Hver onsdag havde 62-årige Tina Frederiksen indtil for nyligt fast en tradition. Hun ville komme hjem fra arbejde, sætte tekanden over, og så kaste sig over ugens udgave af AmagerLIV for at blive opdateret på stort og småt på den københavnske ø.
Den tradition er imidlertid blevet besværliggjort. Fra den 1. april i år bliver AmagerLIV nemlig ikke længere husstandsomdelt i postnummeret 2300, som udgør en stor del af avisens område. I stedet kan avisen nu findes på metrostationer, caféer og i supermarkeder. Det sker som et led i en større modernisering af de københavnske lokalaviser, som er en del af mediehuset KøbenhavnLIV.
– Jeg er meget ærgerlig over det. Jeg har boet på Amager i 59 år, og lokalavisen her på øen betyder meget for mig, lyder det fra frisør, Tina Frederiksen.
149 år med lokalavis på Amager
- 1874: Amager Avis grundlægges
- 1910: Amager Bladet grundlægges
- 1916: Amager Avis indgår i Amager Bladet
- 2020: Amager Bladet opkøbes af Jysk Fynske Medier
- 2022: Amager Bladet skifter navn til AmagerLIV
Kilde: Tårnby Kommune
Ældre borgere marginaliseres
Omlægningen af AmagerLIVs omdeling kan ifølge Mark Blach-Ørsten, professor og medieforsker ved Roskilde Universitet, føre til en øget marginalisering af ældre og immobile borgere.
– Denne omlægning kan øge den marginalisering, der allerede er af ældre borgere, som har svært ved den digitale omstilling. Det er ikke godt, og i sidste ende kan det ramme nogle af de borgere, som i forvejen deltager mindre i demokratiet. Nogle læsere vil opleve det som et stort tab, siger han.
Tina Frederiksen kan nikke genkendende til tendensen.
– Jeg tror ikke rigtigt, at jeg gider at læse avisen mere, og slet ikke på nettet. Jeg savner den avis i postkassen hver uge. Det er meget skidt for ældre mennesker. Jeg har snakket med bekendte, som er meget kede af, at avisen ikke længere kommer i postkassen, siger hun.
På AmagerLIV anerkender man problemstillingen, men satser på, at omlægningen faktisk kan få flere læsere i butikken.
– Hvis man aldrig nogensinde forlader sin lejlighed, så er det svært for os at nå ud. For ældre og andre immobile læsere håber vi, at der er nogle pårørende, der kan hjælpe med at tage avisen med hjem til dem, siger Cecilie Gormsen, chefredaktør for AmagerLIV.
– Jeg ved, at der er nogen, der egentlig gerne vil have avisen, men ikke har kunnet få den tidligere, fordi der ikke lige har været bude i deres område. Faktisk tror vi, at vi kan få flere læsere, fordi vi nu er tilgængelige på steder, hvor folk kommer i deres hverdag, siger hun.
Læs også: TV: Lokalavis i kamp for nærpolitiet
Lokalavisen skal fremtidssikres og gøres bæredygtig
Chefredaktør Cecilie Gormsen fortæller, at beslutningen om at stoppe husstandsomdelingen til de fleste af avisens læsere ikke har været nem.
– Vi har opvejet argumenter for og imod, og jeg ved, at det gør ondt på nogen, at avisen ikke kommer i brevsprækken længere, men vi kigger hele tiden på at fremtidssikre vores aviser. Vi har oplevet, at mange aviser ikke kommer frem i områder med mange lejligheder, og dertil bliver mange aviser ikke læst, selvom de rammer en postkasse, siger hun.
Medieforsker Mark Blach-Ørsten ser ophøret med husstandsomdeling på Amager som en del af en større tendens med trængte økonomiske kår i lokalpressen.
Læs også: Oppositionen får stort set ingen medieomtale i Tårnby
– Generelt er udviklingen for lokalmedierne nedadgående. Læsertallet falder, og de læsere, der er tilbage, bliver ældre. To år med nedlukning og efterfølgende energikrise og inflation, som har gjort papir dyrere, har styrket tendensen. De lokale medier er under et større pres end de nationale, forklarer Mark Blach-Ørsten.
Cecilie Gormsen mener, at avisens nye leveringsform er et skridt mod en mere bæredygtig avis – på flere måder.
– For os er det et spørgsmål om at få lavet en bæredygtig forretning. Det er både en økonomisk bæredygtig forretning, men sådan set også en grøn bæredygtig forretning, hvor vi ikke producerer en masse aviser, som aldrig bliver læst. Det tæller også, fastslår hun.
Sådan gjorde vi: Journalisten stødte på et Facebook-opslag i gruppen ‘Amager’, som omhandlede AmagerLIVs ophør med husstandsomdeling. Under opslaget var en række utilfredse kommentarer. Journalisten fik en interviewaftale i hus med en af disse utilfredse Amagerkanere, og tog derefter kontakt til chefredaktør Cecilie Gormsen. Efterfølgende tog journalisten kontakt til Mark Blach-Ørsten, som gerne ville optræde som ekspertkilde.