Det er både utrygt og for nogle også farligt, når journalister verden over rapporterer om kvinders rettigheder.
Det viser en ny rapport fra organisationen Reporters Without Borders, som blev offentliggjort i kølvandet på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.
Rapporten viser, at der har været 90 tilfælde fra 2012 til 2017 af forskellige overgreb mod journalister verden over, som specifikt rapporterer om sager, der sætter fokus på kvinderettigheder som fx retten til egen krop, vold mod kvinder og andre former for undertrykkelse.
Eksempelvis bliver journalister i USA, der dækker sager om kvinders ret til fri abort, udsat for dødstrusler af anti-abort aktivister.
I de mest alvorlige tilfælde, blandt andet i Indien og Mexico, har der været tilfælde af journalister, der er blevet dræbt, når de har skrevet om kvinders rettigheder, viser rapporten.
Cyberangreb presser journalister
I knap 44 procent af tilfældene er journalisten blevet udsat for cyberangreb med trusler og vold på internettet. Det er den mest almindelige form for angreb mod journalister, der dækker kvinderettighedssager.
– Vold og trusler på internettet er et fænomen, der ikke har nogen landegrænser. Det påvirker de fattigste lande og de mest demokratiske. Reporters Without Borders har fundet mange sager i Indien, USA og Frankrig, står der i rapporten.
De er bekymrede over at se, at chikane på internettet bliver brugt som et redskab til at presse journalister til at tie stille.
– Det udgør en trussel mod journalister, der skal tages meget alvorligt, lyder opfordringen i rapporten.
Misbrug af journalister, der rapporterer om kvinderettighedssager verden over fra 2012-2017:
-
- 11 mord (12 %)
- 12 fængslinger (13 %)
- 25 verbale, seksuelle, eller fysiske angreb (28%)
- 39 cyber angreb (44%)
Kilde: Reporters without borders, “Women rights forbidden subject”, 2018
Frygter selvcensur
Rapporten fokuserer på en lang række lande globalt, dog ikke Danmark. Men herhjemme er man også opmærksom på problemet med cyberangreb- og chikane begået mod journalister, fortæller Tine Johansen, næstformand fra Dansk Journalistforbund.
Hun siger, at cyberchikane tager mange former, det kan være alt fra upassende kommentarer til voldsomme krænkelser og noget, der minder om stalking.
– Vi bliver kontaktet af medlemmer, der oplever at blive chikaneret på nettet. Vi ser et mønster i, at et af de emner, der giver flest negative reaktioner, er når journalister skriver om køn, siger Tine Johansen.
Hun fortæller, at de hos Dansk Journalistforbund frygter, at journalister og andre meningsdannere lægger bånd på sig selv på grund af den slags opførsel, der er på nettet.
– I sidste ende kan man frygte, at det udløser selvcensur, og at det går udover den offentlige debat, siger hun.
Kvinder er mest udsat
Rapporten viser, at det i alle tilfælde er kvinder, der modtager truslerne, og at kvindelige journalister modtager tre gange så mange upassende kommentarer som deres mandlige kollegaer.
– Der er flere kvinder, der lægger bånd på sig selv i debatten, end der er mænd. Det er et ligestillingsproblem i sig selv, mener han.
Han kalder det et demokratisk problem, at man ikke kan diskutere ligestilling uden at folk udsættes for trusler, fordi man kan ende med at miste nogle vigtige stemmer i debatten.
Medierne skal modereres
I Danmark er der inden for journalistikken og i den politiske debat opstået et problem med chikane, som vi er nødt til at forholde os til, og det gælder også i ligestillingsdebatten, forklarer Niels Bak Henriksen.
Læs også: Kvindernes eller kønnenes kampdag?
Han peger på, at der er kommet flere tilfælde af angreb på internettet. Men man kan så diskutere, om det er problemet, der er blevet større eller symptomet, der er blevet større. Det er bare så meget nemmere at fyre en alvorlig sviner af på Facebook, siger han.
– I en dansk kontekst burde de store nyhedsmediers sociale medier modereres skarpere i forhold til, hvad man kan acceptere i kommentarsporet af trusler og chikaner. Det er langt fra alt, der bliver fjernet. Derefter er de næste, der har et ansvar, de sociale medier selv. De skal lave nogle retningslinjer for, hvad man overhovedet vil acceptere, lyder det fra Niels Bak Henriksen.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer af den nye rapport fra Reporters Without Borders. Alle interview er foretaget over telefonen.