Humaniora-bashing er blevet et ord og en disciplin. Sidste år dikterede den daværende SR-regering, at universiteterne skulle skære i antallet af studiepladser, og værst gik det ud over humaniora. Idéen om, at en humanistisk uddannelse fører lige lukt i arbejdsløshedens kløft, fylder fortsat meget i samfundsdebatten. Jævnligt dukker klummer og kronikker op, der på den eller anden måde angriber humanvidenskaben og sætter spørgsmålstegn ved dens relevans i det moderne samfund.
David Budtz Pedersen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i videnskabsteori, erkender, at den gængse forståelse af videnskab oftest er forbundet med naturvidenskabelige idealer. Det er ifølge forskeren en del af grunden til humanioras blakkede ry.
– Idéen om deciderede opfindelser er i vid udstrækning ikke en del af humaniora. Dermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler på humanistiske nybrud, siger han.
Læs også: Muslimske foreninger: Flere danskere vælger Allah
I sommer udkom bogen, Kampen om disciplinerne – Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning, som David Budtz har skrevet sammen med sine kollegaer Frederik Stjernfelt og Simo Køppe. Det er en videnskabsteoretisk grundbog, som giver indblik i moderne dansk humanistisk forskning.
David Budtz Pedersens top tre: Humanistiske nybrud
1: Charles Taylor og begrebet multikulturalisme.
Charles Taylor er politisk filosof fra Canada, og hans begreb om multikulturalisme bliver brugt bredt til at arbejde med problemstillinger, der handler om mødet mellem forskellige kulturer.
– De fleste ved, hvad begrebet betyder, men der er en lang forskningstradition bag i blandt andet psykologi og filosofi, siger David Budtz Pedersen.
2: Jonathan Israel og hans værk Radical Enlightenment.
Den britiske historiker har gennem studier af oplysningstiden fremlagt teorien om, at oplysning ikke blot er oplysning. Den er splittet mellem to: En moderat og en radikal oplysning. Radical Enlightenment er fra 2001.
– Der ligger i humanistisk forskning det, at vi når frem til et nyt menneskesyn og ser mennesker som værdige borgere. Det er egentlig en opdagelse hos Kant, Voltaire og Spinoza. Det er liberalt tankegods, som dem, der abonnerer på liberale værdier ikke altid ved, hvor stammer fra, siger David Budtz Pedersen.
3: Vincent Hendricks’ studier af bobler.
Danske Vincent Hendricks har gennem empiriske studier opdaget en række fællestræk mellem finansielle bobler og andre områder for menneskelig ageren. Det gælder eksempelvis områder som kommunikation og forskning. Det kan blandt andet bruges til at sige noget om såkaldte ”shitstorms” på sociale medier.
– Opdagelsen er, at noget vi normalt kigger på økonomisk faktisk er mere menneskeligt, siger David Budtz Pedersen.
David Budtz Pedersen
David Budtz Pedersen er lektor på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i videnskabsteori. Derudover er han forskningsleder for det tværfaglige forskningsprojekt Humanomics: Mapping the Humanities. Det er dette forskningsprojekt, der har kastet den føromtalte bog af sig.
Top tre: Humanistiske resultater
David Budtz Pedersen og hans medforfattere mener, at humaniora og humanister har mange ting at bidrage med i forhold til de problemstillinger, verden står over for i dag.
– Jeg ser den aktuelle debat om humanioras rolle som splittet mellem to menneskesyn. Der er en økonomisk diskurs, om at vi skal være konkurrencedygtige, og i den diskurs er humaniora sat under pres. Der er også et modsvar med et stærkt menneskebillede, hvor humanister kommer med væsentlige indspark i den offentlige debat, siger han.
David Budtz Pedersen har bidraget til denne artikel med en personlig top tre over nogle af humanioras mest konkrete resultater i vores samfund. Det kan ses i boksen til højre.
– Resultatet af humanistisk forskning er, at vi får adgang til et nyt begrebsapparat – et nyt sæt af idéer til at begribe vores omverden. Det kan kaldes begrebslige innovationer, siger David Budtz Pedersen, der betegner sig selv som »naivt optimistisk« på humanioras vegne, siger han.
Tidslinje: Humanioras bidrag gennem historien
Under artiklen er placeret en tidslinje, der viser dele af humanioras historie. Hvert nedslag markerer en videnskabelig udvikling inden for humaniora, der har haft betydning for hele samfundet. Tidslinjen er udarbejdet i samarbejde med Kasper Eskildsen, der er lektor i videnskabshistorie på RUC og forsker i humanioras historie.
Læs også: Dyk ned i 200 år gammelt materiale fra Danmarks Statistik
– Rationalitet, forsøget på at genkende os selv som mennesker, forsøget på at være kritisk for overleverede traditioner og forsøget på at forstå andre mennesker – det er alle grundpiller i den moderne verden, der udspringer af humaniora. I det 20. århundrede er alle disse idealer stadig i spil, siger Kasper Eskildsen.
Tidslinjen over humanioras bidrag gennem historien slutter kort før årtusindskiftet, men det betyder ifølge Kasper Eskildsen ikke, at humaniora har udspillet sin rolle.
– Uddannelse i dag er blevet udbredt til større dele af verden, og i det 20. århundrede er der opstået markante traditioner i eksempelvis Sydamerika og Indien. Det er en af humanioras næste opgaver at få den humanistiske tankegang ud af det europæiske og derved styrke det globale fællesskab, siger han.
Kasper Eskildsen er således overbevist om, at humaniora ikke har udspillet sin rolle.
Kasper Eskildsen
Kasper Eskildsen har en PhD i filosofi fra Berlin. Han er lektor i videnskabshistorie på RUC og forsker i humanioras historie. Desuden arbejder han på at skabe en alliance mellem kritiske universiteter verden over ved navn Critical Edge Alliance.
– Man skal overveje, hvad formålet med uddannelse er. Vi skal selvfølgelig bruge ingeniører til at bygge broer og naturvidenskabelige til at udvikle vacciner. Måske uddanner vi for få af dem, men det betyder ikke, at det at have en bred humanistisk uddannelse ikke giver nytte, siger han.
Tidslinjen kan ses her – det anbefales at åbne den i et ny vindue ved at klikke under grafikken.