Af Kristian Louis Jakobsen & Lauritz Emiel Mogensen
Sune Lind Thomsen sætter sig ned i en af sine mange bordeauxrøde biografstole i sin enkeltsalsbiograf, Gentofte Kino. Benpladsen er rigelig, og lærredet er gemt væk bag et rødt plysgardin. Omkring den lune biografdirektør er kun kulden fra en ikke opvarmet biografsal. Han fremstår som en konge i et forladt kongerige. Nu er de eneste biografgæster akvariefiskene i foyeren, som er på fribillet.
Han overtog kongeriget i d. 1. marts 2020. Sune Lind Thomsen havde aldrig forventet, at corona ville spille en rolle, da han åbnede dørene for første gang. Men da nyheden tre dage efter kom om, at premieren på den femogtyvende ‘James Bond’-film, ‘No Time to Die’, blev udskudt, kunne han godt mærke, at et uvejr var på vej.
Sune Lind Thomsen er kontaktet og interviewet før genåbningsplanen blev offentliggjort mandag d. 22 marts. Biograferne står til at kunne genåbne fra d. 6. maj. Det vil kun være muligt at kunne gå i biografen med et såkaldt ‘coronapas’, oplyser Statsministeriet.
Han havde håbet, at Daniel Craigs sidste optræden som James Bond skulle holde ham og hans biograf kørende hele sommeren. Sådan blev det ikke. Den 11. marts 2020 lukkede Danmark og alle landets biografer ned. Premieren på ‘No Time to Die’ er ved redaktionens deadline atter udskudt. Denne gang til oktober 2021. Selvom James Bond fortsat er sat til at få premiere i biografen, så kan biograferne gå en hård tid i møde. For mange amerikanske filmselskaber opruster til indholdskrig på deres mange nye streamingtjenester, hvilket kan betyde at færre film i fremtiden vil få premiere i landets biografer.
En hjælpepakke på hundrede procent af nul
Da hjælpepakkerne blev annonceret, blev Sune Lind Thomsen fanget i hvad han selv mener er en kafkask proces. Biografejeren skulle søge om en hjælpepakke med udgangspunkt i en indtjeningsmåned, han aldrig havde haft; februar fra året før.
– Jeg kunne få hundrede procent af nul, fortæller han smågrinende. Der var jo et hul i systemet, ingen havde regnet med.
Selvom problemet endte med at blive løst, og Gentofte Kino nu har en ‘indtægt’ på 23.000 kr. om måneden, betyder det ikke, at indehaveren er fri for problemer.
– Det dækker ikke engang, de medarbejdere jeg har sendt hjem på lønkompensation, hvor jeg skal betale 25 procent af deres løn.
Sune Lind Thomsen underkender ikke sin branches udfordringer men minder om, at andre dele af erhvervslivet er hårdere trængt. Dog tilføjer han, at han som ny biografejer har haft mere lukket end åbent på trods af genåbningen i efteråret.
– Jeg har holdt mere lukket, end Gentofte Kino havde under anden verdenskrig, siger han.
Piratbio og VHS-bånd nede fra tanken
Det står klart, at Sune Lind Thomsen har et livsvarigt kærlighedsforhold til den biograf, han nu ejer. Da han bliver spurgt om sit forhold til Gentofte Kino, svarer han prompte,
– Det var ikke en tilfældighed, det skulle være Gentofte Kino. Det er min barndomsbiograf. Det er i Gentofte, jeg er vokset op. Hvis jeg skulle have en biograf var det kun den her, som var interessant.
Det var i netop denne biograf, han som tiårig sneg sig ind til til adskillige ‘James Bond’-forevisninger, selvom aldersgrænsen hed tolv år. Det var før Gentofte Kino blev en premierebiograf.
Sune Lind Thomsen flirtede efterfølgende med livet som biografdirektør i små tre dage, da han som 2.g’er i 1986 sammen med de andre gymnasieelever ‘bosatte’ Virum Gymnasium.
– Det første, jeg lavede, var simpelthen en biograf i to klasseværelser med to store fjernsyn Så smuttede jeg ned på tankstationen for at leje VHS-bånd, og så lavede vi en biograf med spilletider og det hele, siger han.
For den unge gymnasieelev var det fantastisk at vise folk det, de ikke vidste, at de ville se. Alle filmene havde han set i forvejen, men for ham var der noget magisk over at samle folk over en fælles oplevelse. Det er noget han stadig nyder den dag i dag.
Efter mange år i filmbranchen og syv år som dansk chef for biograflanceringer for Warner Bros. havde Sune Lind Thomsen egentlig lagt sin gymnasiedrøm på hylden.
– Men så sagde min hustru, hvad med, at du spørger Erik, om ikke han vil sælge biografen, og det regnede jo aldrig med, at han ville – og biografejer havde jeg jo aldrig været.
Det lå ikke i kortene, at Erik Hammer, den foregående ejer gennem 34 år, ville sælge, men det lykkedes Sune Lind Thomsen at overtale ham til at sælge.
At drive en biograf er ligesom at drive et værtshus
For Sune Lind Thomsen er det vigtigt, at hans biograf indbyder til fællesskab. Biografen skal imødekomme lokale stamgæster såvel som filmkendere og filmelskere langvejs fra. Netop biografens enkeltsalsprofil og store saloninspirerede foyer styrker lysten til samtale. Når alle mødes om at skulle ind og se den samme film, falder man let i snak med hinanden, fortæller han.
– Det er ligesom at have en bodega. Man skal kunne møde sine gæster og høre, hvad de har brug for, og så skal man jo ikke bo for langt væk, fortæller han og kaster sit blik mod den nyistandsatte bars mange ølglas.
For biografejeren bliver Gentofte Kino aldrig en biograf for de unge, som skal ind og se det nyeste actionbrag. Sune Lind Thomsen ser sin biograf som en destinationsbiograf, hvor folk eksempelvis kommer for at se ‘Tenet’ på 70mm-film.
Netop Christopher Nolans ‘Tenet’ på 70mm, havde biografejeren stor succes med tilbage i sensommeren. Hvor 70mm-udgaven lokkede over 2000 gæster til, trak den digitale ganske få til.
– Det var første gang siden 1958, at Danmark havde to 70mm-kopier af samme film i landet; en til Imperial, og en til os. Der kom en horde af feinschmeckere og hele oplandet af Gollum-lignende typer, fortæller han, mens han udbryder, ‘my precious – rigtig film’, som var han Gollum spillet af Andy Serkis i Ringenes Herre-trilogien.
Sune Lind Thomsen er tydeligvis stolt over at have overtaget en biograf med stærke traditioner. Det er en kurs, han agter at holde og videreudvikle, fortæller han og henviser til, at Gentofte Kino er den enkeltsalsbiograf i Danmark, som viser flest forskellige film om året. Han stiler efter at vedblive at vise en amerikansk, en dansk og en europæisk film hver dag, når biografen altså ikke er lukket grundet corona.
Førstesalen bugner af celluloid
Den gamle 35mm-filmfremviser har en prominent plads i foyeren, hvor den som noget af det første, giver gæsten et praj om at man her har at gøre med en kino, hvor der ikke er kastet vrag på fortiden i en forhippelse på at skue fremad. Sune Lind Thomsen formår at respektere begge dele.
– Alle store kino-maskiner har jo et kvindenavn ligesom et skib. Den i foyeren hedder Greta Garbo. Den er fuldt funktionsdygtigt – fra ’52, lyder det fra biografdirektøren, mens han varmt klapper det betragtelige apparat.
Selvom biografen ikke benytter sig af Greta Garbo længere, så er filmformatet ikke forsvundet fra den gamle biograf. Går man op af trappen til operatørrummet, finder man et arkiv af filmspoler, som bugner af en lang række klassikere; herunder ‘Stjernekrigen’ og ‘Alien – den 8. passager’.
Skulle Covid-19 tillade det, har Sune Lind Thomsen planlagt 70mm-festival i slutningen af april, hvor man kan se både gamle og nye klassikere; heriblandt Quentin Tarantinos ‘The Hateful Eight’.
Efter rundtur i arkivet står det klart, at Sune Lind Thomsen først og fremmest er filmelsker og dernæst forretningsmand. Man bliver jo ikke rig af at eje en biograf, som han forklarer.
En fremtid truet af store pengemaskiner
Selvom Sune Lind Thomsen viser sin biograf og dens mange fortræffeligheder frem med stor begejstring, ligger fremtidens uvished ham på sinde.
Det, som han er bekymret for, er biografernes fremtid i en filmverden af store filmselskaber, som er underlagt og opkøbt af kabelvirksomheder og koncerner, hvis fokus bliver rettet mere og mere mod streaming – en udvikling som Covid-19 kun har accelereret.
Forbrugerne er Sune Lind Thomsen også bekymret for. Ikke alene har folk vænnet sig til det belejlige i at have adgang til alt derhjemme, men biografejeren frygter også, at de mindste helt glemmer, at biograferne eksisterer.
Sune Lind Thomsen understreger sin frygt ved at ytre, money talks. Ifølge ham handler det hele om økonomi og ønsket om at kontrollere ens indtjening.
– Biografbranchen hviler på noget helt andet end streaming. Ved streaming har man et rimelig fast flow af penge, hvor man ikke skal dele sin indtjening med nogen, og så vil en virksomhed jo hellere vælge det, hvor de er sikret penge, siger han.
Læs også: Kan de danske biografer coronavaccineres, eller er skaden sket?
Han uddyber med et eksempel.
– Hvis en streamingtjeneste har hundrede millioner abonnenter, og de hver måned har ti milliarder i indtjening, så er det let matematik, at hvis der produceres for otte milliarder i film og TV, så er der to milliarder i overskud – Så længe der er indhold nok til at holde abonnementerne kørende.
En sådan model virker til at have åbnet øjnene for mange amerikanske filmstudier her over det sidste år, som alle enten udbygger på deres allerede eksisterende streamingtjenester eller søsætter helt nye. Derfor regner Sune Lind Thomsen med, at biografernes eksklusive eneret på 122 dage til nye film enten forsvinder eller bliver voldsomt forkortet, så streamingtjenesterne kan ‘fodre’ deres publikum med nyt indhold hurtigere.
Pandemiens bølger slår dog forgæves mod Sune Lind Thomsens biograf, en kulturens bastion. Han nægter at desertere sit søfort i et hav af streamingtjenester. Biografejeren insisterer på, at biograferne stadig har en fremtid. Ifølge ham kommer der helt enkelt bare til at være færre film i biografen, og det mener han ikke nødvendigvis er dårligt, så længe de er gode nok.
Han henviser til, at det ikke er holdbart at sende ekstremt dyre film som ‘Mulan’ og ‘Soul’ direkte på streaming. De har simpelthen kostet for meget til, at de udelukkende kan tjenes ind uden salg af dyre biografbilletter.
Alligevel understreger han, at biograferne nok kommer til at skulle bevise deres økonomiske værd efter corona.
– Faktum er, at hvis vi som biografer ikke kan levere pengene, så er vi under pres.