Hjerteløbere i Hedehusene har travlt. På under et halvt år har alarmen lydt fire gange hos lokalt ægtepar

En hjertestarter som denne, der her er placeret ved Taastrup Bibliotek, er ét af hjerteløberens vigtigste redskaber. Foto: André Skjøtt Jensen

Midt om natten torsdag d. 18. april ligger ægteparret Lars Hummelmose og Pia Tjørnemark og sover. Pludselig bliver de vækket af en hylende tone.

Tonen er ikke et vækkeur, men derimod deres hjerteløber-app, som giver melding om, at et menneske har fået hjertestop tæt på dem.

Problemet er, at personen befinder sig hele tre kilomenter væk.

Lynhurtigt kan de regne ud, at det vil tage mere end 6 minutter at komme hen til personen, der har fået hjertestop.

Og man skal dertil medregne tiden, det tager at hente hjertestarteren. Derfor går det desværre ikke hurtigt nok.

– Det tragiske er, at vi bruger ti minutter på at komme derop, fortæller Lars Hummelmose.

De skulle køre cirka 3 kilometer op ad bakken fra Hedehusene til Reerslev i dette konkrete tilfælde.

Det er en bitter følelse, som parret står tilbage med.

– Der er over 100 huse i nærheden af den hjertestarter, der ender med at blive brugt i Reerslev. Og der er kun ganske få hundrede meter fra hjertestarteren og hen til den pågældende person, der har fået hjertestop, siger Lars Hummelmose.

Han håber på, at flere i området vil blive såkaldte hjerteløbere, så flere kan hjælpe til, hvis en person falder om med hjertestop. Det gælder især i Hedehusenes tilstødende byer, hvor der kan være længere mellem naboerne.

NetAvisen har også lavet en historie, der handler om Thomas Seeger fra Hedehusene. Han overlevede et hjertestop. Her blev hjerteløbere også tilkaldt. Den historie kan du læse her: Thomas blev genoplivet efter hjertestop på løbetur: – Jeg er dybt, dybt taknemmelig over den hjælp, jeg har fået

Det er en kamp mod tiden – derfor er mange hjerteløbere vigtigt

Få minutter kan nemlig være altafgørende for det professionelle redningspersonale, men det kan det også være for de hjerteløbere, der ofte er de første til at ankomme på et ulykkessted.

Derfor undrer Lars Hummelmose sig over, at de i flere omgange har skullet køre flere kilometer til ulykkessteder, hvor tiden er kostbar.

– Over lang tid er fire hændelser jo ingenting, men det her er på under et halvt år, at min kone eller os begge har været afsted, siger han.

Vi har på NetAvisen talt med Grethe Thomas, der er projektleder hos TrygFonden, om Lars Hummelmose og Pia Tjørnemarks oplevelser. Hun fortæller, at det kan være svært at undersøge, hvor der lokalt bliver tilkaldt mange hjerteløbere, da systemet er totalt anonymiseret.

Forskning fra hjerteløber-ordningen har vist, at:

  • Ved 6 ud af 10 hjertestop, hvor hjerteløberne bliver tilkaldt, ankommer de før det professionelle beredskab.
  • Sandsynligheden for, at mindst én hjerteløber ankommer til hjertestoppet før ambulancen, er mere end dobbelt så stor i landdistrikter og forstadsområder som i byområder.
  • Hjerteløberne tredobler chancen for hjertelungeredning før ambulancens ankomst i landdistrikterne sammenlignet med byområder.
  • Knap 25 pct. af hjertestoppatienterne får stød med en hjertestarter før ambulancens ankomst i forstadsområderne

Kilde: TrygFonden

– TrygFonden ser faktisk ikke nogle mønstre. Alt er anonymiseret. TrygFonden ved ikke, hvilke hjerteløbere der bliver alarmeret.

– Systemet vælger de tyve nærmeste indenfor en radius af fem kilometer, når der bliver ringer 1-1-2, fortæller hun.

Det kan variere meget med antal af skadessteder, som den enkelte hjerteløber kommer ud til.

Her har TrygFonden på grund af anonyme data kun mulighed for at berette fra direkte henvendelser fra hjerteløbere.

– Man opgiver meget få data, når man registrer sig som hjerteløber, så TrygFonden ved faktisk ikke hvor mange hjerteløbere, der specifikt er i Høje-Taastrup, eller hvor end det kunne være. Men TrygFonden ved, hvordan det står til i de enkelte regioner, fortæller Grethe Thomas og fortsætter

– TrygFonden ved fra direkte henvendelser og fra en Facebook-gruppe, at der er nogle hjerteløbere der har været ude ni gange, og der er rigtig mange, der aldrig har været ude.

At være hjerteløber er ikke for alle

Opfordringen til flere hjerteløbere i Hedehusene og omegn ikke er til at tage fejl af. Man skal dog huske at være opmærksom på det ansvar, der følger med.

– Helt banalt, skal man spørge sig selv, om man har lyst til at komme hjem, sætte sig ned og drikke et glas vin vel vidende om, at hjerteløber-appen kan meddele, at nu er det afsted. Der er nogle etiske ting, man lige skal overveje, fortæller hjerteløberen Lars Hummelmose.

Selvom parret fra Hedehusene har været ude til flere hændelser med hjerteløber-appen, er det også vigtigt for dem at understrege, at TrygFonden faciliterer en vigtig livsreddende platform.

Parret er positivt stemte overfor hjerteløber-ordningen, og de er meget taknemmelige for, at de kan være med til at gøre en forskel.

Læs også: Trines hjerte banker for en god sag: »En hjertestarter vil betyde sikkerhed, ro og tryghed«

TrygFonden er meget afhængige af, at folk tilslutter sig Hjerteløber-ordningen.

Grethe Thomas fra TrygFonden fortæller dog også, ligesom Lars Hummelmose, at man samtidig bør gøre sig vigtige overvejelser, hvis man vil springe ud som hjerteløber.

– Det er vigtigt at sige, at vi gerne vil have mange hjerteløbere, men det er også vigtigt at folk er robuste, og at de har gjort sig nogle overvejelser, om de eksempelvis er psykisk stærke nok. Vores undersøgelser har dog også vist, at folk har været afklarede med netop dette.

Sådan gjorde vi: Journalisten så et opslag på en lokal Facebook-gruppe, hvor hjerteløberen Lars Hummelmose fortalte om deres indsats. Journalisten tog derefter kontakt til TrygFonden og præsenterede dem for historien.

Leave a Reply

Your email address will not be published.