I Danmark tilbyder syv gymnasier såkaldte autismeklasser, der er gymnasieforløb på lige fod med almindelige gymnasiale ungdomsuddannelser. Gymnasierne selv beskriver gennemgående de særlige klasser som en succes, men det er alligevel ikke helt uden børnesygdomme.
Fakta: Gymnasier med autismeklasser
3-årig STX:
- Høje-Taastrup Gymnasium (siden 2007)
- Paderup Gymnasium (siden 2008)
- Midtfyns Gymnasium (siden 2011)
- Næstved Gymnasium og HF (siden 2015)
2-årig HF:
- Herning HF & VUC (siden 2008)
- Aalborg Katedralskole (siden 2010)
- Aabenraa Statsskole (siden 2014)
Kilde: Danske Gymnasier
Lang transport stresser elever med autisme
Selv om de syv gymnasier er spredt ud over hele landet, er der meget langt til nærmeste tilbud for mange af eleverne, som må pendle til en helt anden kommune, end de bor i. Til NetAvisen fortæller fire af de syv gymnasier enstemmigt, hvordan den lange transport giver store problemer. På Næstved Gymnasium og HF fylder det meget for eleverne, og det gør dem stressede.
– Vi kan helt sikkert mærke, at den offentlige transport påvirker eleverne. Nogle af elevernes forældre har søgt om kørsel, men har fået afslag, siger Charlotte Madsen, som dog ikke kender årsagen til dette.
Læs også: Gymnasier gør status: Autismeklasser er en succes
På Herning HF & VUC fortæller kursets leder, Jonna Byskov Nielsen, at man har man forsøgt at tackle problemet ved at forsøge at flytte eleverne ind til byen allerede i sommerferien, hvor der er mere ro. Herefter får de støtte ved skolestart.
– Vi prøver at forebygge problemet med lang transport, men jeg vil ikke sige, at det lykkes fuldt ud. Vi oplever nogle få, der er holdt op på grund af transport. Det har ikke været mange de sidste tre år.
Også på Aalborg Katedralskole er det et kendt problem, at eleverne kommer langvejs fra og derfor udfordres af den lange transport mellem hjemmet og gymnasiet.
– Eleverne kommer fra hele Region Nordjylland. Der er også nogle, der flytter til Aalborg. Det er ikke uden problemer, for det er en ændring, som tager meget af deres energi, alt efter hvor godt de er forberedt på det hjemmefra. Mange af dem har lang transporttid, og det er et problem, konstaterer uddannelsesleder Lise Nørgaard.
Læs også: KU-mentor: Udsatte studerende skal hjælpes igennem “tungt system”
De problemer kan jeg godt forstå, for der er de ikke beskyttede. Det, der sker på vej derhen, kan trætte dem så meget, så de nærmest ikke har energi til at være der og lave det, de skal
Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme
Heidi Thamestrup er landsformand i Landsforeningen Autisme, og hun er ikke i tvivl om, at den lange transport kan have konsekvenser for eleverne.
– De problemer kan jeg godt forstå, for der er de ikke beskyttede. Det, der sker på vej derhen, kan trætte dem så meget, så de nærmest ikke har energi til at være der og lave det, de skal. Det er sådan noget, som går ind og bliver et meget, meget stort problem. De skulle jo meget gerne have energi til at lære noget, når de er der, siger hun.
Et års ekstra skole kan være løsningen for nogle
På Herning HF & VUC er man nødt til at lade flere elever gennemføre deres HF-eksamen på tre år i stedet for de normale to år, fordi autister typisk har en lavere stresstærskel, og derfor har behov for længere tid. Heidi Thamestrup mener, at det er en god måde at komme problemet til livs på.
– På Færøerne har man fire år til at gøre uddannelsen færdig, og jeg ved, at eleverne ønsker mere tid. Mennesker med autisme bruger jo mange flere kræfter nærmest på at eksistere, og det koster dem meget, meget mere, når de skal være sociale.
– Det sociale kunne man godt anerkende og så give dem et år mere, fordi de skal yde lidt ekstra. Elever på Team Danmark kan få fire år. Jeg tænker, at det er underligt, at man ikke kan finde ud af give det år til folk, der har et gennemgribende neurologisk handikap. Når man nu alligevel laver en særlig klasse til dem, kunne man godt lige gøre det optimalt med det ekstra år, tilføjer hun.
Transportangst i bussen giver fravær
Modsat de øvrige gymnasier er eleverne på Høje-Taastrup Gymnasium ikke lige så hårdt ramt på grund af gymnasiets placering i Hovedstadsområdet. Alligevel kender uddannelseschef Rikke Løvborg Slivsgaard til enkelte episoder, hvor transporten til gymnasiet har været særlig problemfyldt.
– Vi er heldige, at vi har regionaltog og S-tog, da det normalt er nemmere for eleverne. Men vi har nogle, der er hårdt ramt af transportangst. I busser kan det være rigtigt vanskeligt for nogle af dem, og det kan især give fravær om morgenen, siger hun.