Forbrugerekspert: »Folkekøkkener skaber fællesskaber, hvor de ikke selv opstår«

Bag et stort panorama vindue i et lokale på Borups Allé i Københavns Nordvestkvarter mødes mennesker på tværs af blandt andet etnicitet og religion til aftensmad og en snak om løst og fast. 
Foto: One Bowl

“Come as you are, pay as you feel.”

Sådan lyder mottoet hos One Bowl, der er et af de efterhånden mange folkekøkkener, der er blomstret op i København.

– Konceptet bygger på en idé om at have et folkekøkken midt i byen, der er drevet af frivillige, hvor folk kan betale det, som de har råd og lyst til. Et sted, hvor mennesker med forskellig baggrund, social klasse og religion kan mødes, siger bestyrelsesformanden for One Bowl, Émilie Da Silva.

Vi har mere og mere brug for at indgå i fællesskaber med andre mennesker
Eva Steensig, sociolog og forbrugerekspert

Forbrugerekspert og sociolog Eva Steensig ser en voksende interesse inden for frivillighed. Det er ifølge hende en del af en fællesskabstendens, der for tiden er i voldsom vækst i storbyen.

– Det, der er så særligt ved tendensen i storbyerne, er, at fællesskaberne bliver idealistiske, hvor folk går sammen om en god sag. I det her tilfæde er den gode sag så, at man betaler, hvad man kan og vil. Det betyder, at de bredeste skuldre er tænkt til at bære det tungeste læs, siger Eva Steensig.

Læs også: Radio: Fællesspisning hitter i København

FOLKEKØKKENER I KØBENHAVNSOMRÅDET

  • Kulturhuset Absalon
  • Madglad
  • Pakhus Bryggen
  • KraftWerket
  • Send Flere Krydderier
  • Ishtar
  • KU.BE
  • Ungdomshuset
  • Nørrebro Spisehus
  • Det Økologiske Folkekøkken

Kilde: Politiken og Sustain Daily

Stigende behov for fællesskab

Fællesskabstendensen er ifølge Eva Steenstig en naturlig konsekvens af den tid, vi lever i. Det er nemlig en tid, hvor vi jagter fællesskaber, vi kan blive en del af.

– Vi har mere og mere brug for at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Det er et stigende behov, vi har, fordi vi konstant går og kigger ned i vores telefoner og lever i vores egne små bobler, siger Eva Steensig.

Ifølge Émilie Da Silva fra One Bowl adskiller folkekøkkenet sig ved, at man betaler det, man kan. Konceptet gør det altså muligt for alle at være med, uanset økonomi.

– Det handler meget om at hjælpe sin nabo. Hvis man har lidt flere penge, så kan man godt betale mere og hjælpe dem, som ikke har råd til at betale så meget. Det er det, der gør, at vi kan køre rundt. Selvom det er svært nogle gange, siger Émilie Da Silva.

Læs også: Fællesspisning som kur for ensomhed hos ældre: »Måltidet har en ur-evne til at skabe fællesskaber«

Prisen er en detalje

Eva Steensig tvivler dog på, at det er One Bowls priskoncept, der har givet initiativet luft under vingerne.

– Umiddelbart tror jeg, at ‘pay as you feel’ er en detalje, som er yderligere sympatiskabende. Jeg tvivler på, at det netop er dét, der hiver i folk og gør, at det er netop det sted, de foretrækker, siger Eva Steensig.

Derimod er det snarere behovet for fællesskaber, der er drivkraften.

– Folk kommer, fordi de har lyst til at være sammen med andre mennesker, og fordi vi mangler nogle rammer til at være sammen i. Derfor er der flere steder, der forsøger at facilitere fællesskaber. For det gør vi ikke normalt, siger Eva Steensig.

Foto: One Bowl

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen opstod på baggrund af journalistens interesse for non-profit organisationer. Citater fra begge kilder stammer fra telefoninterview.