En mand der råber »byg muren!« efter en kvinde, han tror er latinamerikaner, graffiti af svastikaer på amerikanske skoler og nedsættende kommentarer rettet mod ikke-hvide amerikanere. Disse er blot nogle af eksemplerne på diskriminerende hændelser, der de seneste dage er blevet delt på de sociale medier efter præsidentvalget.
Ifølge socialpsykolog på Roskilde Universitet Rashmi Singla, som har forsket i inklusions- og eksklusionsprocesser, kan Donald Trumps retorik i valgkampen godt have haft en betydning for, at diskriminationen nu får frit løb.
De sociale medier giver mulighed for at råbe op. I gamle dage kunne man skrive et brev til politikere eller skrive læserbreve, men man kunne ikke være sikker på, at man kom ud med sit budskab.
Mogens Olesen, forsker i digitale- og sociale medier på Københavns Universitet.
– Når en magtfuld person som Donald Trump begynder at sige, at man er mere kriminel, hvis man kommer fra et andet land og opstiller stereotyper, så begynder andre at tro, at det er acceptabelt at sige det samme. På den måde bliver grænserne for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt at sige udvisket, siger hun.
Læs også: Derfor så ingen, at Trump ville blive præsident
Hun vurderer, at det kan hænge sammen med, at nogle hvide amerikanere har følt sig uden for samfundet eller følt, at deres privilegier blev formindsket, da Barack Obama blev præsident.Når der dukker en person op og bevilliger disse følelser, som for eksempel Donald Trump, bliver det derfor mere acceptabelt at udtrykke dem. Dette kan være årsagen til de racistiske oplevelser, som bliver delt på de sociale medier lige nu.
Sociale medier giver befolkningen en stemme
Mogens Olesen, lektor og forsker i digitale- og sociale medier på Københavns Universitet, fortæller, at de sociale medier giver mulighed for helt almindelige borgere at rette opmærksomheden på et bestemt emne eller problem. Dog skal opslagene være tilstrækkeligt opsigtsvækkende eller være i et tilstrækkeligt stort omfang, hvis det skal skabe den ønskede opmærksomhed.
– De sociale medier giver mulighed for at råbe op. I gamle dage kunne man skrive et brev til politikere eller skrive læserbreve, men man kunne ikke være sikker på, at man kom ud med sit budskab. På de sociale medier kan alle sprede deres buskaber, men så er de afhængige af, at budskabet bliver delt, så det kan ses af tilstrækkeligt mange, siger han.
Læs også: Hashtagget #NotMyPresident samler vrede amerikanere på de sociale medier
Ifølge Rashmi Singla giver sociale medier muligheden for at fortælle og dele, at man er blevet udsat for racisme eller diskrimination. Fordelen er, at man ikke behøver at udstille sig selv, fordi platformen også giver mulighed for at være anonym. På den måde kan man dele sine frustrationer på godt og ondt. Samtidig kan de sociale medier være en platform, hvor man organiserer sig og tager kampen op.
– Når man udsættes for diskrimination, kan det afføde forskellige reaktioner. På den ene side kan folk blive mere aktive, og de kan enten være konstruktive eller destruktive i forhold til samfundet. Nogle personer ønsker at gøre noget ved diskriminationen og tage kampen op ved at skrive om det på de sociale medier. Men på den anden side er der også nogle, der bliver bange, passive og opgivende, fortæller hun.
Et eksempel på protest
Mogens Olesen mener, at opslagene er et eksempel på en protestbølge, som prøver at rette fokus på et generelt problem i samfundet snarere end en enkelt shitstorm rettet mod en person.
– Der vil altid være folk, der er utilfredse med en politiker. Jeg vil derfor snarere kalde det for en protestbølge, der er mod Trump. Der er ikke tale om posts, der er lagt op på hans Facebook side og derfor rettet direkte mod ham, så det er mere et opråb til hele verden og det amerikanske samfund om, hvad Trump egentlig er for en fyr. Så kan man mere sammenligne det med Black Lives Matter eller Occupy-bevægelsen, som prøver at rette fokus på et generelt problem, fortæller han.
Du kan se nogle af de mange opslag på journalisten Shaun Kings twitterprofil eller under hashtagget #ThisIs2016.