Tager man en længere uddannelse, tyder statistikken på, at man også får et markant længere liv.
Hvor en 30-årig ufaglært mand forventes at blive 74,9 år gammel, forventes en 30-årig akademisk uddannet mand at blive 82,2 år gammel. Det viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som blev offentliggjort i går.
”Den forventede restlevetid er således 7,3 år højere for 30-årige mandlige akademikere sammenlignet med 30-årige uden uddannelse ud over grundskolen,” skriver AE i rapporten.
Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker hos AE og medforfatter til rapporten, mener, der kan være flere forklaringer på forskellene:
”Én forklaring kan være hårdere arbejdsmiljø hos de ufaglærte, mens en anden er en ofte mindre sund levevis hos folk med lavere uddannelse,” udtaler han.
Forskellene er fordoblet
AE’s beregninger viser yderligere, at forskellene på forventet levetid mellem de kortest og de længst uddannede danske mænd er fordoblet over de seneste 25 år. Rapporten beskriver, at den forventede levealder hos den kortest uddannede fjerdedel af 30-årige mænd er 75,6 år, mens man forventer, at den højest uddannede fjerdedel af 30-årige mænd bliver 79,7 år. Og denne forskel er en fordobling i forhold til beregninger i 1987.
Jonas Schytz Juul bemærker, at de lavest uddannedes levealder ikke er faldet:
”Den positive vinkel er, at den forventede levetid både er steget for dem med lang uddannelse og dem med kortere uddannelse. Men her drejer det sig om forskellen – altså, forventet levetid for højtuddannede er steget mere end for lavtuddannede,” siger han.
Mangler overskud til sundhed
Jonas Schytz Juul mener, at den øgede forskel har at gøre med et øget fokus på sundhed hos de højtuddannede, der som oftest også har flere ressourcer og større overskud. Og et dårligere arbejdsmiljø hos ufaglærte og lavtuddannede kan samtidig negativt påvirke muligheden for en sundere livsstil.
”Stigende bevidsthed om skaderne ved rygning hos især dem med længere uddannelser er en faktor. Men man kan også diskutere, hvad der kommer først – har man et hårdt, fysisk arbejdsliv kan det jo smitte af, når man kommer hjem og så ikke har overskud til at forberede en supersund, økologisk ret fra bunden af,” bemærker han.
Vil have fokus på arbejdsmiljø
Jonas Schytz Juul mener derfor, at der især bør sættes større fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, hvis man vil mindske forskellene i forventet levetid. Her bliver han bakket op af Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA og ansvarlig for arbejdsskader og arbejdsmiljø samt forebyggelse og sundhedsfremme.
”Undersøgelsens resultater overrasker desværre ikke så meget. De job, som disse mennesker ofte er i, bliver jo betragtet som nedslidende, og vi kan se på arbejdsskadeanmeldelser, at der er tale om en overhyppighed hos denne gruppe,” siger hun.
Det bakkes op af Peter Faarbæk, projektleder i 3F, der gerne så flere initiativer fra regeringen for at forbedre arbejdsmiljøet og sundhed hos lavtuddannede.
”Vi har blandt andet besøgt arbejdspladser og lavet en undersøgelse af sundheden, arbejdsmiljøet og trivslen her, for så at hjælpe arbejdspladsen i gang med en arbejdsplan for handling til at forbedring på området. Det kunne jo være et sted at starte,” konstaterer han.