Er du bekymret, når dit barn bliver beskidt eller kommer til at putte ting i munden? Det bør du ikke nødvendigvis være. Dit barn er nemlig afhængig af bakterier, da de fleste bakterier er gode og hjælper med at holde dit barn sundt. Det er faktisk meget få bakterier, der er skadelige for dit barns sundhed.
Bakterierne hjælper derimod ved at bekæmpe og forebygge sygdomme. Faktisk rummer menneskekroppen ti gange flere bakterier end sine egne celler, og mennesket er afhængig af bakterier, for at kroppen kan fungere. For eksempel kan bakterier forebygge, at børn får sygdomme som astma og allergi tidligt i livet.
Så mange lider af kroniske sygdomme:
– Mere end hver femte dansker lider af enten astma, allergi eller eksem.
– Hvert tredje barn har astma eller allergi.
– Personer med astma og allergi er fordoblet over de sidste 30 år.
– 150.000 børn og 150.000 voksne har astma.
Kilde: Dansk BørneAstma Center og Rigshospitalet
Hans Bisgaard, overlæge på Gentofte Hospital, er specialiseret i, hvordan bakterier hjælper børns helbred, og hvordan de kan modvirke kroniske sygdomme som astma, eksem og allergi. Det sker faktisk allerede, når dit barn kommer til verden.
– Al vores forskning viser, at bakterier i det tidlige liv kan afgøre, om du udvikler kroniske sygdomme både som lille og senere i livet, siger Hans Bisgaard.
Læs også: WHO frygter, at koleraudbrud i Irak vil sprede sig
Det bliver ikke mindre vigtigt af, at et barn er meget sårbart tidligt i livet, da et barn har et svagt udviklet immunsystem. Det er derfor en speciel periode tidligt i barnets liv, hvor det er særligt modtageligt for bakterier og ændringer af immunforsvaret.
– Der er et særligt vindue, lige når du er blevet født. Det skyldes, at fosteret principielt er et fremmedlegeme, da faren har været på spil, og fosteret er ikke immunologisk en del af moren, siger Hans Bisgaard.
Kejsersnit giver flere kroniske sygdomme
Nogle af de tidlige bakterier, barnet modtager, kommer fra kvindens underliv, og børn født med kejsersnit modtager ikke disse bakterier i ligeså høj grad. Derfor har børn, der er født ved kejsersnit øget risiko for astma. Senest har forskning vist, at der også er forskel på, hvordan akutte- og planlagte kejsersnit påvirker immunforsvaret.
– Vi kan nu se forskel på, om du er født med akut kejsersnit eller planlagt kejsersnit. Et planlagt kejsersnit foregår i et “sterilt” miljø, men det eksisterer faktisk ikke, så barnet modtager bare nogle andre bakterier (end ved akut kejsersnit, red.). Hvis du omvendt bliver født akut, så er “vandet gået” og der har været kontakt med foster og omgivelser, og så er chancen for astma lavere, siger Hans Bisgaard, men understreger, at en “normal” fødsel stadig er bedre, når det handler om bakterier.
Det er dermed paradoksalt nok dårligere for dit barns chancer, hvis miljøet på hospitalet er sterilt. Der er dog mange andre faktorer, der spiller ind, som eksempelvis komplikationer ved fødslen.
Danmark er det land i Norden, hvor der bliver foretaget flest kejsersnit. I gennemsnit bliver næsten hver femte fødsel foretaget med kejsersnit verden over, viser tal fra WHO.
Flere bakterier er godt – men også flere søskende
Variationen og mængden af bakterier gør også en forskel for din sundhed: Jo flere forskellige bakterier, jo mindre chance for at blive syg. I hvert fald i den tidlige del af livet.
– Mangfoldighed af bakterier gør, at der er mindre chance for at udvikle sygdomme. Det passer sammen med, at de dominerende negative bakterier udrydder de andre, så der er færre til stede, siger Hans Bisgaard.
Læs også: Kræft, klamydia og HPV: Mediehistorier presser sundhedssystemet
Hvis man som forælder nu tænker: “Jamen, skal jeg så udsætte mit barn for bakterier hele tiden”? Så er svaret ifølge Hans Bisgaard umiddelbart nej. Det vil nemlig ikke gøre nogen forskel for dit barns immunforsvar, hvis man udsætter barnet for skidt, efter det er fyldt et til to år.
– Bakterierne i tarmen er stabiliseret i løbet af det første år eller to. Så man skal nok ikke rulle sit barn i skidt, det vil ikke ikke hjælpe. Processen er simpelthen allerede sket, siger Hans Bisgaard.
Flere søskende er faktisk også godt for dit barn. De tager nemlig flere bakterier med hjem.
– Der er meget, der tyder på, at hvis du har ældre søskende, så har du ringere risiko for at udvikle astma og allergi. Det kan muligvis skyldes, at man bliver udsat for flere forskellige bakterier, siger Hans Bisgaard.
Nogle bakterier skal man passe på
Selvom bakterier for det meste er rigtig gode for dig, så er der også nogle forholdsregler, man kan tage, hvis man ønsker fuldstændig at afværge, at ens barn får almindelige børnesygdomme som fx forkølelse og hoste.
Dit barn bliver nemlig smittet næsten hele tiden. Ifølge Hans Bisgaard er det helt op til hver femte dag året rundt, at et barn er inficeret af virus i luftvejene. Det vil fx indebære snotnæse, hoste og mellemørebetændelse.
Det vil i denne sammenhæng teoretisk set være bedst helt at undgå at sætte ens barn i vuggestue, da ens barn får sygdomme eller infektioner fra det nye miljø. Det er for de fleste forældre nok være helt umuligt at gøre i praksis, men i teorien ville det være det mest hensigtsmæssige i forhold til sygdom.
Læs også: Forbrugerrådet: Magasiner skal droppe kemi-kosmetik til børn
Hans Bisgaard vurderer dog, at det er mere anstrengende end farligt.
– Når dit barn kommer i vuggestue, får det en masse dårlige bakterier og virus, som giver dem luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse osv. Det er ikke truende, men det er jo selvfølgelig irriterende, siger Hans Bisgaard.
Det er ikke bevist, om mange infektioner og vira senere i barndommen giver bedre tolerance for fx forkølelse.