Grazwa Alameri forlod Irak som laborant, men kom til Danmark som ufaglært. Hun er blot en ud af mange indvandrere, der ikke kan bruge deres udannelse i Danmark.
-Sådan gør man ikke i Danmark, sagde kvinden med hævede øjenbryn og kiggede på Ghazwa Alameri, der måtte knytte næven for at holde frustrationerne inde. Det var ikke første gang, den lyshårede, midaldrende kvinde havde talt ned til 32-årige Ghazwa Alameri, når hun forsøgte at komme med inputs eller forslag til, hvordan man kunne gøre tingene anderledes i børnehaven i Odense. Denne gang havde Grazwa Alameri foreslået kollegaen at købe et tæppe, så børnene ikke skulle kravle rundt på det kolde gulv.
Tilbage i Irak var Ghazwa Alameri gået direkte fra biologistudiet på universitetet i Bagdad til drømmejobbet som laborant på et lokalt hospital, men med flyveturen til Danmark røg både hendes CV og den faglige respekt også op i luften. Ghazwa Alameris uddannelse var nemlig ikke adgangsgivende til et job som laborant i Danmark.
-Det var så frustrerende. Vi var flygtet fra Irak, og jeg skulle både lære et nyt sprog og en ny kultur, og oven i det tage en uddannelse forfra, som jeg allerede havde brugt fire år på i Bagdad, fortæller den nu 50-årige kvinde, som langt fra er den eneste indvandrer, der med ankomsten til Danmark kan smide sit eksamensbevis i skraldespanden.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser nemlig, at ikke-vestlige indvandrere med en medbragt uddannelse sjældent kan bruge den direkte på det danske arbejdsmarked. Mens højtuddannede etniske danskere tjener 44 pct. mere end ufaglærte danskere, tjener indvandrere med en lang videregående uddannelse kun 22 pct. mere end ufaglærte indvandrere. Den store lønforskel vidner altså ifølge rapporten om, at mange højtuddannede indvandrere må tage ufaglærte job til en lavere løn.
Læs også: “Danmark tog min uddannelse fra mig”
Dyrt at uddanne uddannede
Det valg traf Grazwa Alameri også til at starte med, da hun tog jobbet som pædagogmedhjælper. Men efter i længere tid at have hørt på kollegaens nedladende kommatarer, besluttede Ghazwa Alameri at tage en ny uddannelse i Danmark.
-Jeg er en kvinde med ambitioner. Jeg kunne ikke holde ud at blive set ned på, og så måtte jeg jo starte forfra, siger Ghazwa Alameri, der brugte fire år på at uddanne sig som pædagog.
Og det er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Jacob Nielsen Arendt, et samfundsøkonomisk problem, når veluddannede indvandrere skal uddanne sig på ny i Danmark:
-Det bliver et dobbelt ressourcespild, når man uddanner indvandrere, der allerede har en uddannelse, for det er uddannelsespenge man med fordel kunne have brugt på de mange ufaglærte indvandrere, som i langt mindre grad tager en uddannelse i Danmark, siger Jacob Nielsen Arendt.
Læs også: Kontaktpersoner skal hjælpe unge indvandrere i uddannelse
”Integrationsindsatsen er simpelthen for dårlig”
Selvom statsminister Helle Thorning-Schmidt den 1. januar i år gav nydanskerne en reprimande med ordene “selvfølgelig skal du arbejde,” er det tilsyneladende lettere sagt i en nytårstale end gjort på det danske arbejdsmarked. Ifølge integrationskonsulent ved det uafhængige analyse- og rådgivningsfirma LG-Insight, Lars Larsen, er der nemlig flere ting, der forhindrer de veluddannede indvandreres gang på arbejdsmarkedet:
-Integrationsindsatsen i kommunerne er simpelthen for dårlig. De får ikke afdækket indvandrernes kompetencer og dermed brugt deres uddannelser. Derudover er de for langsomme. Når integrationsperioden på de tre år er ovre, er 40% af alle flygtninge og indvandrere stadig ikke blevet kompetenceafdækket, siger Lars Larsen, der også fremhæver, at man med fordel kunne lave et bedre samarbejde med universiteterne, der kan tilbyde supplerende fag.
Ghawza Alameri var da også forundret over, at hun ikke bare kunne supplere sin uddannelse fra Irak med fag i Danmark:
-Det værste var, at selvom jeg var uddannet laborant, gav min uddannelse fra Irak kun adgang til uddannelsen som laboratorieassistent, og jeg kunne ikke få nogen form for merit, fortæller Ghazwa Alameri om mødet med det danske system.
Læs også: Forsker: Vi skal lave flere integrationsprojekter
”Anerkend kompetencer”
Direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, peger desuden på, at det danske system med fordel kunne fokusere noget mere på at bringe indvandrenes kompetencer i spil:
-Når vi skal oversætte indvandrernes papier og finde ud af, hvor de her mennesker står henne, så oplever jeg nogle gange, når jeg ser de her vurderinger, at man godt kunne anerkende noget mere, siger Toben Møller Hansen, der samtidig adresserer de forskellige faglige forbund:
-Det er jo dem, der er med til at tilrettelægge uddannelsen, og det er dem, der udstikker retningslinjerne for, hvordan man vurderer, at mennesker fra et andet sted i verden kan fungere i Danmark, siger han.
Selvom Grazwa på mange måder fremhæver hendes historie som en succeshistorie, sammenlignet med andre indvandreres, undrer hun sig over det danske system.
Jeg forstår godt, at der er en høj kvalitet i Danmark, men at man på den måde fuldstændig kan afskrive uddannelser, forstår jeg altså ikke.”