Flere og flere danskere vælger at ringe til en privat vagtlæge, når de får behov for akut lægehjælp. De to private vagtlæger i København, Privatlægen og Børnenes Private Vagtlæge, har begge haft en stigning i patienter siden, at den udskældte 1813 akutlinje så dagens lys i Region Hovedstaden ved årsskiftet.
Fakta om 1813-akutlinje
- 1813 er Region Hovedstadens akutlinje.
- 1813-systemet overtog det gamle vagtægesystem den 1. januar 2014.
- Man kan ringe til 1813-akutlinjen udenfor egen læges åbningstider.
– Vi har oplevet en stigning i henvendelser fra patienter på 30 procent. Om det er på grund af den nye vagtlægeordning er svært at sige, men ikke desto mindre har stigningen i patienter været stabil siden den 1. januar, lyder det fra læge Tue Christoffersen.
Tue Christoffersen er en af lægerne bag Privatlægen, der siden år 2006 har kørt ud til danskernes private hjem for mellem 1400 og 2400 kroner. Inden den omstridte 1813-linje åbnede, behandlede Tue Christoffersen mellem 4 og 9 patienter i døgnet. I dag, efter åbningen af 1813, behandler han mellem 8 og 16 patienter i døgnet.
Hvis man ikke får ændret på den kvalitet og de ventetider, der bliver leveret i 1813, så tror jeg, at der bliver flere og flere borgere, som vil blive så frustrerede, at dem der har råd vil lede efter et bedre tilbud. Og dem, som ikke har råd, bliver så nødt til at tage imod det dårligere tilbud, som regionen tilbyder
Birgitte Alling Møller, Formand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
Flere private vagtlæger kommer til
Det er ikke kun de allerede eksisterende private vagtlæger, som har oplevet en stigning i patienter siden, at 1813 åbnede. Kun fire måneder efter lanceringen af 1813, er der blevet etableret hele to nye private vagtlæger i Region Hovedstaden. En af de to er Lægevagten-Nord. På trods af, at Lægevagten-Nord først åbner til april, har allerede halvtreds borgere valgt at tegne abonnement hos den private vagtlæge.
– Jeg har åbnet denne her vagtlægeordning, fordi hovedstaden har startet 1813-ordningen, som er en håbløs kvalitetsforringelse i forhold til, hvad lægevagten var før, og det går ud over mine patienter, lyder det fra Klaus Anker Nielsen, som står bag Lægevagten-Nord.
Læs også: Danske Patienter: Lægernes korte åbningstider er et problem
Allerede i sidste mandags åbnede Lægelinien, hvor patienter kan betale 130 kroner for at få telefonisk rådgivning af en læge. Manden bag Lægelinien, Morten With Feldmand, ser ligeledes Lægelinien som en respons på den situation, der er opstået i kølvandet på 1813-ordningen.
– Man kan sige, at det måske burde være det offentlige, som går forrest, men det er det ikke i det her tilfælde. Tværtimod, lyder det fra Morten With Feldmand, som tilføjer:
– Hvis man har noget, som er godt, og som er bedre end det, man ellers bliver tilbudt gratis, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til ikke at introducere det bare fordi, det kommer til at koste penge.
Ulighed i sundhed
- Det er sygeplejesker, der tager telefonen i 1813.
- I det gamle vagtlægesystem var det læger.
- 1813-akutlinjen er blevet kritiseret for lange ventetider.
- I tre tilfælde kan det ikke udelukkes, at 1813-ventetider har været skyld i dødsfald.
Den udskældte 1813-akutlinje har siden åbningen i januar blandt andet været kritiseret for lange ventetider, dårlig bemanding, og senest er akutlinjen blevet kædet sammen med tre dødsfald. Og det har tydeligvis givet en opblomstring til et privat vagtlægemarked i Region Hovedstaden.
NetAvisen har de sidste to dage forsøgt at indhente en kommentar fra Region Hovedstaden, men uden held.
Birgitte Alling Møller, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), ser udviklingen som bekymrende, men hun er ikke overrasket over den.
– Det kommer ikke bag på mig. Hvis man flere gange har været i kontakt med 1813 og ikke har været tilfreds med den ventetid eller kvalitet, så er det naturligt, at der er nogle mennesker, som overvejer, om de ikke skulle købe en vare som sikre et bedre tilbud fremover, lyder det fra PLO-formanden.
Læs også: Så meget kan det koste dig at gå til lægen til sommer
Birgitte Alling Møller frygter desuden, at opblomstringen af de private vagtlæger vil skabe en ulighed i borgernes adgang til gode sundhedsydelser.
– Hvis man ikke får ændret på den kvalitet og de ventetider, der bliver leveret i 1813, så tror jeg, at der bliver flere og flere borgere, som vil blive så frustrerede, at dem der har råd vil lede efter et bedre tilbud. Og dem, som ikke har råd, bliver så nødt til at tage imod det dårligere tilbud, som regionen tilbyder, siger hun.
Negativ medieomtale
Camilla Hersom, sundhedsordfører for Det Radikale Venstre, afviser, at 1813-ordningen vil skabe ulighed i adgangen til sundhed. Hun mener, at stigningen i patienter, som vælger private vagtlægeløsninger, i høj grad skyldes den negative medieomtale, som 1813 har fået.
– Jeg tror, at det skyldes en kombination af de startvanskeligheder, der har været med lange ventelister, og så den debat, der har været om emnet. Folk har måske med det samme tænkt, at de slet ikke vil prøve 1813, men hellere vil gå til private, siger hun.
Dog erkender Camilla Hersom, at udviklingen går i den forkerte retning.
– Det er jo ikke meningen, at udviklingen skal fortsætte på den måde, for det skal jo være sådan, at borgerne kan komme igennem til en læge i det offentlige, når de har behov for det, lyder det fra sundhedsordføreren.