsulenter, som fortalte mig om deres nye forløb for pårørende. Derefter kontaktede jeg Demenslinien i Alzheimerforeningen og efterfølgende deres presseafdeling, som sendte mig videre til deres demensfaglige rådgivere. Jeg har også kigget på tal og statistikker inde på Nationalt Videnscenter for Demens og opnået baggrundsviden derfra. Jeg har også talt med en pårørende fra Furesø Kommune, som ønskede at være anonym, hvorfor jeg ikke har citeret vedkommende.