Da Emma Lies datter, Agnes, for nyligt fik sin første børnevaccination, skete det to måneder senere end de af hendes jævnaldrende, der også er blevet vaccineret.
Emma Lie og hendes læge har nemlig i samråd tilrettelagt et specielt børnevaccinationsprogrammet for hendes fem måneder gamle datter. Det betyder blandt andet, at vaccinationerne bliver delt op, så der vaccineres mod færre sygdomme ad gangen og over en længere periode.
Emma Lie fortæller, at det faktisk var det meningen, at Agnes slet ikke skulle vaccineres.
Læs også: Forældre til vaccineallergiske børn står i svært dilemma
– Jeg gik ind til lægen med det udgangspunkt, at min datter ikke skulle vaccineres, men kom ud med en tro på, at vaccinationer også var en mulighed, siger hun.
Derfor planlagde hun i samråd med egen læge vaccinationsforløbet. Emma Lie siger, at hun med det alternative vaccinationsprogram føler sig mere tryg ved at lade sin datter vaccinere:
– Jeg kunne tilrettelægge det på en måde, hvor det ikke bliver så voldsomt for hendes krop og immunforsvar. Hvad end man vælger at vaccinere eller ej, så er det et valg med mange ubekendte faktorer. Og jeg synes, at mit barn fortjener, at jeg har truffet et begrundet valg. Derfor føler jeg mig meget tryg ved mit valg, som passer godt til vores lille familie, siger hun.
Statens Serum Institut: Dårlig ide, men bedre end ingenting
Hos Statens Serum Institut mener man dog, at det grundlæggende er en dårlig ide at lave alternative vaccinationsprogrammer.
– Vi mener, at der ikke er nogen grund til at splitte vaccinerne op, og at det er en rigtig dårlig ide at fravige sig anbefalingerne, siger sektionsleder for vaccineforebyggelige sygdomme på Statens Serum Institut, Palle Valentiner-Branth.
Han afviser, at der er færre risici ved at forskyde vaccinationerne. Tværtimod.
Læs også: Børn med vaccineallergi er ladt i stikken
– Der er ikke noget, der tyder på, at barnet bliver overbelastet af at få vaccinerne på samme tid. Man bør overholde vaccinationsprogrammet, fordi det er bygget op på en måde, hvor barnet hurtigt bliver beskyttet mod de sygdomme, det risikerer at møde tidligt i livet. Med eksempelvis kighoste vil man gerne beskytte så hurtigt som muligt, fordi vi ved, at sygdommen er meget alvorlig og kan være livstruende for små børn, siger han.
Ifølge Palle Valentiner-Branth er det dog at foretrække, at børn bliver vaccineret med alternativt tilrettelagte vaccinationsprogrammer fremfor slet ikke.
– Anbefalingerne i børnevaccinationsprogrammet er ikke kommet ud af den blå luft. Men hvis alternativet er, at barnet ikke får vaccinerne, så er det bedre at få dem – også med forsinkelser – end slet ikke, siger han.
Foto: Privat
Opfordrer til bedre dialog om vacciner
Emma Lie synes, at debatten om vacciner i Danmark er blevet for ensporet, og at det kan være svært at få lov til at udtrykke tvivl om, hvorvidt man skal lade sine børn vaccinere.
– Når man ikke vaccinerer sine børn, møder man rigtig meget modstand. Man lytter ikke til dem, der vælger ikke at vaccinere, og de bliver ofte udskammet med det samme, siger hun.
Derfor sætter Emma Lie pris på, at hendes egen læge kom hende i møde. Hun opfordrer nu andre, der er i tvivl om vacciner, til at tale med deres læge:
– Det betød rigtig meget for mig, at lægen lyttede til mine ønsker fremfor bare at affeje mig. Jeg vil anbefale, at man taler med sin læge, hvis man er det mindste i tvivl angående vacciner, siger hun.
Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen udsprang i forbindelse med et andet interview om vacciner med Emma Lie. Begge kilder er primært interviewet over telefon.