Klima på indkøbssedlen

– Bruger du sukker eller soyamælk i?

Hun bruger fire bogstaver mere end de fleste, når hun skal byde på kaffe. Ordet ”soya” tilføjer en bevidst holdning til det ellers trivielle spørgsmål.

I køleskabet i det lille rækkehus i Hvidovre strækker blege, økologiske pastinakker sig bagud på de kolde hylder, og i lågen står der rismælk og japanske misoterninger lavet af soyabønner.

Men hvor er smøren, leverpostejen og æggene? 28-årige sosu-hjælper Louise Alasadi Rasmussen, hendes kæreste og to sønner på henholdsvis to og elleve år er veganere, og derfor er der hverken kød, mælk eller andre animalske fødevarer i deres køleskab.

Læs også: Forsker: Man bør sammentænke kostråd og klima

– Jeg har ansvar for min andel af de ting, der bliver gjort ved kloden, fortæller Louise Alasadi Rasmussen. Dermed er hun og hendes familie det, som Det Etiske Råd i dets seneste publikation kalder ”den etiske fødevareforbruger” – en forbruger, der handler og spiser klimavenligt.

Vi skal have respekt for forbrugernes frie valgmulighed
Formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild

Diskussionen om den etiske fødevareforbruger er, ifølge udgivelsens forord, relevant at kigge på, fordi det politiske system har haft problemer med at finde effektive løsninger på klimaproblematikken.

Spørgsmålet er derfor, om det er forbrugeren, der skal tage ansvaret og handle klimavenligt. Ifølge den unge familie fra Hvidovre, er svaret ”ja”.

Forbruget truer klimaet
Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om etisk fødevareforbrug, Mickey Gjerris,  understreger i Det Etiske Råds seneste publikation, ”Det svære valg”, vigtigheden af at tackle klimaproblemerne:

– Det er et af vor tids største problemer, at de nuværende generationer nedbryder naturområder, opbruger ikke-fornybare naturressourcer og opvarmer klimaet med en hastighed, som truer med at ødelægge livsgrundlaget for kommende generationer.

Hvis vi snakker om den danske produktion, så har vi optimeret og optimeret, og de eneste, der ikke har gjort en skid, det er i forbrugsleddet
Professor Jørgen E. Olesen

At vores forbrug af fødevarer spiller en stor rolle i klimaproblematikken bakkes op fra ekspertsiden:

– Jeg vil anslå, at vores nuværende fødevareforbrug er ansvarligt for 30-40 % af den samlede globale udledning af klimagasser, når man medtager både produktion, transport og distribution, siger professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, som blandt andet forsker i global opvarmning, klima og fødevarer.

Optimering af produktionen
Spørgsmålet er da, om det er forbrugere som Louise Alasadi Rasmussen, der skal dykke mindre i køledisken med kød og andre klimabelastende varer, eller om ansvaret ligger et andet sted.

I Det Etiske Råds ”Det svære valg” giver både filosoffer, fødevaresociologer, politikere og fødevareindustrien deres besyv med, men ikke én eneste peger på et ansvar udelukkende hos forbrugeren. Manglende oplysning, uigennemskuelige konsekvenser og utilstrækkelig handling er nogle budene på, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at overlade en klimavenlig omstilling til forbrugeren.

Vi har et ansvar i kraft af vores forbrug. Og det er bare ikke nemt at blæse og have mel i munden
Professor Jørgen E. Olesen

Flere af udgivelsens medvirkende, heriblandt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Dan Jørgensen (S), mener i stedet, at hovedansvaret ligger hos fødevareindustrien. Der skal optimeres og effektiviseres, lyder meldingen. Det er en tilgang, som branchen er åben for:

– Vi skal producere det, kunderne efterspørger, så vi bliver nødt til at finde den balance, hvor vi optimerer tingene så meget som muligt, uden at vi mister forbrugerne. Vi skal have respekt for forbrugernes frie valgmulighed, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug og Fødevarer, som varetager danske landmænd og fødevarevirksomheders interesser.

Se også: TV: Kom med på besøg i Økolandsbyen Dyssekilde

Men optimering af produktionen er ikke nok, vurderer professor Jørgen E. Olesen:

– Vi leder med lys og lygte efter et teknologisk fix. Det er den sædvanlige ansvarsforflyttelse. Hvis vi snakker om den danske produktion, så har vi optimeret og optimeret, og de eneste, der ikke har gjort en skid, det er i forbrugsleddet.

Ansvar for forbruget
Ifølge Jørgen E. Olesen er det altså problematisk udelukkende at efterlade ansvaret hos fødevareindustrien. I stedet skal konsekvenserne af vores forbrug italesættes:

– Det handler basalt set om, hvad vi spiser. Vi har et ansvar i kraft af vores forbrug. Vi lader i dette samfund som om, at vi kan løse vores miljøproblemstillinger uden at det behøver at gå ud over vores forbrug, og vi italesætter det fra politisk side som om, at vi fortsat kan have nærmest uhæmmet vækst, uden at det går ud over miljø og klima. Og det er bare ikke nemt at blæse og have mel i munden.

Hos den lille familie i Hvidovre har de, som så mange andre, en hverdag med morgenmad og madpakker. Her er yoghurten bare erstattet med havre-kernegrød og leverpostejen med bønnepostej.

– Jeg synes, at vi lever helt normalt. Vi går bare op i andre levende skabninger og den verden, vores børn og børnebørn skal vokse op i, fortæller Louise Alasadi Rasmussen.

  etik, Klima, klimaforandringer, mad