100.000 danskere er i dag afhængige af sovemedicin. Det høje tal er problematisk, da medicinen gør os sløve og ude af stand til at reagere hurtigt nok i en eventuel krisesituation. Mennesker, der er påvirkede af sovepiller, vil sove tungere end normalt. De vil derfor være sværere at få til at gribe til handling, hvis krisen er ude. Overlæge og søvnspecialist, Jan Ovesen, forklarer, at det er særligt risikabelt for mennesker, der arbejder med at betjene maskiner, at være påvirket af sovemedicin.
– Mennesker, der f.eks. arbejder om bord på et skib, må ikke være påvirkede af sovemedicin. Om bord på et skib kan der pludselig opstå en nødsituation, der kræver, at alle er vågne og kvikke og klar til at reagere lynhurtigt, understreger han.
Sov dig træt
Sovepiller nedsætter ikke kun vores reaktionsevne om natten. De gør os også sløve og tunge i hovedet dagen derpå. Det skyldes, at de kemiske stoffer, der er i sovemedicin, ofte har en lang halveringstid. Det vil sige, at de bliver i kroppen meget længere tid end blot en enkel nat.
– Stofferne er ofte ikke ophørt med at virke, når vi skal være vågne igen. Det er individuelt, hvor påvirkede vi bliver, men den lange halveringstid betyder, at pillerne ikke når at blive brændt af i løbet af natten, oplyser Jan Ovesen.
Jan Ovesen understreger, at rigtig mange menneskelige fejl sker på grund af træthed. Han vil ikke udelukke, at mange af fejlene involverer mennesker, der er påvirkede af sovemedicin. Lægemiddelstyrelsen tilråder da også forsigtighed ved f.eks. bilkørsel og maskinbetjening.
Selvom sovemedicinen får os til at sove tungere og længere, forringer den faktisk søvnkvaliteten, forklarer Jan Ovesen.
– Mennesker, der tager sovemedicin vil opleve mange såkaldte mikro-opvågninger i løbet af natten. De registrerer ikke selv, at de vågner, men det forringer deres søvnkvalitet og gør dem mindre udhvilede dagen efter, uddyber han.
Sløvende kemi
Der findes flere typer sovemedicin. Både medicin med kortvarig og langvarig effekt. Den førstnævnte type medicin er indsovningsmedicin, mens den langtidsvirkende variant sikrer, at vi sover igennem hele natten. Det er primært den langtidsvirkende sovemedicin, der medfører træthed og nedsætter vores reaktionsevne.
– Noget sovemedicin påvirker hjernen i op til flere dage. Det gør os ude af stand til at fungere optimalt i al den tid, medicinen er i kroppen, forklarer cand.pharm. ph.d. Birgit Signora Toft.
Sovemedicin tilhører en gruppe af kemiske stoffer, der samlet betegnes benzodiazepiner. Stoffernes virkemåde er ikke særlig veldokumenteret. Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at benzodiazepiner virker sløvende, da de påvirker det område i hjernen, der har med søvn at gøre. Og at de medfører fysisk og psykisk afhængighed. Birgit Signora Toft påpeger, at de kemiske stoffer har en meget kortvarig effekt.
– Efter ganske få uger vil kroppen have vænnet sig til den fremmede kemi. Patienterne vil derfor ikke få en bedre søvn på længere sigt. Tilbage er kun en række uønskede bivirkninger, fastslå hun.
Læs også: