Integrationsprojekterne Kulinarisk Fritidsordning, hvor børn fra Tingbjerg laver mad sammen, og Smag Flere Krydderier, hvor indvandrerkvinder ansættes til at tilberede mellemøstlig mad, inviterede i weekenden københavnerne til folkekøkken i Nørrebrohallen. Og sådanne arrangementer bør der laves nogle flere af, mener Mehmet Ümit Necef, kultursociolog og integrationsforsker på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
– Det er vigtigt at lave sådan nogle initiativer, der gør, at vi kan se, at indvandrere også bidrager med noget positivt til vores kultur – både for indvandrernes og samfundets skyld, forklarer Mehmet Ümit Necef.
Jeg vil bare gerne have, at folk skal kunne lide, hvad vi har lavet.
Sagal Ahmed Egal, 12 år
Der er i øjeblikket en tendens til, at det især er problematikkerne omkring indvandrere i Danmark, der får plads i mediebilledet, mener han. Men etniske minoriteter kan også bidrage med noget andet og mere, end blot at kunne gøre Danmark økonomiske rigere:
– Ud over at nogle indvandrere bidrager til den danske velfærd, så har mange også nogle æstetiske bidrag. At indvandrere medbringer andre madkulturer er et rigtig godt eksempel på, hvordan blandt andet den danske køkkenkultur kan blive beriget af indvandreres input, siger Mehmet Ümit Necef.
Den alsidighed, som indvandrere bidrager med i eksempelvis den danske madkultur, skal altså ses som en ressource og ikke et problem.
Succes i Tingbjerg
Når alsidighed bliver en ressource, er det også nemmere for alle at føle sig inkluderede, mener Mehmet Ümit Necef. Kulinarisk Fritidsordning med børnene fra Tingbjerg, der til folkekøkkenet havde en dessertbod, er en af de projekter, der kan gøre, at vi kommer tættere på målet.
Læs også: Indvandrerkvinder krydrer københavnske ganer
– Jeg vil bare gerne have, at folk skal kunne lide, hvad vi har lavet, siger 12-årige Sagal Ahmed Egal, der sammen med 24 andre børn har gennemgået et madlavningskursus i Tingbjerg. Hun har glædet sig rigtig meget til at se, hvordan københavnerne tog imod desserten, som børnene selv har lavet.
Projektet har for hende betydet, at hun har lært de andre børn, som hun ellers kun havde set i ungdomsklubben, meget bedre at kende.
– Efter at vi er begyndt at lave det her, kender jeg de andre meget bedre. Vi er begyndt at snakke mere sammen, end vi gjorde før. Og nu kender vi også hinandens grænser, siger Sagal Ahmed Egal.
Kulinarisk Fritidsordning har været en stor succes, skriver Meyers Madhus på deres hjemmeside. Meyers Madhus har stået for projektets tilblivelse og leveringen af kokke, der skal hjælpe børnene med at lave mad.
Her kan du se et kort over, hvor du kan finde lignende klubtilbud, som Red Barnet Ungdom laver for københavnske børn og unge i 2014.