Eleverne i autismeklasser har ikke kun et gennemsnit omkring eller over landsgennemsnittet. De unge mennesker er heller ikke bange for at søge videre mod en videregående uddannelse, efter de er blevet studenter på de særligt tilrettelagte HF- eller STX-ungdomsuddannelser.
De statsfinansierede tilbud til unge, der er diagnosticeret inden for autismespektret fungerer nemlig så godt, at tre ud af fire – eller 74,7 % – af eleverne søger videre mod en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det viser en opgørelse fra Høje-Taastrup Gymnasium i perioden 2010-2016, som NetAvisen har fået adgang til.
– Langt de fleste tager en universitetsuddannelse. Vi oplever, at vi har en relativ fornuftig overgangsvejledning, selv om det kræver lidt ekstra at gøre dem klar til uddannelser, siger Rikke Løvborg Slivsgaard, som er uddannelseschef på Høje-Taastrup Gymnasium.
Læs også: Gymnasier gør status: Autismeklasser er en succes
Det er nu 10 år siden, at Høje-Taastrup Gymnasium oprettede Danmarks første gymnasiale autismeklasse kaldet STX Aspergerlinjen. Siden da er lignende tilbud kommet til seks øvrige gymnasier: Herning HF & VUC, Midtfyns Gymnasium, Næstved Gymnasium og HF, Paderup Gymnasium, Aabenraa Statsskole og Aalborg Katedralskole.
De naturvidenskabelige uddannelser hitter
Aalborg Katedralskole har siden 2010 udbudt en 2-årig HF til elever med autisme. Her fortæller uddannelsesleder Lise Nørgaard, hvordan en stor del af deres elever også træder et skridt op ad uddannelsesstigen.
– Mange af vores elever går videre på universitetet. De går ind på det naturvidenskabelige fakultet, matematik, nanoteknologi m.m. Det er meget forskelligt. Der er også nogle, der går ind på humaniora og samfundsvidenskab, mens atter andre uddanner sig på UCN (Professionshøjskolen University College Nordjylland, red.), siger hun uden dog at oplyse det konkrete tal.
Ligesom Lise Nørgaard påpeger, viser tal fra Høje-Taastrup Gymnasium i perioden 2010-2016, at der er en stor spredning i, hvilken retning studenter fra autismeklasser vælger. Hovedparten, cirka hver tredje student, vælger en naturvidenskabelig uddannelse, mens kun hver syvende “Asperger”-elev søger mod en erhvervsuddannelse. Hver ottende elev vælger en humanistisk uddannelse, viser tallene fra Høje-Taastrup Gymnasium.
Læs også: Gymnasier om autismeklasser: Lang transport er et stort problem
På Herning HF & VUC oplever kursusleder Jonna Byskov også, at det siden deres opstart i 2008 er gået godt med at få elever fra autismeklasse videre i uddannelse. Hun har dog endnu ikke tal at dele ud af, da skolen først nu er begyndt på at lave statistik på elevernes overgang til andre uddannelser.
Næstved Gymnasium og HF har heller ikke tal at dele endnu og henviser derfor til Høje-Taastrup Gymnasiums tal. Det er nemlig kun to år siden, at den første autismeklasse for gymnasieelever kom til Næstved, så de første studenter er endnu ikke blevet udklækket.
Selvfølgelig kræver det også, at universiteterne er klar til at tage imod dem, og at de ikke møder en mur, når de kommer på universitetet.
Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme
Eleverne kan møde en mur på universitetet
Længere ude i uddannelsessystemet kan eleverne dog risikere at møde store problemer, påpeger Heidi Thamestrup, som er landsformand i Landsforeningen Autisme.
– Selvfølgelig kræver det også, at universiteterne er klar til at tage imod dem, og at de ikke møder en mur, når de kommer på universitetet. Både Aarhus Universitet og Københavns Universitet har nogle foranstaltninger, der gør, at færre autister dropper ud. De bliver tilknyttet et center og får hjælp fra en mentor og så er det faktisk ganske lidt praktisk hjælp de skal have for at lære at studere, siger hun.
21-årige Line: »Jeg er blomstret op«
Line Rosenstand på 21 år går i 3s på Høje-Taastrup Gymnasium. Hun er et eksempel på en af de mange elever i en autismeklasse, som har fået den rette støtte og har udviklet sig personligt efter at blive optaget på STX Aspergerlinjen.
– Jeg er blomstret op. Hvor jeg før havde en fornemmelse af, at jeg ikke kunne blive til noget, tænker jeg faktisk, at der er en fremtid. Jeg kan få mig en god uddannelse på universitet og et arbejde, og jeg kan være med til at bidrage til samfundet. Jeg synes, at det er rart, at man ikke bare bliver efterladt, siger Line Rosenstand.
Læs også: Elever med autisme får lige så høje karakterer som alle andre
Hun er derfor overbevist om, at hun vil tage en videregående uddannelse, når hun, efter planen, bliver student om et år. Drømmen er at læse international virksomhedskommunikation i Aarhus, Aalborg eller Odense, og selv om hun mener, at hun kan klare sig selv på universitet, vil hun gerne tage imod eventuel støtte til at komme godt i gang med studiet.
2 Responses to "3 ud af 4 autistiske gymnasieelever læser videre"